Podcast

Techtopia 411: Dronens sejr i Ukraine

I Ukraine er frontlinjen blevet et mennesketomt sted, hvor droner ser, angriber og forsvarer. Valeria fra Victory Drones fortæller, hvordan dronekrigen ændrer moderne krigsførelse.

Dronekrig
Billede: IDA Podcast

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.

Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.

Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.

Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.

Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.

Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.

 

Medvirkende: Valeria, Victory Drones

 

Link:

Victory Drones

https://dignitas.fund/victory-drones/

Abonner pa Techtopia Podcast

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Herunder emner som AI, blockchain, bio hacking, digitalisering, kvantecomputere, robotter og meget mere. 

Lyt til Techtopia 
Du kan lytte til nyeste og tidligere podcasts på en række platforme:

Læs mere:

Tema

Techtopia

Techtopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi. Podcasten undersøger tech tendenser, om alt fra AI, blockchain, bio hacking, digitalisering mv.

Tema

Lyt til IDAs podcasts

Lyt til IDAs podcasts og bliv klogere på alt fra fremtidsteknologi til workflows, studieliv og diversitet.

Vær med

Bliv medlem og få alle fordelene

Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.