Podcast

Biotopia Podcast 21: Oldgammel pest-DNA giver bedre vacciner

Ny forskning afslører, at pesten ramte mennesker længe før middelalderen. Eske Willerslev fortæller, hvordan 5.500 år gammelt DNA kan ændre vores forståelse af sygdom, migration og fremtidens pandemier.

Biotopia 21 - Eske Willerslev
Billede: Foto: Jes Larsen

Når vi hører ordet "pest", er det næsten umuligt ikke at tænke på middelalderens rædsler: Den Sorte Død, der i det 14. århundrede udslettede op til 60 % af Europas befolkning. Det er en katastrofe af episke dimensioner, som vi alle kender fra historiebøgerne.

Ny banebrydende forskning vender nu op og ned på vores idé om pesten. Ved at analysere genetisk materiale udvundet fra 5.500 år gamle skeletter fra jæger-samlere har forskere fundet beviser på, at pesten ikke er et middelalderfænomen, men en sygdom, der har også hjemsøgt menneskeheden for over 5000 år siden. Denne opdagelse flytter sygdommens oprindelse årtusinder tilbage i tiden og tvinger os til at genoverveje, hvordan den har formet vores historie, migration og samfundsudvikling længe før de første store byer opstod.

I denne episode af Biotopia fortæller Eske Willerslev hvordan moderne teknologi gør det muligt at læse genetiske koder fra årtusindgamle bakterier, og hvorfor denne viden er mere end bare historisk nysgerrighed. Ligesom iskerneboringer gav os nøglen til at forstå klimahistorie, giver disse gamle peststammer os nu et unikt værktøj til at kortlægge smitteveje og forudsige, hvordan patogener kan udvikle sig i fremtiden, og dermed udvikle vacciner.

 

Medvirkende:

Eske Willerslev, professor Globe Institute, Københavns Universitet.

 

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh.

 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

 

Læs mere:

Tema

Biotopia Podcast

Biotopia podcasten formidler bredt om emner indenfor biologien, om alt levende. Vært er videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.