Episode 12 [English]: Sæt tempoet ned i tider med forandring

Af Michael Monty

For nylig talte den canadiske digitale antropolog Rahaf Harfoush med en CEO.

”Jeg lytter til 15 podcasts om ugen, og hver eneste dag læser jeg i hundredvis af artikler,” fortalte direktøren.

”Det er jo super,” svarede Rahaf Harfoush anerkendende. ”Men hvordan gør du, når du skal finde ud af, hvordan du vil bruge al den nye viden, du får?”

Det havde direktøren ikke umiddelbart noget svar på.

Dermed indtager direktøren plads i en lang række af ledere kloden rundt, som er nok så videbegærlige, ambitiøse og innovative – men som i en travl hverdag ikke får prioriteret tid til refleksion over de mange indtryk, som et arbejdsliv fyldt med nye input, nye teknologiske muligheder og en verden i stærk forandring efterlader.

Rahaf Harfoush, der er blandt keynote-talerne på IDAs årlige lederkonference Ledelse der styrker den 11. maj, har derfor et klart svar parat på spørgsmålet om, hvordan man som leder håndterer de drastiske forandringer, der sker i disse år – herunder de nye teknologiske muligheder, der hele tiden opstår.

”Der er brug for at sætte tempoet lidt ned,” siger Rahaf Harfoush.

”Ofte har ledere så travlt med at jagte ny viden om blandt andet de nyeste teknologier, at de slet ikke når at tænke over den måde, som de via måden at lede på påvirker både virksomhedskulturen og medarbejderne. Så jeg råder ledere til at prioritere at finde tid til at træde et skridt tilbage fra den tekniske fokusering og spørge sig selv: Hvordan vil denne teknologi eller dette redskab forandre den måde, vi internt samarbejder på, men også den måde, vi taler til vores kunder? Er teknologien nødvendigvis forenelig med den type af virksomhed, som vi ønsker at drive? Og, endnu mere vigtigt: Er teknologien forenelig med den verden, vi gerne vil være en del af?”

Hun understreger, at den førnævnte direktør og andre ledere naturligvis ikke skal droppe videbegærligheden og ambitionerne om at tilegne sig ny viden om strategi og teknologi.

Pointen er ifølge Rahaf Harfoush, at i en verden, der forandrer sig så hurtigt, er det tvingende nødvendigt med tid til at forstå og inkorporere al den nye viden.

”Min opfordring til at sætte tempoet ned handler om at forstå, at vi lever i en verden, hvor alle er så fokuserede på at være hyper-produktive hvert eneste sekund og hele tiden være tilgængelige, svare på emails etc. Men realiteten er, at vi alle hver dag har brug for tid til at træde et skridt tilbage og tænke over, blandt andet hvordan ny teknologi kan forandre virksomheder og hvordan teknologien skal implementeres i hvert enkelt team,” forklarer hun.

Tid til at tænke ses som spildtid

Én ting er den tid, lederen selv har brug for til refleksion. I foranderlige tider er det selvsagt samtidig ekstremt vigtigt som leder at have de rette værktøjer til at kunne lede medarbejderne på rette vej, og her opfordrer Rahaf Harfoush især til, at lederne sørger for, at også medarbejderne får tid og rum til refleksion.

”Min forskning viser, at det vigtigste, som lederne skal forstå, er, at hvis de vil have agile, ansvarlige og innovative medarbejdere, som trives, er lederne nødt til at skabe de rette betingelser. Og når vi taler medarbejdere med en specialistbaggrund, er det allervigtigste forhold, at de får tid til at tænke. Med ’tid til at tænke’ mener jeg ikke bare tid til at konsumere alle de informationer, som medarbejderne får via emails, artikler og podcasts, men også tid til at forstå og reflektere over informationerne – og til at integrere den nye viden i måden at arbejde på,” siger Rahaf Harfoush.

Antropologen, der på sit visitkort derudover blandt andet kan skrive administrerende direktør for tænketanken Red Thread Institute of Digital Culture og underviser på SciencesPo i Paris, plæderer igen og igen for at skabe tid i arbejdslivet til refleksion. Men ofte, når Rahaf Harfoush i tænketanke og kommissioner samt i sin undervisning og sine foredrag kommer med sit synspunkt, møder hun en vis skepsis.

”Jeg kender til så mange virksomheder, hvor ideen om at tage en time ud af kalenderen hver dag til at sidde for sig selv og tænke, vil blive betragtet som spildtid. Men den eneste måde, hvor du kan trives i en verden, hvor alt fra arbejdsgangene til kundernes forventninger er under konstant forandring, er at give dig selv mindst 20 minutter og gerne en hel time dagligt til at tænke over alle forandringerne. Det vil give dig som leder mulighed for at handle proaktivt i stedet for reaktivt,” siger Rahaf Harfoush.

Hun mener, at der er god inspiration at hente i de virksomheder, som for eksempel har indført, at der hver uge skal være en dag uden møder.

”Alt for mange mennesker har alt for travlt med at løbe lige fra det ene møde til det andet – uden at tænke og uden at lære,” fastslår hun.

Lederen ved ikke alt

For ledere ligger der samtidig en vigtig erkendelse i, at den tid er forbi, hvor man som leder skal være et omvandrende leksikon med svar på alle spørgsmål.

”De seneste 25-30 har arketypen af ledere været én, som havde alle svarene, men det er ikke muligt længere i en tid, hvor tingene forandrer sig så hurtigt. Moderne ledere skal anerkende, at de lever i en verden, hvor det er mere normalt ikke at vide alt, end det er at vide alt. Det er blandt andet umuligt for ledere at kunne forstå hele omfanget af og kompleksiteten i nye teknologier. Derfor er ledere nødt til at forstå, at det rent faktisk er helt ok nogle gange at sige ’det ved jeg ikke’ eller ’det må jeg lige finde ud af’,” siger Rahaf Harfoush.

Hun betegner i den forbindelse lederrollen som værende under markant forandring.

”Dét, at ledere skal erkende, at de ikke har alle svarene, er en stor forandring for mange. Det er i højere grad lederens rolle at skabe comfort i sit team eller på sin virksomhed samt at få skabt en laboratoriekultur, hvor man konstant eksperimenterer med blandt andet de nye teknologiske muligheder,” mener Rahaf Harfoush.

Hun understreger samtidig, at ledere – herunder også ledere med en ingeniørbaggrund – ikke nødvendigvis skal omfavne enhver ny teknologisk mulighed, der opstår. En skeptisk tilgang er sund at have med sig, mener den digitale antropolog.

”Jeg har det udgangspunkt, at enhver ny teknologi er helt fantastisk og samtidig helt forfærdelig. Kan en ny teknologi gøre livet og arbejdet lettere? Ja. Vil teknologien også betyde, at jobs bliver overflødiggjort? Ja. Vil den hjælpe folk? Ja. Vil den også gøre skade? Ja,” siger Rahaf Harfoush.

”I mange år har ledere følt, at nye teknologiske muligheder enten skulle være gode eller dårlige. Men i en kompliceret verden, som vi lever i nu, er ingenting længere sorte eller hvide. Enhver ny teknologi har både noget godt og dårligt i sig, og det er derfor nødvendigt med en forandret tankegang. Ledere skal således i højere grad forberede sig på, at der i enhver ny teknologi også følger noget dårligt med – derfor handler det om at afveje fordelene op mod konsekvenserne,” mener Rahaf Harfoush.