Mange dropper reparation af hvidevarer og elektronik

Elektroniske apparater fylder mere og mere i de danske hjem. Desværre ser praksis omkring køb og reparation af hvidevarer og elektronik i stigende grad ud til at være præget af en køb-og-smid væk-kultur. 

En befolkningsundersøgelse lavet af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA viser, at kun næsten hver tredje (31 pct.) ofte eller altid vælger at få deres apparater repareret, hvis de ikke virker, mens en lidt større andel (32 pct.) svarer aldrig eller sjældent. 

Samtidig er andelen af danskere, der angiver, at de hellere vil have en nyere model steget støt de seneste seks år. I 2019 var det hver tiende, der gik efter nye produkter, mens det i 2025 er næsten hver fjerde, der hellere vil have de nyeste modeller.

Det ærgrer Michael Søgaard Jørgensen, der er IDAs ekspert i reparation og produkters levetid.

”Det er en meget uheldig udvikling. Tidligere så vi trods alt, at flere forsøgte at reparere deres elektroniske apparater, men tendensen går den forkerte vej. Når der hos danskerne desuden er en stærkt stigende lyst til at købe de nyeste modeller, begynder alarmklokkerne at ringe,” siger han.

Hver dansker genererer i gennemsnit over 22 kilo elektronisk affald om året, hvilket er tre gange mere end det globale gennemsnit. Produkterne indeholder ofte miljøfremmede materialer, knappe ressourcer i form af forskellige kritiske råstoffer og er energikrævende at producere.

”Det giver samlet en meget høj klimabelastning fra disse varer. Det tror jeg umiddelbart ikke, at alle er klar over, og derfor er der naturligvis brug for yderligere oplysning. Desuden bør der fastsættes et nationalt pejlemærke for reduktion af mængden af elektronikaffald og en handlingsplan for hvordan målet nås. Det nuværende affaldsniveau er ikke bæredygtigt,” siger han. 

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er hovedårsagerne til, at mange produkter i dag ikke bliver repareret, at de er svære at skille ad, og reservedelene er dyre. Nogle gange er prisen på en reparation næsten lige så høj eller højere sammenlignet med at købe et nyt produkt.

”Det er stærkt medvirkende til, at vi smider 90.000 ton elektronik ud om året. Hvis det i stedet blev repareret, kunne vi spare en halv million ton CO2 på det danske forbrugsbaserede klimaregnskab, og de danske forbrugere kunne spare milliarder af kroner. Derfor håber jeg også, at der vil komme mere politisk bevågenhed på området, end tilfældet er i dag. Et sted at starte kunne være at udvide det danske servicefradrag på lønudgifter ved reparation af hårde hvidevarer til at omfatte alle former for forbrugerelektronik og vurdere, om ordningen fungerer eller en tilskudsmodel som i andre lande vil være bedre,” siger han.

I perioden fra 2018-2022 steg mængden af solgt elektronik i Danmark, ifølge Dansk Producentansvar (DPA) med over 64.000 ton – svarende til 39 pct.