Podcast

Techtopia 398: AI-agenterne er ankommet

Din AI er ikke længere bare en chatbot. Den handler, arbejder og tager initiativ. Vi dykker ned i den agentiske æra, hvor AI-agenter taler sammen, bliver digitale butlere – og hvor software ikke længere skrives, men dirigeres.

OpenClaw
OpenClaw
Billede: Peter Steinberger

Det er året, hvor din AI er holdt op med bare at svare dig – og i stedet er begyndt at gøre ting for dig.

 

Vi er trådt ind i det, vi kalder den agentiske æra. Glem alt om den passive chatbot, du skriver med, når du keder dig. Vi taler om “robot-butlere”. Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, som har adgang til din computer, og som kan løse komplekse opgaver, mens du ligger og sover. Men… som måske også finder på at ringe til din chef klokken tre om natten, fordi den lige har fundet en “fejl”, den absolut vil rette nu.

 

I dag besøger vi maskinrummet. Vi skal kigge over skulderen på AI-agenter, der handler og pludrer med hinanden på Moltbook – et socialt medie kun for AI-agenter, som mennesker ikke har adgang til. Vi skal møde vores AI butler på OpenClaw, som er eksploderet hurtigere end noget andet i softwarehistorien, og vi skal lige kigge på, hvordan kodning ikke længere går ud på at skrive software. Nu er software noget, man dirigerer – frem for noget, man skriver.

 

Medvirkende:

Stephen Schwartz, journalist

Stephen Wolfram, CEO, Wolfram

Claus Dahl, Director of Machine Learning Assets, Visma

 

Links:

Moltbook: https://www.moltbook.com

 

Open Claw: https://openclaw.ai/blog/introducing-openclaw

 

Den smarte stikirenddreng: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:46a8cb68-c9e3-4403-bd4d-fd9264d0c455

 

Abonner pa Techtopia Podcast

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Herunder emner som AI, blockchain, bio hacking, digitalisering, kvantecomputere, robotter og meget mere. 

Lyt til Techtopia 
Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts på en række platforme:

Læs mere:

Tema

Techtopia

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Podcasten undersøger tech tendenser, om alt fra AI, blockchain, bio hacking, digitalisering mv.

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.