Ad hoc-udvalg Cirkulær økonomi, genanvendelse - fokus tekstiler og elektronik

Som Danmarks grønne fagforening ønsker IDA at bidrage til den grønne omstilling f.eks. ved at spille ind med konkrete løsninger. Ad hoc udvalget vil fokuserer på genanvendelse - og genanvendelsesteknologier i sit arbejde.

Tovholder fra Hovedbestyrelsen: Aske Guldberg
IDA ansvarlig: Sine Beuse Fauerby

Udvalget periode løber ti måneder fra maj 2020

Baggrund

Som Danmarks grønne fagforening ønsker IDA at bidrage til den grønne omstilling f.eks. ved at spille ind med konkrete løsninger. I takt med den øgede bevidsthed om bæredygtighed er der også et stigende pres på, at langt flere ressourcer skal genanvendes som led i en omstilling til cirkulær økonomi, herunder at se denne omstilling som et vigtigt element i hele klimaomstillingen.

Dette ad hoc-udvalgets arbejde er en opfølgning på anbefaling fra det tidligere ad hoc-udvalg (i perioden fra efteråret 2018 til august 2019 været nedsat et CØ ad hoc-udvalg. Udvalget afrapporterede til Hovedbestyrelsen i august 2019.).

Hovedbestyrelsen konkluderede, at der skal udvikles mere konkrete politikker på området, og at indsatsen skal fokuseres.

Cirkulær økonomi er som fagområde meget bredt og omfattende (lige fra nye forretningsmodeller, design, genbrug, genanvendelse og producentansvar). Derfor er der behov for at fokusere på særligt udvalgte indsatsområder.

Dette ad hoc-udvalg fokuserer sit arbejde på delelementer af cirkulær økonomi: Genanvendelse - herunder genan­vendelses-teknologier.

Dette element af cirkulær økonomi er valgt vel vidende, at det i arbejdet med cirkulær økonomi kan være vanskeligt at tage ét element ud og se isoleret på det. Hvorvidt et materiale er egnet til genanvendelse (om det er af plast, tekstil eller elektronik) afhænger i høj grad af, hvordan det er designet og, hvordan borgeren har sorteret materialet som affald. Derfor skal udvalget også have blikket rettet mod disse elementer.

Selvom der sættes ind ift. design af produkter, vil vi som samfund i mange år fremover omgive os med produkter, der ikke er designet til genanvendelse, og derfor skal vi kunne tilbyde mange forskellige slags genanvendelsesteknologier. Vi skal derfor blandt andet se på mulig­hederne inden for kemisk vs. mekanisk genanvendelse.

I IDA anerkender vi at omstilling til Cirkulær økonomi kræver en bred vifte af løsninger kommer i spil. Og der er ingen tvivl om at vi skal tænke vore forbrug anderledes og langt flere ressourcer skal først og fremmest genbruges - før vi overhoveder begynder at tænke genanvendelse.

Formål

Visionen er: At udvikle et ”road map” for genanvendelse med fokus på genanvendelse af elektronik og tekstiler.

Ad hoc-udvalgets arbejde skal munde ud i politiske anbefalinger i form af en drejebog for, hvordan Danmark kan bringe sig i front på disse to konkrete områder: Genanvendelse af tekstiler og elektronik.

Et vigtigt delmål er desuden at kvalificere IDAs stemme i debatten om omstillingen til et mere bæredygtigt samfund.


Medlemmerne:

  • Stig Hirsbak, AAU
  • Christian Poll, DTU
  • Annette Hou Adrian, projektleder i Københavns Kommune. Teknik og Miljø. Affald og ressourcer 
  • Nikola Kiørboe, selvstændig rådgiver 
  • Uffe Sønderhousen, Niras
  • Marianne Bigum, Rambøll 
  • Henrik Grand Petersen, bestyrelsesformand hos Affalds- og Ressourceindustrien og adm. direktør i miljøvirksomheden RGS Nordic A/S,
  • Mathias Hvam, COOP miljø- og klimaafdeling

Ad hoc-udvalget kan invitere eksterne deltagere ind til udvalgte møder.