Podcast

Biotopia Podcast 6: Tør vi give magten tilbage til naturen?

Ny forskning viser, at rewilding, med brande, floder og udsætning af dyr, kan forme klodens natur ligeså meget som klimaforandringerne. Men kan og tør vi leve med konsekvenserne? Har vi plads at lave god natur og brødføde jordens stigende befolkning?

Tør vi give magten tilbage til naturen?

I mange år har vi fået at vide, at en del af løsningen på biodiversitetskrisen er at plante træer. Men ny forskning udfordrer den fortælling. For i nogle af klodens vigtigste økosystemer – fra savanner til græslande – kan træplantning ligefrem skade mere, end det gavner.

Et internationalt forskerhold, med dansk deltagelse, har kortlagt hvordan verden ville se ud uden menneskers indgriben. Resultatet er opsigtsvækkende: ændringer i brandfrekvens og store planteæderes tilstedeværelse kan flytte enorme arealer mellem forskellige vegetationsformer – endda i samme grad som klimaforandringerne. Og give en tiltrængt hjælpende hånd til biodiversiteten.

Det rejser et centralt spørgsmål:
Er det tid til at slippe kontrollen og give naturens egne kræfter – som brande, floder og store dyr – magten tilbage?

Svaret peger i retning af rewilding. En tilgang, der både fascinerer og provokerer, fordi den kan skabe selvopretholdende økosystemer – men også fx bringe ulve tættere på landsbyerne og udfordre vores brug af landskabet.

I denne episode af Biotopia møder vi professor Jens-Christian Svenning, en af verdens førende forskere i rewilding. Sammen dykker vi ned i den nye forskning – og spørger, om vi kan og tør leve i en verden, hvor naturen igen tager styringen.

Shownotes

Hvis du vil blive klogere på den diæt, som nævnes, så tjek her: https://eatforum.org/eat-lancet/the-planetary-health-diet/ , hvor der også er opskrifter at finde.

Medvirkende: Professor på Aarhus universitet Jens Christian Svenning, centerleder på center for ecological dynamics in a novel biosphere.
Vært: Kristoffer Frøkjær
Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier Clavier
Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

 

Abonnér på Biotopia Podcast

Biotopia er en ugentlig podcast om emner indenfor biologien. Hver episode tager udgangspunkt i de nyeste opdagelser inden for biologi og bioteknologi, kemi, natur og krop. 

Lyt til Biotopia 
Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts i din foretrukne app eller på en række platforme:

Lyt på ida.dk
Lyt på iTunes
Lyt på Spotify

Læs mere:

Tema

Biotopia Podcast

Biotopia podcasten formidler bredt om emner indenfor biologien, om alt levende. Vært er videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.