IDA indgår alliance for at modernisere regler for barsel

Løn under barsel er langt fra et gode, som alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har ret til. Rent faktisk er det for flere end hver tredje dansker på det private arbejdsmarked et krav, at de skal have været ansat i tre, seks, ni måneder eller endnu længere, før de har ret til løn under barsel. Kravet gælder både for vordende mødre og fædre/medforældre, og lever man ikke op til dette såkaldte anciennitetskrav, vil man som lønmodtager hverken få fuld løn eller pension under sin barsel, men vil typisk få barselsdagpenge eller halv løn efter funktionærloven.

IDA mener – ligesom de andre partnere i Barselsalliancen Djøf, DM og Equalis – at kravet er urimeligt og rimer dårligt på et moderne arbejdsmarked og den nye lovgivning fra 2. august 2022, som sikrer mere øremærket barsel til mænd/medforældre.

”Gode barselsvilkår er nødvendige for sammenhængskraften i samfundet, og barsel med løn skal være en rettighed, ikke et personalegode,” siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Med den øremærkede barsel til fædre og medforældre kom vi et stort skridt i den rigtige retning for øget ligestilling og ligestillet forældreskab. Men vi mangler fortsat at få skabt de samme moderne rammer for alle, når det gælder fuld løn under barsel. Dette krav om, at man skal have en vis anciennitet, før man har samme rettigheder som sine øvrige kolleger, mener vi er urimeligt, og vi vil presse på både overfor politikerne på Christiansborg og arbejdsgiverne for at få ændret reglerne, så alle har samme rettigheder til løn, når de skal på barsel. Det er en barriere for mange især relativt nyuddannede og unges mobilitet på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Malene Matthison-Hansen peger også på, at reglerne for udbetaling af den refusion, som arbejdsgivere modtager fra deres barselsfond, slet ikke er fulgt med lovgivningen om 11 ugers øremærket barsel til fædre og medforældre, der trådte i kraft i august sidste år og med den måde, som langt de fleste forældre fordeler barslen på.

Refusionsugerne fra barselsfondene afspejler nemlig hverken det samlede antal ugers orlov, et forældrepar samlet har til rådighed, og ugerne er heller ikke øremærkede, ligesom barslen nu er – så snart den ene forælder går på barsel, begynder man at opbruge refusionsugerne uden skelen til, om det er mor eller far, der bruger dem. I de fleste familier er det mor, der går på lang barsel først. Resultatet er, at ugerne med refusion er brugt op, når den anden forælder vil på barsel.

”Vi ved fra både fra forskningen og medlemsundersøgelser, at løn under barsel spiller en helt afgørende rolle for, om fædre tager barsel eller ej. Løn under barsel er en forudsætning for, at den øremærkede barsel kan blive en succes. Og det ønsker vi, at den skal blive,” siger Malene Matthison-Hansen.

Læs Barselsalliancens policy-notat "Modernisér reglerne for barselsrefusion" her