Pengespild at holde liv i logningsregler

Selv om regeringen lægger op til en stram finanslov, er der alligevel blevet plads til at bruge 150 millioner kroner på at fortsætte masseovervågningen af borgerne ved hjælp af logning af teleoplysninger, selv om der formentlig er tale om en ulovlig praksis, der før eller siden vil blive dømt i strid med EU-reglerne.

Sådan lyder det fra IDA, der opfordrer Folketingets partier til at efterleve ånden i den stribe af afgørelser om logning, der er kommet fra EU-Domstolen i de senere år, og som fastsætter klare grænser for, hvor meget staten må overvåge sine borgere.

”Det virker helt ubegribeligt, at regeringen afsætter 150 millioner kroner til at fortsætte masseovervågningen ved at logge teleoplysninger om størstedelen af befolkningen, selv om den fremgangsmåde sagtens kan ende med at blive underkendt af EU-domstolen”, siger Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert for IDA.

Alvorligt indgreb i privatlivet

EU-domstolen har gentagne gange fastslået, at logning anses for et alvorligt indgreb i privatlivets fred, samt at det tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige og ikke må have systematisk karakter. Alligevel valgte regeringen før sommerferien at iværksætte nye logningsregler, som godt nok indeholder en geografisk begrænsning, men som ifølge ministeren vil omfatte omkring 4 millioner borgere.

”En fortsættelse af logningen i Danmark er i bedste fald penge ud ad vinduet og i værste fald ulovligt. Ministeriet har jo selv gjort opmærksom på, at der er en procesrisiko med de nye regler – altså at EU-domstolen ikke vil tillade en så omfattende logning, som Danmark lægger op til”, siger Jørn Guldberg.

Nye it-systemer

Ifølge regeringens forslag til finanslov afsættes der 120 millioner kroner til løn og 30 millioner kroner til drift i forbindelse med revisionen af logningsreglerne.

Justitsministeriet oplyser til IDA, at midlerne er afsat for at sikre, at politiet og anklagemyndigheden inden for rammerne af EU-retten kan anvende loggede teleoplysninger til kriminalitetsbekæmpelse. Ministeriet oplyser endvidere, at ”de nye logningsregler – vedtaget på baggrund af en række domme fra EU-Domstolen – medfører en række nye sagsbehandlingsprocesser og udvikling af ny it-understøttelse i Rigspolitiet og Rigsadvokaten”.

Jørn Guldberg understreger, at det naturligvis skal være muligt at benytte målrettet og tidsbegrænset logning i sager, hvor politiet har mistanke om grov kriminalitet eller skal opklare allerede begået kriminalitet.

”Der er flere muligheder for at imødekomme politiets behov for informationer ved terror eller alvorlig kriminalitet, uden at det resulterer i en grov tilsidesættelse af borgernes grundlæggende rettigheder med en så massiv overvågning, som et flertal i Folketinget lægger op til”, siger han.