Guide: Sådan bruger du ChatGPT i dit arbejde

Kunstig intelligens kan være et effektivt værktøj til mange ingeniør- og teknologiske arbejdsopgaver. Her får du en guide til hvilke opgaver og instrukser - de såkaldte prompts - du kan give til ChatGPT.

Inden du går i gang med at bruge ChatGPT i dit arbejde, er det en god idé at få styr på, om du overhovedet må bruge kunstig intelligens på jobbet. Det kan du læse mere om her: AI på jobbet: Få svar på dine spørgsmål om, hvad du må

Teknisk skrivearbejde og dokumentation

Du kan bruge ChatGPT til fx at skrive manualer, vejledninger og specifikationer.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Generer et kort resumé af følgende tekniske dokument, fremhæv nøglespecifikationer, metode og resultater. [Indsæt teknisk dokument her]”

Projektledelse

Du kan bruge ChatGPT til fx at lave tidsplan med milepæle og generere rapporter.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Skriv en ugentlig fremdriftsrapport for projekt XX, inklusive fuldførte milepæle, kommende opgaver, udfordringer og foreslåede løsninger. [Overvej fortrolighed, indsæt detaljer her]”

Forskning

Du kan bruge ChatGPT til fx at opsummere forskningsresultater og forklare koncepter.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Opsummer de seneste forskningsresultater i [Indsæt Felt], med fokus på gennembrudsteknologier, anvendelser og potentielle industrielle påvirkninger. Tag udgangspunkt i dette [indsæt detaljer/artikler/input]”

Design og udvikling

Du kan bruge ChatGPT til fx at beskrive designparametre og genere kreativt indhold.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Beskriv de optimale designparametre for en [Indsæt navn på komponent], under hensyntagen til materialer, belastningskapacitet, effektivitet og miljø."

Kvalitetssikring og regler

Du kan bruge ChatGPT til fx at oprette juridiske tekster og til at analysere feedback på et produkt eller løsning fra brugerne.

Forslag til prompt:
"Hjælp mig med at formulere en standardaftale for licensering af software, hvor licensgiveren beholder alle rettigheder til softwaren, men giver licensmodtageren ret til at bruge softwaren til interne formål."

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Jeg har samlet feedback fra brugere af vores nye ingeniørsoftware. De nævner ofte problemer med brugergrænsefladen og integration med tredjepartsværktøjer. Kan du hjælpe med at analysere denne feedback og foreslå forbedringer baseret på de mest almindelige bekymringer? [Indsæt feedbacken]"

Uddannelse og kommunikation

Du kan bruge ChatGPT til fx at udvikle undervisningsmaterialer og til at lave et udkast til en mail til en lokalpolitiker eller et læserbrev til en avis.

Forslag til prompts:
"Jeg skal undervise en klasse i grundlæggende elektronik. Kan du hjælpe mig med at oprette en lektionsplan, der dækker emner som Ohms lov, serie- og parallelforbindelser, og anvendelse af multimeter?"

"Vi har udviklet en ny bæredygtig teknologi til energilagring. Hvordan kan jeg formidle denne teknologis fordele og betydning på en letforståelig måde til et bredere publikum?"

Tilgængelighed

Du kan bruge ChatGPT til fx at konvertere dokumenter om til tale og til at skabe tilgængeligt og forståeligt indhold.

Tilpas denne prompt til din opgave: 
"Jeg har en teknisk manual på 50 sider om termodynamik. Kan du hjælpe mig med at konvertere den til en letforståelig version, så den kan tilgås af personer uden stort kendskab? [Indsæt teksten fra manualen]."

Matematisk og logisk assistance

Du kan bruge ChatGPT til fx at udføre enkle beregninger og understøtte dataanalyse.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Jeg har indsamlet data fra en række sensorer i en vindmøllepark over en måned. Kan du hjælpe mig med at analysere dataene for at identificere eventuelle uregelmæssigheder eller mønstre i vindhastighed og energiproduktion? [Indsæt data] "

Klientinteraktion og kundesupport

Du kan bruge ChatGPT til fx at formulere tekster til klientkommunikation og yde kundesupport.

Tilpas denne prompt til din opgave:
"Udarbejd en professionel e-mail, som opdaterer klienten om den aktuelle status for [Indsæt projektnavnet], inklusive fremdriftshøjdepunkter, tidsplansjusteringer og eventuel nødvendig støtte fra deres side.[Indsæt projektdetaljer her]"

6 tips til at bruge ChatGPT effektivt

ChatGPT er en model, som du skal programmere eller prompte med ord for at få et resultat. Her får du nogle generelle tips til at prompte ChatGPT på den bedste måde:

1. Iterativ forfining:

Start enkelt; finjuster spørgsmål baseret på ChatGPTs svar.

2. Begrænsninger:

Guid ChatGPT med meget præcise instruktioner.

3. Roller:

Giv ChatGPT en rolle: "Du er nu professor i..."

4. Temperaturjustering:

Styr svarenes niveau af tilfældighed og bed om svar i en bestemt stil.

5. Domænespecifikt sprog:

Brug specifik terminologi fra dit felt for at tilpasse ChatGPTs svar til dit behov.

6. Etik:

Test for fordomme; overholdelse af etiske retningslinjer.

ChatGPT er bedre til form end indhold

Du skal generelt være opmærksom på, at ChatGPT er bedre til form end indhold.

Det betyder, at den er god til struktur og stil for en tekst, dvs. kreativ skrivning, formatering og stilistisk tilpasning. Mens når det gælder indhold, hvor substans og nøjagtighed er vigtigt, så skal du være mere kritisk.

Vær derfor forsigtig med faktuelle oplysninger, forudsigelser og komplekse detaljer fra ChatGPT – her skal du altid tjekke, om dens svar er præcist og korrekt.

Guiden er udgivet af IDA IT 2023.

Har du forslag og kommentarer, kan du skrive til Rolf Ask Clausen, rac@ida.dk