Har krigen i Ukraine forvandlet forsvarsindustriens ry?

Hvis Frederikke Holm Jensen var til et privat arrangement for et par år siden og blev spurgt om sit arbejde, kunne hun godt tøve lidt, før hun svarede.

Hun er Business Project Manager i Defense-afdelingen hos it-virksomheden Systematic, der leverer systemer til militær brug, og hun var godt klar over, at det kunne udløse en negativ reaktion.

”Som regel startede jeg med at sige, at jeg arbejdede i it, og så prøvede jeg lige at mærke temperaturen og fornemme, om de havde brug for at vide mere”.

”Hvis jeg sagde, at vi arbejdede med kommunikationssystemer til forsvaret, kunne jeg hurtigt blive spurgt ind til, om vi arbejdede med våben, og der kunne godt være en skeptisk undertone”, fortæller Frederikke Holm Jensen.

I dag oplever hun, at folk reagerer helt anderledes. Flere års krig i Ukraine, den usikre geopolitiske situation og dronerne, der skabte uro i september sidste år, betyder ifølge Frederikke Holm Jensen, at flere har fået et helt andet syn på forsvarsindustrien.

”Folk er generelt mere nysgerrige og interesserede, og man kan godt mærke, at det er et emne, som vi alle sammen bliver fodret med på nærmest daglig basis i medierne”.

Hun har været ansat i Systematic i tre år, og inden hun takkede ja til jobbet, måtte hun gå rundt om sig selv et par gange. På det tidspunkt arbejdede hun med grøn omstilling, og hun var ikke sikker på, om hun kunne se sig selv i en branche, der leverer systemer til væbnede konflikter.

I dag har hun dog et andet blik på forsvarsindustrien.
”Der er ikke nogen i vores branche, der ønsker krig, og det ville da være at foretrække, hvis der slet ikke var brug for virksomheder som os”.

”Men det er nu engang sådan, verden er, og når vi skal opruste i NATO og Danmark, synes jeg, at det er betryggende, at vi er med til at levere nogle systemer, der har rigtig høj kvalitet”, fortæller Frederikke Holm Jensen.

Virksomheder kan mærke medieomtalen

Danmark står over for en massiv oprustning, og der er ikke kun brug for nye fregatter og flere infanterister.
Moderne krigsførelse er afhængig af avancerede våben- og it-systemer, og derfor har forsvarsindustrien fået travlt med at rekruttere blandt højtuddannede medarbejdere med tekniske kompetencer.

Men spørgsmålet er, hvor godt forsvarsindustrien står placeret i kampen om den eftertragtede arbejdskraft.

I Ingeniørens årlige profilanalyse over de mest attraktive arbejdspladser for ingeniører tog flere forsvarsvirksomheder store spring i 2023, altså året efter Ruslands invasion af Ukraine. Systematic rykkede fra plads 71 til 49, mens Terma sprang helt fra 45 til 17. I dag ligger Systematic som nummer 33, Terma som 39 og radarproducenten Weibel som 41. I alt er der 90 virksomheder i Ingeniørens profilanalyse. 

Hos Systematic oplever de også en mærkbar ændring i jobansøgernes holdning til virksomheden, fortæller Palle Klærke, der er Group Senior Vice President for People & Culture i Systematic.

”Det er ikke, fordi vi havde svært ved at rekruttere tidligere. Men vi kan faktisk se, at der er folk, som tidligere ikke havde lyst til at arbejde hos os, som gerne vil det nu. Vi oplever også, at mange jobansøgere selv italesætter, at de gerne vil være med til at gøre en forskel og beskytte vores samfund”, forklarer han.

”Jeg tror ikke kun, at det er et spørgsmål om, at de kan se gode karrieremuligheder i Systematic, eller at vi arbejder med spændende teknologier. Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har helt klart også en effekt”.

Det betyder også, at Systematic nu i højere grad betoner deres samarbejde med forsvaret.

”Vi er blevet mere opmærksomme på, at vi godt kan lægge vægt på, at det er en del af vores opgaveportefølje, hvor vi måske før i tiden var mere nervøse for, om vi skræmte nogen væk”, forklarer Palle Klærke.

Forsvarsindustrien splitter de studerende

Holdningsskiftet er dog langtfra entydigt, når det gælder de studerende.

