Nyhed

Ingeniøruddannelserne hitter hos de unge

Søgningen til ingeniøruddannelserne via kvote 2 fortsætter med at stige

Ingeniørstuddannelserne hitter hos de unge
Søgningen til ingeniøruddannelser via kvote 2 fortsætter med at stige.
Billede: Foto: Aleksandar Georgiev/iSock

Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør stiger igen, og ligger på et historiskhøjt niveau

Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2025 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I forhold til 2024 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med 7 procent, og fortsætter dermed fremgangen, og interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med hele 11 procent i forhold til sidste år.  og er dermed den absolutte højdespringer i opgørelsen fra ministeriet.

Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig naturligvis over den øgede interesse fra de unge, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget.

"Det er naturligvis fantastisk, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. Det er udtryk for at mange har en interesse i at læse til blandt andet ingeniør. Og i en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok,” siger hun." siger hun

IDAs formand understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 kun kan ses som et fingerpeg.

"Det er først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag bliver, at der er et retvisende billede," siger hun.

Danmark vil i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse, viser beregninger foretaget for IDA.

 

Læs mere:

Tema

Uddannelse og forskning

Uddannelse er en sikker investering. Læs om, hvordan IDA arbejder for uddannelse og forskning.

Tema

Nyt fra IDA

Læs nyheder om IDAs politiske arbejde og analyser.

Vær med

Bliv medlem nu

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.