Råd fra eksperten: Sådan får du tid til efteruddannelse

Morten Esmann er karriererådgiver i IDA.

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, og det gælder også for efteruddannelse. Vi vil gerne på kursus, men timingen er bare dårlig i øjeblikket. Der er for mange opgaver til daglig og i øvrigt er der ingen relevante kurser.

Det er alt for let at komme til at droppe tankerne om efteruddannelse, men selvom det kan virke som den lette løsning på kort sigt, kan det give flere udfordringer på den længere bane. For hvis du ikke udvikler dig fagligt, kan det ende med at gå udover både din arbejdsglæde og jobsikkerhed.

Dette er altså et bud på, hvordan du får prioriteret efteruddannelsen, hvis du har det mentale overskud, men kæmper med at finde tid og plads i kalenderen.

Få det i kalenderen

Det tidsmæssige er du nødt til at planlægge dig ud af – også selvom det er nemmest at sige, at du ikke har tid til det.

Du skal planlægge i god tid, gerne flere uger eller måneder frem i tiden. På den måde kan du få efteruddannelsen og forberedelserne ind i kalenderen.

Det er nødvendigt, hvis du skal have tid til at finde ud af, hvad der sker med dit arbejde, mens du sidder på skolebænken. Derudover skal du lave en aftale med din leder om dine uddannelsesønsker og det praktiske forløb. Her skal du argumentere for, hvad du og virksomheden får ud af, at du tager på det kursus, du kunne tænke dig at følge.

Hvad skal der ske med opgaverne?

Du skal sørge for en afklaring på, hvad der sker med dine opgaver, mens du selv er på kursus. Er der andre, der løser de pågældende opgaver? Eller bliver de bare ikke løst? Eller kommer du tilbage til en ekstra stor arbejdsbyrde?

Du skal sørge for, at der også er tid til at implementere det, du lærer på kurset eller efteruddannelsen. Så du skal både lave en aftale med din chef om, hvad der skal ske med dine opgaver, mens du er væk, og når du kommer tilbage.

Der skal nemlig være en accept og en forståelse af, at du også har brug for tid efterfølgende til at implementere det, du har lært – og hvilke aktiviteter det kan afføde. Det er motiverende for dig som medarbejder – og hele årsagen til at tage på kursus – at du får brugt de kompetencer, du har tilegnet dig på kurset.

Lav eventuelt et skema

I karriererådgivningen hører vi både om medlemmer, der ikke har fået nogen form for efteruddannelse i årevis og om virksomheder, hvor efteruddannelse er højt prioriteret.

Nogle steder må medarbejderne selv vælge – andre steder vælger chefen efteruddannelsen, eller alle medarbejdere i afdelingen kommer på det samme kursus.

For at få gang i processen kan virksomheden have et skema, hvor medarbejderen kan skrive, hvilket kursus, de gerne vil have, hvad de kan lære af det – og hvordan det vil have en positiv effekt på arbejdet.

Her skal medarbejderen også fortælle, hvad de ikke får gjort på arbejde under kurset, og hvordan arbejdet skal løses, mens de er væk.
På den måde kan lederen nemmere finde ud af, om kurset er relevant, og medarbejderne er opmærksomme på, hvad de kan få ud af det, og hvad de bliver bedre til efterfølgende.

Ved at få lavet en konkret aftale, er du sikker på, at du og din chef er 100 procent forventningsafstemt i forhold til din efteruddannelse.

Tag dig selv seriøst

Faktisk er det oftest medarbejderne, der selv er bremseklods for efteruddannelse, fordi de har så travlt. Men du skal gøre dig umage med at planlægge din efteruddannelse.

Derfor kan det være en god ide, at du efter kurset forpligter dig til at fortælle din chef og dine kolleger, hvad du har lært i undervisningen. På den måde fastholder I fokus på, at dine nye indsigter skal implementeres i det daglige arbejde.

Problemet er ofte, at alle de andre ikke har været på kurset, og derfor bliver du hurtigt overfaldet af hverdagen, hvor al kursusenergien bliver suget ud af dig. Derfor er det en god idé at fortælle, hvad du har fået ud af kurset, hvordan du vil bruge det, og hvordan du vil implementere det.