Mange må kigge forgæves efter kompetenceudvikling

Hold dine kompetencer opdaterede og sørg for at få efteruddannelse gennem hele dit arbejdsliv. Det er vejen til at holde dig relevant på arbejdsmarkedet, lyder et godt karriereråd. Men selvom vigtigheden af livslang læring går igen fra kommissionsanbefalinger til politiske skåltaler, er der et åbenlyst gab mellem intentionerne og virkeligheden. Det dokumenterer en ny befolkningsundersøgelse, som Norstat har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

I undersøgelsen er 1.274 erhvervsaktive danskere blevet spurgt, om de oplever et stigende behov for kompetenceudvikling for at kunne følge med i udviklingen indenfor deres fag. Og det oplever et markant flertal. Sammenlagt svarer næsten hver tredje, at det har de behov for i ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”. Næsten hver anden – 45 pct. – svarer, at det er tilfældet for dem ”i nogen grad”, mens blot 6 pct. svarer, at kompetenceudvikling ikke er relevant for dem.  

Trods det store oplevede behov blandt flertallet for at få efteruddannelse og kompetenceudvikling viser samme undersøgelse, at blot halvdelen af de erhvervsaktive danskere har deltaget i efteruddannelse eller anden kompetenceudvikling i det seneste år.

”Det er vigtigt, at man bliver efteruddannet løbende og vedligeholder og udbygger sine kompetencer gennem hele arbejdslivet. Sker det ikke, kan man få vanskeligt ved at fastholde sin markedsværdi og forblive relevant på arbejdsmarkedet. Og det gælder for alle faggrupper – fra ufaglærte til højtuddannede som IDAs medlemmer,” siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Hun undrer sig over, at blot halvdelen af de erhvervsaktive danskere har fået efter- eller videreuddannelse i det forgangne år, når flere end tre ud af fire erhvervsaktive oplever et stigende behov for at holde deres kompetencer ved lige.

”Det tyder på, at vi halter kraftigt på dette område. Jeg vil stærkt anbefale arbejdsgiverne at satse langt mere strategisk på at efteruddanne og kompetenceudvikle deres medarbejdere løbende og systematisk. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, er efter- og videreuddannelse og faglig udvikling i det hele taget et væsentligt fastholdelseselement. Og det gælder hele medarbejderskaren – fra de nyeste på arbejdsmarkedet til de mest erfarne kræfter,” siger Malene Matthison-Hansen.

Samme undersøgelse viser også, hvor de største barrierer for efter- og videreuddannelse ligger. Og her peger flest på arbejdspres og manglende tid som den absolut største showstopper. Manglende kendskab til relevante kurser og manglende initiativ fra egen side også spiller en rolle for mange.

”Det er en kendt problemstilling, at efter- og videreuddannelse skifter karakter fra noget positivt til et pres for den enkelte medarbejder, når arbejdspladsen enten ikke har et strategisk sigte med det eller ikke prioriterer det. Det er et uheldigt budskab, man sender til sine medarbejdere, når man opfordrer dem til at blive løftet fagligt, men ikke samtidig sørger for, at de har tiden til det. Hvis prisen for en uges efteruddannelse er, at bunkerne på bordet eller arbejdsbænken bare vokser, så er det svært at opfatte som en gave. Så bliver efteruddannelse noget, man udskyder og i hvert fald ikke selv sætter i gang,” siger Malene Matthison-Hansen.