Stress er årsag til knap hver anden langtidssygemelding

Den helt store knast i mange ingeniørers, it-specialisters og naturvidenskabelige kandidaters arbejdsliv er stress. Sidste år dokumenterede en medlemsundersøgelse, at flere end hvert femte medlem føler sig stresset.

De høje stresstal kan også aflæses i årsagerne til langtidssygemeldinger blandt IDAs medlemmer. Det viser en ny analyse blandt medlemmer, der har været sygemeldt længere end 14 dage indenfor de seneste tre år. I undersøgelsen svarer 45 pct., at deres egen læge eller en anden sundhedsfaglig person mente, at årsagen til deres langtidssygemelding helt eller delvist skyldes stress. Omtrent samme andel, 41 pct., vurderer selv, at deres langtidssygemelding var relateret til stress.

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at tallene er dybt bekymrende. 

”Det er voldsomme tal. Det er ikke medlemmerne selv men en sundhedsfaglig person som egen læge, der vurderer, at der for næsten hver anden er en sammenhæng mellem stress og langtidssygemelding. Desværre ligger IDAs medlemmer væsentligt over landsgennemsnittet, når det gælder forekomsten af stress i arbejdslivet. Det er dybt bekymrende, at stress også helt eller delvist er årsag til så mange langtidssygemeldinger,” siger hun.

Undersøgelsen viser også, at stressforårsagede langtidssygemeldinger er noget, som bliver overset på medlemmernes arbejdsplads. Kun omkring en femtedel svarer, at både deres kolleger og chef mente, at deres langtidssygemelding havde med stress at gøre. Selv i de tilfælde, hvor en sundhedsfaglig person som egen læge har vurderet, at stress var årsag til sygemeldingen, mener lederen det samme i blot en tredjedel af tilfældene.

”Der er tydeligvis et gab mellem hvad lægen og det enkelte medlem oplever, og den opfattelse man bliver mødt af på sin arbejdsplads. Det er problematisk, for det tyder på, at stress ikke opfanges i tide, og mange slet ikke er i stand til at tale om stress og trivsel med deres leder og kolleger. Det er en af årsagerne til, at vi mener, at der er behov for, at ledere uddannes langt mere systematisk i at styrke trivsel og forebygge og håndtere stress blandt deres medarbejdere,” siger Malene Matthison-Hansen.

Hun mener også, at tiden er inde til at anerkende stress som en arbejdsskade.

”Vi har talt om stress i årevis, og alligevel ser vi, at kurverne kun går opad. Nu kan vi så dokumentere, at stress spiller en markant rolle, når vores medlemmer bliver langtidssygemeldt. Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem stressniveauet på den enkelte arbejdsplads og ledelsens syn på stress. Mener lederen, at det er den enkelte medarbejders ansvar, så vil det psykiske arbejdsmiljø som oftest også halte. For at få den tunge ende af arbejdsgiverne med, er tiden moden til at optage stress på erhvervssygdomsfortegnelsen og dermed anerkende stress som en arbejdsskade. Det vil give arbejdsgiverne et langt mere håndfast incitament til at forebygge stress og fremme et godt arbejdsmiljø. Tiden er løbet fra skåltaler og kampagner,” siger Malene Matthison-Hansen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at langtidssygefravær for akademikere medførte 907.000 fraværsdage i 2021. Hvis 45 pct. af langtidssygemeldingerne er forårsaget helt eller delvist af stress, betyder det, at stress koster 404.000 fraværsdage i form af langtidssygefravær på det akademiske arbejdsmarked. Det svarer til godt 1.500 akademiske årsværk.

Læs hele analysen her