Massiv interesse for ingeniøruddannelserne

Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør ligger fortsat på et meget højt niveau. Det viser opgørelsen over kvote 1-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2025 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I forhold til 2024 ligger søgningen til diplomingeniøruddannelsen på samme niveau, men søgningen til civilingeniøruddannelsen falder en smule med fire procent, men den fastholder placeringen som den meste søgte uddannelse,

Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig naturligvis over den store interesse fra de unge, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget.

"Det er naturligvis helt fantastisk, at så mange unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og i en tid med klimamæssige udfordringer, en buldrende digitalisering og en opbygning af både den danske og europæiske forsvarskapacitet, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. Desværre efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling og et stærkt forsvar, når der ikke bliver uddannet nok,” siger hun. 

Allerede i dag er manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater udtalt, og   virksomhederne er ofte hensat til at måtte rekruttere fra hinanden, hvilket begrænser Danmarks vækstmuligheder, mener IDA’s formand.

"Hvis ikke vi får uddannet nok på STEM-området herhjemme, vil det betyde, at erhvervslivets muligheder vil blive begrænsede, og det vil i sidste ende koste på den hjemlige velfærd," siger Laura Klitgaard. 

En ny prognose fra IDA viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger udbuddet af færdiguddannede. Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til hele 20.400 i 2040.