IDAs Hovedbestyrelse

IDAs Hovedbestyrelse varetager foreningens ledelse under ansvar over for Repræsentantskabet.

IDAs Hovedbestyrelse 2025-2028

Billede: IDAs hovedbestyrelse 2025. Forrest fra venstre: Jens Kirkelund, Laura Klitgaard (genvalgt som formand 2025-2028), Preben Birr-Pedersen, Nicolai Schiørring og Michella Ravn Søndergaard. I midten fra venstre: Mette Beck Hansen, Bo Skovgaard Christensen, Ditte Marie Reinholdt Jensen, Malene Matthison-Hansen. Bagerst fra venstre: Olavur Spongenberg Thorup, Lars Jensen, David Odgaard Ravn, Anders Bjerg Frederiksen, Morten Thiessen og Lisa Sørensen. På billedet mangler Annette Hou Adrian.

Sådan vælges IDAs hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsen består af IDAs forperson / formand / forkvinde, der vælges af Repræsentantskabet, samt 14 andre medlemmer med suppleanter, der vælges af og blandt Repræsentantskabets medlemmer ved forholdstalsvalg mellem listerne.

Se hovedbestyrelsens medlemmer og kontaktinfo

Se hovedbestyrelsens øvrige poster

Hovedbestyrelsens opgaver

Hovedbestyrelsen skal:

  • Udstikke rammer og retningslinjer for foreningen.
  • Tage stilling til spørgsmål af foreningspolitisk karakter.
  • Beslutte vedrørende principielle og overordnede forhold.
  • Varetage den samlede kontrol af foreningen på Repræsentantskabets vegne.
  • Indstille budget for IDA til Repræsentantskabets godkendelse.
  • Aftale mål og rammer samt indstille budget for det regionale og det fagtekniske arbejde.
  • Varetage interesser for medlemmerne i medlemskategori 3 Selvstændige.

Hovedbestyrelsen har desuden ansvaret for den politiske samordning og koordinering af arbejdet i nedsatte udvalg o.l., herunder at relevante dele af foreningen inddrages i arbejdet med udformning og implementering af politikker.