Podcast

IDA Space Talks episode 57: Starhopping på sommerhimlen

Det er sommer, og selvom solen nægter at gå helt i seng, lokker den lune nattehimmel stadig med sine stjerner. Men hvordan finder man rundt deroppe, når det hele bare ligner ét stort, glitrende puslespil? Svaret er starhopping.

Find en god havestol og et glas køligt et-eller-andet og kig op for i denne episode af IDA Space Talks hopper vi fra stjerne til stjerne – ikke fysisk, naturligvis, men med øjnene og lidt astronomisk snilde. 

Starhopping er den ældgamle teknik, hvor man bruger velkendte stjernebilleder som pejlemærker til at finde de mere skjulte skatte på himlen. Og selvom sommerhimlen er en af de smukkeste, er den også blandt de sværeste at læse – for lyset sniger sig aldrig helt væk, og mange stjerner gemmer sig i skæret.

Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os fra Karlsvognen til Sommertrekanten, gennem gamle myter og græske guder. Og hvis du bliver hængende til sidst, venter morgenens første planet – Venus – som nattehimlens sidste blink før verden vågner.

 

Læs mere:

Tema

IDA Space Talks

IDA Space Talks er en podcast for dig, der er fascineret af rumfart, raketter og alt derimellem. Lyt med når fagfolk deler viden og fascination om universet

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.