Din og barnets sygdom under graviditet og barsel

Som gravid kan du have særlige behov under graviditeten for at skåne dig selv og dit kommende barn.

Din arbejdsgiver skal hjælpe dig, så du får den nødvendige beskyttelse mod de fysiske og psykiske belastninger, der kan være i dit arbejdsmiljø.

Få hjælp til dine rettigheder under graviditeten her. Du kan også få svar på dine muligheder for at forlænge din barselsorlov, hvis dit lille barn bliver alvorlig sygt og skal indlægges.

Graviditetsundersøgelse og fravær

Skal du til undersøgelser i forbindelse med din graviditet, fx nakkefoldscanning, jordemoderkonsultation, ultralydsundersøgelser eller lignende? Så har du ret til løn fra din arbejdsgiver, men kun hvis det ikke er muligt at lægge undersøgelsen uden for arbejdstid.

Syg under graviditeten

Som gravid kan du enten være almindelig syg eller graviditetsbetinget syg.

Ved almindelig sygdom gælder de samme regler, som hvis du ikke var gravid.

Hvis graviditeten har et forløb, der medfører risiko for fostrets eller dit helbred, er der tale om graviditetsbetinget sygdom. Graviditetsbetinget sygdom kan fx omfatte risiko for abort, for tidlig fødsel, bækkenløsning eller svangerskabsforgiftning.

Om du har ret til sygedagpenge eller om løn under sygdommen, afhænger af din overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog. Som funktionær har du altid ret til løn under sygdom - også graviditetsbetinget sygdom.

Får du løn under sygdom, kan din arbejdsgiver få refusion af sygedagpenge. Det betyder, at du skal opfylde betingelserne for at få barselsdagpenge.

Se reglerne for sygedagpenge på borger.dk

Graviditet og 120-dages reglen

Er du i din ansættelse omfattet af 120-dages reglen, som betyder, at du kan blive opsagt, hvis du har været syg i 120 dage på et år? Sygdom på grund af graviditet tæller ikke med ved opgørelse af 120 dages fravær.

Risikofyldt arbejde og graviditet

Din arbejdsgiver har pligt til at sikre, at du kan udføre dit arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Har du et arbejde, der medfører risiko for din graviditet eller dit fosters sikkerhed og sundhed, skal denne risiko fjernes. Det kan ske ved, at din arbejdsgiver omplacerer dig til et andet arbejde eller laver andre foranstaltninger på dit job.

Hvis det ikke er muligt at gøre arbejdspladsen sikker eller muligt at omplacere dig, har du krav på at blive hjemsendt med fuld løn indtil 4 uger efter fødslen. Herefter vil du overgå til at holde barselsorlov.

Ting, der kan påvirke din graviditet og dit arbejdsmiljø som gravid, er blandt andet:

• løft og andre fysiske belastninger
• langvarigt siddende, stående eller gående arbejde
• natarbejde
• at du bliver udsat for støj, stråling, ultralyd, kulde eller varme, kemiske påvirkninger
• at du bliver udsat for smitsomme sygdomme
• risiko for vold eller trusler.

Sygdom under barsel

Bliver du syg, mens du er på orlov i forbindelse med barsel, bliver din barsel som udgangspunkt ikke afbrudt.

Bliver du som mor så syg, at du er ude af stand til at tage dig af barnet, kan retten til dagpenge under orlov indenfor de første 10 uger efter fødslen overgå til faren/medmoren. Det er lægen, der vurderer, om dette er tilfældet.

Det er en betingelse, at mor har lovligt ophold i Danmark og opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge.

Hvis faren/medmoren overtager den fulde barselsorlov, mister han/hun retten til at holde de to ugers orlov i forbindelse med fødslen.

Far/medmor skal opfylde betingelserne for ret til barselsdagpenge.

Bliver du syg, mens du holder i perioden efter de første 10 uger efter fødslen, kan du kun efter aftale med arbejdsgiver udskyde orloven og overgå til løn under sygdom.

Kan jeg forlænge min barselsorlov, hvis mit lille barn bliver alvorligt sygt og og indlagt?

Når dit barn er født før 1. januar 2026:

Hvis dit barn bliver syg og indlagt på hospital i forbindelse med fødslen eller inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelse af et adopteret barn, kan I forlænge barselsorloven og retten til barselsdagpenge med de uger, hvor barnet er indlagt – dog med højest op til 3 måneder.

Forlængelsen gælder for forældrene tilsammen og ikke hver af forældrene.

Du kan kun forlænge orloven, hvis du ikke genoptager arbejdet under barnets indlæggelse. Genoptager du arbejdet, kan du i stedet udsætte den resterende orlov til efter barnet er udskrevet. I så fald skal barnet være udskrevet inden 60 uger fra fødslen/modtagelsen af barnet.

Hvis du vil forlænge orloven, skal du sende dokumentation fra hospitalet, hvoraf fremgår dato for indlæggelse og udskrivelse, til Udbetaling Danmark.

Når dit barn er født 1. januar 2026 eller derefter:

Hvis dit barn bliver syg og indlagt på hospital i forbindelse med fødslen eller inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelse af et adopteret barn, kan I forlænge barselsorloven og retten til barselsdagpenge med de uger, hvor barnet er indlagt. Det gælder også, hvis dit nyfødte barn bliver udskrevet til tidligt hjemmeophold, men fortsat modtager behandling i hjemmet. 

Hver forældre kan forlænge orloven op til 12 måneder. Du kan kun forlænge orloven, hvis du ikke genoptager arbejdet under barnets indlæggelse. Genoptager du arbejdet, kan du i stedet udsætte den resterende orlov til efter, barnet er udskrevet. I så fald skal barnet være udskrevet inden 60 uger fra fødslen/modtagelsen af barnet.

Hvis du vil forlænge orloven, skal du sende dokumentation fra hospitalet til Udbetaling Danmark, hvor dato for indlæggelse/hjemmebehandling og udskrivelse fremgår. Bliver dit barn indlagt gentagne gange inden for de første 46 uger, skal du fremvise dokumentation for hver af indlæggelserne eller perioderne med hjemmebehandling.