I en spørgeskemaundersøgelse, som IDA har gennemført blandt IT- og ingeniørstuderende, svarer 37 procent, at de har en positiv holdning til forsvarsindustrien. Men næsten lige så mange – 30 procent – er negativt indstillede. Og mens 23 procent er blevet mere positive inden for de seneste år, har 16 procent fået et mere negativt syn på branchen.

Med andre ord er der både en gruppe, der søger mod forsvarsindustrien og en, der trækker væk.

Den splittelse genkender Morten Ballisager, der er ejer og direktør i HR- og konsulenthuset Ballisager, og som lever af at forstå, hvad der motiverer danskerne, når de går på arbejde eller skifter til et nyt job. Hans bud er, at den massive medieomtale kan forstærke folks holdninger, men at det kan trække i to retninger.

”Hvis du i forvejen har en bestemt politisk holdning og måske også er mere positivt stemt over for forsvaret, vil du formentlig forbinde forsvarsindustrien med ukrainernes kamp for frihed”.

”Men hvis du omvendt er meget optaget af krigen i Gaza og har et negativt syn på militæret, vil du associere forsvarsindustrien med død og ødelæggelse”, forklarer Morten Ballisager, der dog overordnet tror, at medieomtalen er positiv for virksomhederne.

”De får rigtig meget gratis PR, som der nok også er andre, der kunne tænke sig”.

Teknologien er lige så vigtig som rollen for samfundet

Blandt de studerende, der er positive over for forsvarsindustrien, svarer 27 procent, at det skyldes ”teknologi og innovation”, mens 26 procent svarer, at de vægter ”forsvarsindustriens samfundsrolle højt. 

Ifølge Mads Koertz Madsen, der er vicedirektør for research and development hos radarproducenten Weibel, oplever de også, at jobansøgere hos dem er motiverede af både samfundssind og af muligheden for at arbejde med avanceret teknologi.

”Jeg er jo selv ingeniør, og hvis der er noget, vi ingeniører synes er spændende, så er det ny og avanceret teknologi. Og som situationen er nu, kan vi aldrig hvile på laurbærrene. Vi er hele tiden nødt til at være innovative og finde på nye måder at gøre tingene på, så vi kan følge med udviklingen”, siger han.

”Vi har vækstet i de seneste ti år, men der sker generelt rigtig meget i hele branchen. For et par år siden kunne man nærmest tælle forsvarsvirksomhederne på en hånd eller to, men i dag kommer der hele tiden nye startups og producenter til, og det er jo klart, at det er sjovere at være i en branche med vækst end i en med nedskæringer”, fortæller Mads Koertz Madsen.

Nu er det kun en tredjedel, der udvandrer fra daten

Også på universiteterne kan man mærke den nye interesse. På Center for Security på DTU er det mest den positive opmærksomhed, de oplever.

”Lige nu har vi rekordmange studerende, der ansøger om at skrive projekt hos os. Der er simpelthen flere, der vil støtte op og være med til at sikre samfundet”, fortæller centerchef Henning Heiselberg.

Selvom han oplever et holdningsskifte, er han dog opmærksom på, at der fortsat er en vis skepsis blandt mange.“

Jeg plejer at illustrere det med en historie jeg har hørt, om en tysk ingeniør, der arbejder i forsvarsindustrien. Han fortalte, at når han gik på date før i tiden og sagde, at han arbejdede i våbenindustrien, så rejste to tredjedele sig og gik. I dag er der kun en tredjedel, der udvandrer”.

Selvom idealerne fylder i tiden, advarer Morten Ballisager mod at tillægge dem for meget vægt. Han forklarer, at højtuddannede går mere op i formålet med deres arbejde end andre faggrupper, og at tanken om at bidrage til at forsvare Danmark og NATO derfor godt kan være en reel motivationsfaktor. Men der er en grænse.

”Jeg har efterhånden erfaret, at lønningerne i forsvaret kan få selv den mest ideologiske og purpose-drevne studerende til at trække i håndbremsen”, siger Morten Ballisager.

”Og når vi laver vores årlige kandidatanalyse, må jeg konstatere, at folk er relativt egoistiske i deres jobvalg. De prioriterer fleksibilitet, hjemmearbejde, løn, afstanden til jobbet og alle den slags ting, og så fylder meningen med arbejdet altså lidt mindre”.