Regler om overvågning på job må skærpes

Flere og flere virksomheder indfører digitale ledelsesværktøjer, der kan overvåge de ansattes aktiviteter og måle deres onlineadfærd, produktivitet, trivsel og tidsforbrug. Men medarbejderne er i mange tilfælde ikke godt nok orienteret om omfanget af dataindsamlingen og formålet med det, viser en ny rapport, som Ingeniørforeningen, IDA udgiver sammen med HK, Dataetisk Råd og ADD-projektet.

Samtidig er der flere eksempler på, at virksomheder ikke overholder GDPR-bestemmelserne om oplysningspligt, som pålægger arbejdsgiverne at give de ansatte let tilgængelig information om dataindsamlingen og digitale kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen.

Derfor opfordrer IDA nu til, at både Datatilsynet og erhvervsorganisationerne indskærper overfor arbejdsgiverne, at de har pligt til aktivt at orientere de ansatte om dataindsamling og digital overvågning.  

”Digitale værktøjer kan måle hver enkelt medarbejders produktivitet meget præcist, men ofte er det uigennemskueligt, hvad data anvendes til. Det kan skabe en følelse af overvågning, som kan føre til stress, utryghed og mistillid hos de ansatte. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere skaber transparens om formålet med dataindsamlingen”, siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Kun hver fjerde kender reglerne

I rapporten "Digital dataindsamling på arbejdspladsen" svarer 63 procent af de adspurgte medarbejdere, at der indsamles data om dem på arbejdspladsen. Men kun hver fjerde har kendskab til de regler, der gælder på deres egen arbejdsplads, og 70 procent svarer, at deres leder ikke har talt med dem om, hvorfor der indsamles medarbejderdata.

Ifølge Datatilsynet skal arbejdsgiveren ellers aktivt tage skridt til at oplyse de ansatte om indsamlingen af data. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne ligger på en hjemmeside, som medarbejderne selv skal finde frem til.

”Vores undersøgelse indikerer, at mange arbejdsgivere mangler fokus på området, selv om det er deres ansvar, at medarbejderne modtager klar og utvetydig information om dataindsamlingen”, siger Malene Matthison-Hansen.

Hun peger på, at de digitale ledelsesværktøjer er i voldsom vækst i udlandet, og at de mest indgribende typer af overvågningssoftware eksempelvis kan spore, hvilke hjemmesider du besøger, hvad du skriver eller tænde for kameraet på din computer, når du arbejder hjemme. De oplysninger kan arbejdsgivere bruge til at vurdere, hvilke medarbejdere der har mest værdi for forretningen, og hvem der bedst kan undværes.

”Medarbejderdata kan være følsomme og udnyttes på måder, som potentielt kan have betydelige konsekvenser for de ansattes job, trivsel og karrieremuligheder”, siger Malene Matthison-Hansen.

Magtbalancen tipper

Datatilsynet foretog i 2020 en undersøgelse på området blandt en håndfuld udvalgte virksomheder. Ingen af dem overholdt oplysningspligten til medarbejderne, når de anvendte for eksempel tv-overvågning, logning af brugen af internet, tidsregistrering eller GPS-tracking. Datatilsynet udtalte kritik af virksomhederne, men de slap for yderligere sanktioner eller bøder.

”Udbredelsen af digitale ledelsesværktøjer vil kun vokse i de kommende år, og det risikerer at tippe magtbalancen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Derfor bør der være skrappere krav til arbejdsgiverne og mulighed for sanktioner, hvis de ikke overholder oplysningspligten”, siger Malene Matthison-Hansen.

Inspiration fra Canada

Hun peger på, at man i Canada netop har indført Bill 88, der pålægger alle virksomheder med flere end 25 ansatte at have en nedskrevet politik om elektronisk overvågning, som beskriver de digitale værktøjer, der benyttes på arbejdspladsen, samt formålet med dataindsamlingen. Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at hver enkelt ansat modtager en kopi af virksomhedens politik. Tilsvarende har en række demokratiske senatorer i USA for nylig fremsat Stop Spying Bosses Act, som pålægger arbejdsgivere at offentliggøre, hvilke data de indsamler.

”Vi ser gerne en tilsvarende model i Danmark. Vi er nødt til at opbygge en bred samfundsmæssig forståelse af de positive og negative konsekvenser ved brugen af disse værktøjer, når de indføres som måleapparat på medarbejdernes præstationer, effektivitet og trivsel. Derfor skal vi have den skjulte overvågning frem i lyset og fremme en åben dialog om de nye teknologier på arbejdspladserne”, siger Malene Matthison-Hansen.

Den nye rapport viser også, at kun 4 ud af 10 chefer er helt sikre på, at de overholder gældende lovgivning, når de bruger digitale værktøjer til at indsamle data om de ansatte. Samtidig er 53 procent af de adspurgte medarbejdere ikke blevet informeret om, at de har ret til at få indsigt i de data, som arbejdspladsen indsamler om dem.

Undersøgelsen er foretaget af Ingeniørforeningen, IDA sammen med HK, Dataetisk Råd og ADD-projektet i december 2022 blandt 1.120 repræsentativt udvalgte danskere i arbejde i alderen 18-64 år.