Miljø i IDA

IDA arbejder både politisk og konkret på at udbrede brugen af den mest bæredygtige teknologi, hvor det er muligt.

Det er en del at IDAs vision og strategi at arbejde for et godt og bæredygtigt miljø. IDA og IDAs medlemmer skal spille en positiv rolle i forhold til at realisere FN’s verdensmål om bl.a. bæredygtighed. Det sker gennem saglige og faktabaserede udspil på tværs af politiske skel.

IDAs medlemmer har unikke kompetencer inden for teknologi og viden, der spiller ind fx med bæredygtige løsninger på de udfordringer, som FNs verdensmål peger på. IDA bidrager til at påvirke samfundet i en bæredygtig retning gennem konkrete miljø-, energi- og klimaanbefalinger, som bl.a. formidles på konferencer i politiske debatter og gennem medierne.

IDA arbejder hver dag på, at foreningens arbejde er så bæredygtigt som muligt.

Bæredygtige løsninger i Ingeniørhuset

  • Toiletter skylles med opsamlet regnvand. Det sparer ca. 1. million Liter rent drikkevand om året.
  • Solceller på taget producerer årligt mere end 12.000 kWh. Solcellerne blev fornyet i 2014. Du kan følge med i produktionen på denne side
  • Fjernkøling til IDAs ventilationsanlæg sker ved hjælp af vand fra havnen og sparer således på energien i forhold til traditionelle køleanlæg.
  • IDA er en del af Tork PaperCircle® som er verdens første service til indsamling af brugte papirhåndklæder, der genanvendes til nye papirhåndklæder.
  • På kontoret i København er der lånecykler og en hybridbil til rådighed, som IDAs medarbejdere kan benytte, når de skal ud af huset.
  • IDA har sammen med WWF og By & Havn opsat 25 fiskebørnehaver ved IDAs bolværk. Det optimerer levevilkår for yngre og mindre fisk, hvilket øger fiskebestanden og biodiversiteten i Københavns havn.  
  • Digitalisering bruges også som et aktivt redskab til at spare på ressourcerne. Når medarbejdere fra Ingeniørhuset i København og regionskontorerne i Århus, Ålborg og Odense mødes sker det i stor udstrækning via virtuelle møder, så der rejses mindst muligt.

Vores certificeringer

IDA er certificeret i henhold til den internationale miljøstandard ISO14001:2015 og auditeres hvert år af Bureau Veritas.

IDA er verdensmålcertificeret af Bureau Veritas, der årligt auditerer, at vi lever op til ambitiøse krav, der bidrager til FN’s verdensmål.

IDA Conference er et af de få Svanemærkede konferencecentre uden overnatning i Danmark.

IDAs bæredygtighedspolitik

Her kan du hente IDAs bæredygtighedspolitik som PDF.