Nyhed
Universitetsansatte dumper en halvering af kandidatuddannelsen

En halvering af kandidatuddannelserne på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser vil skabe usikkerhed om kvalitet og specialisering, og gøre uddannelserne mindre rettede mod erhvervslivets behov.
Sådan lyder meldingen fra de ansatte på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på landets universiteter i en ny undersøgelse med svar fra 928 universitetsansatte medlemmer foretaget af Ingeniørforeningen IDA.
Ni ud af ti mener, at en halvering af kandidatuddannelsen på deres felt, vil være en dårlig idé, og de største udfordringer er ifølge de universitetsansatte, at der gambles med kvaliteten af uddannelserne, og at en halvering af kandidatuddannelsen på de tekniske og naturvidenskabelige områder ikke vil afhjælpe erhvervslivets efterspørgsel på hurtigere.
Aske Nydam Guldberg, der er fungerende formand i IDA, deler de universitetsansattes bekymringer, og advarer derfor om, at forkorte de specialiserede kandidatuddannelser.
”Vi har som nation ikke brug for færre eller mindre uddannede specialister og eksperter på it- og ingeniørområdet eller på det naturvidenskabelige område. De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør størstedelen af fundamentet i den danske vækstmotor, og kandidaternes ekspertviden er i høj grad en medvirkende faktor bag drivkraften i Danmarks position som videnssamfund. Vores internationale styrkepositioner på blandt andet life-science, grønne løsninger og digitalisering bygger jo utvivlsomt på de solide og videnstunge uddannelser som danske specialister får,” siger han.
Erhvervslivet efterspørger allerede i dag flere kandidater, end der bliver uddannet, og derfor kan det være svært at få øje på, hvorfor der skulle halveres kandidatuddannelser på det tekniske og naturvidenskabelige område, mener Aske Nydam Guldberg.
”Det nytter ikke noget at øge antallet af færdiguddannede, hvis de ikke står med de kompetencer, som efterspørges fra erhvervslivet,” siger han.
Læs mere:
Kontakt
Ring eller skriv
Har du brug for hjælp til dit medlemskab, eller vil du kontakte IDA?