Podcast

Biotopia 2: Bliver du en af dem der runder 100 år?

Vi lever længere end nogensinde før, men hvor meget kan vi selv gøre for at nå 100 år? Kaare Christensen, fra Syddansk Universitet, fortæller om genernes rolle i aldring og et nyt studie af, hvad der skal til for at blive ældst af alle.

Hvad kan vi selv gøre for at leve til en høj alder?

Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.

Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?

For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.
I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.

Shownotes:

Læs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/
Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?
Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare Christensen
Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company
Vært: Kristoffer Frøkjær
Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh
Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Abonnér på Biotopia Podcast

Biotopia er en ugentlig podcast om emner indenfor biologien. Hver episode tager udgangspunkt i de nyeste opdagelser inden for biologi og bioteknologi, kemi, natur og krop. 

Lyt til Biotopia 
Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts i din foretrukne app eller på en række platforme:

Lyt på ida.dk
Lyt på iTunes
Lyt på Spotify

Læs mere:

Tema

Biotopia Podcast

Biotopia podcasten formidler bredt om emner indenfor biologien, om alt levende. Vært er videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.