Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening

Hvorfor går du på arbejde? De fleste vil nok sige, fordi de får løn for det, hvis de skal skære det ind til benet. I hvert fald ville de færreste arbejde, hvis de ikke fik løn for det. Men er der mon ikke andre grunde til, at vi går på arbejde?

Spørgsmålet forsøger IDAs karriererådgiver Morten Esmann at svare på.

"Når vi vågner om morgenen, så er det jo ikke lønnen, der giver os lyst til at tage på arbejde. Den har ingen betydning for den glæde, vi har ved arbejdet. Hvis lønnen er urimelig lav, kan det føre til manglende motivation. Men der er ikke noget, der peger på, at en lønstigning øger arbejdsglæden varigt," siger han.

Det kan godt være, at en lønforhøjelse giver en kortvarig anerkendelse, men den fordamper ret hurtigt – og så skal der hurtigt en ny lønstigning til at opnå samme arbejdsglæde.

Hvad er meningen?

Psykologen Barry Schwartz har prøvet at finde ud af, hvad der giver arbejdsglæde. For eksempel har han undersøgt arbejdsglæden hos folk, der arbejder på et hospital.

"Af de medarbejdere, der gjorde rent, så var det dem, der arbejdede, hvor patienterne var, der fandt mest arbejdsglæde. De gjorde ikke bare rent på et hospital, de kunne se meningen med rengøringen, fordi det havde direkte sammenhæng til patienternes velbefindende," fortæller Morten Esmann.

Det handler om at kunne se sit eget lille tandhjul spille sammen med virksomhedens store tandhjul. Man behøver altså ikke at redde liv eller bygge brønde i Afrika, for at arbejdet giver mening.

Find meningen selv eller få hjælp af chefen

Hvis du synes det er svært at finde meningen med dit arbejde, skal du dog ikke fortvivle, for det er ikke dit ansvar alene. Din arbejdsgiver skal også bidrage.

"Vi risikerer at stresse os selv urimeligt i en evig og aldrig forløst jagt på mening, hvis det udelukkende er vores eget ansvar. Derfor er det også arbejdsgiverens ansvar at skabe arbejdsglæde. Det kan arbejdsgiveren for eksempel gøre ved at tydeliggøre, hvordan det job, du udfører, er betydningsfuldt," siger Morten Esmann.

Mangler reelt udfordring

Karriererådgiverne i IDA taler med mange medlemmer, der er i tvivl om, hvad meningen er med det, de laver. De er i tvivl, om de er det rigtige sted. De tager uengagerede afsted om morgenen – og kommer tilsvarende uengagerede hjem om eftermiddagen.

"Dertil kommer, at mange ikke rigtigt oplever, at de bliver fagligt udfordret. Hvis man ikke bliver udfordret, så kommer man hjem uden at føle, at man har bidraget med noget. Derfor mangler de både mening og udfordringer. En gang imellem skal vi komme hjem med armene over hovedet – og sige: nu opnåede vi noget," siger Morten Esmann, der også mener, at vi skal ud af vores komfortzone.

"Det her bliver en udfordring, men jeg kan godt. Når vi er der, så oplever vi sandsynligvis arbejdsglæde. Vi skal ikke hele tiden være der, for så bliver vi stressede. Men vi hører ofte, at folk skifter arbejde, fordi de savner faglige udfordringer," påpeger karriererådgiveren.

Treenighed svær at realisere

Den tredje ting Barry Schwartz taler om, er selvstændighed i jobbet. Hvis vi oplever tilstrækkelig grad af indflydelse, så mærker vi arbejdsglæden og meningen med jobbet. Ansvar giver arbejdsglæde.

Alligevel mener Morten Esmann, at vi skal passe på ikke at gå for meget op i konstant at jagte treenigheden – selvstændighed i jobbet, faglige udfordringer, der flytter os, og det at kunne se meningen med jobbet.

"Selvom vi ved, hvad der giver arbejdsglæde, skal vi passe på ikke at jagte den hele tiden på alle tre parametre. For der er risiko for, at det aldrig vil lykkes – eller at vi aldrig bliver helt tilfredse på alle parametre," siger han.

Fem gode råd til at give jobbet mening

Karriererådgiver i IDA Morten Esmann giver her fem gode råd, der kan hjælpe dig til at skabe mening i arbejdslivet.

1. Skriv dagbog – i fem-seks uger skal du skrive dagbog over, hvad du har lavet den enkelte dag. Kunne du lide opgaverne? Motiverede de dig? Udfordrede de dig? Fik du tilegnet dig nye kompetencer? Kom du ud over kanten? Var rammerne tilfredsstillende?
2. Hvad gjorde dig glad? - find ud af, hvilke opgaver, der gjorde dig glad? Giv f.eks. hver opgave et antal smileys.
3. Hvad giver mange smileys? – hvad kendetegner de opgaver, du har givet mange smileys? Hvordan var omstændighederne? Hvordan udviklede du dig? Hvilke kompetencer brugte du?
4. Hvad giver få smileys? – hvad er fællesnævneren for opgaverne med få smileys? Er det rutineopgaver? Manglede du mening? Bruger du forkerte kompetencer?
5. Kan du finde meningen et sted? – når du ved, hvad der kendetegner de gode opgaver, ved du også, hvor du skal søge arbejdsglæden. Hvordan kan du få flere af de opgaver i dit job? Kan en ændret tilgang til trælse opgaver hjælpe? Er det rammerne, der skal ændres? Og måske skal du også sige pyt af og til – og acceptere at der er perioder, hvor det bare er lidt sværere at finde arbejdsglæden.