Foredragsholder: Sådan kommer du til orde som introvert

Camilla Lærkesen var ny i jobbet som studentermedhjælper, da hun faldt i snak med sin chef i elevatoren.

”Hun fortalte mig, at de andre i afdelingen rigtig godt kunne lide mig, og at jeg var dygtig, men så tilføjede hun lige til sidst: De siger godt nok, at du er lidt stille. Men bare rolig, jeg har fortalt dem, at det er alle i starten”.

”Og så tænkte jeg bare, shit, jeg har gjort mig så umage og brugt al min energi på ikke at være den stille, og så er jeg det alligevel”.

Camilla Lærkesen har fået den type kommentarer hele livet. Folk har fortalt hende, at hun skulle sige mere, fylde noget mere og deltage i flere sociale aktiviteter.

Men det falder hende ikke naturligt at tale om vind og vejr med fremmede, og hun slapper ikke af i store selskaber eller til fester. Hun trives derimod i sit eget selskab, og når hun er sammen med en lille håndfuld af gode venner.

I perioder har omverdenens forventninger og kommentarer presset hende så meget, at hun har spekuleret på, om hun var socialt handicappet, og hun er blevet efterladt drænet for energi, når hun alligevel har kastet sig ud på dybt vand og er taget på rustur eller til fredagsbar.

Det var først, da hun i sin studietid læste en artikel om at være introvert, at brikkerne faldt på plads for hende, og hun forstod, at der var mange andre som hende.

”Så skrev jeg en kronik, der hed ’Undskyld jeg er introvert’ i Uniavisen, og så var jeg ligesom ude af skabet,” fortæller hun.

Siden har hun gjort det til sin levevej at formidle viden om at være introvert, og hun har nu arbejdet i ti år som coach, foredragsholder, samtidig med at hun driver hjemmesiden bevidstintrovert.dk.

I sit arbejde møder hun mange af dem, der som hende selv slår sig på et arbejdsmarked, som hun mener er indrettet på de ekstrovertes præmisser.

”Det er meget almindeligt, at jeg får beskeder i min indbakke fra folk, der har det rigtig svært på arbejdsmarkedet og som føler, at de ikke bliver set. De får kommentarer om deres personlighed eller får at vide, at de skal møde op til julefrokosten, hvis de vil beholde deres job”, fortæller hun.

De færreste er kun introverte eller kun ekstroverte

Det mest udbredte psykologiske værktøj til at beskrive personligheden er femfaktormodellen, der består af fem dimensioner, som alle mennesker har:

• Neuroticisme: Er du nervøs eller rolig
• Ekstroversion: Er du udadvendt eller indadvendt
• Åbenhed: Er du åben for nye ideer eller konventionel
• Venlighed: Er du omgængelig eller irritabel i samspillet med andre
• Samvittighedsfuldhed: Er du pligtopfyldende eller mangler du målrettethed

”Forskellen på ekstroverte og introverte er, at ekstroverte kan lide sociale aktiviteter og får energi af dem. Ekstroverte er også snakkende og aktive mennesker. Hvis du er introvert, kan du også sagtens være sammen med andre, men du kan få drænet din energi af det, og du vil også oftere foretrække at være alene", forklarer Jesper Dammeyer, der er professor i psykologi på Københavns Universitet.

Han forklarer, at alle personlighedstræk er normalfordelte, og at de færreste derfor er klart ekstroverte eller introverte, men at de i stedet ligger et sted i midten.

Det er umuligt at sige, hvor mange der er så introverte, at de oplever det som en hæmsko på arbejdet, men et ”slag på tasken” er omkring 10 procent ifølge Jesper Dammeyer. Han understreger dog samtidigt, at man skal passe på med at fokusere ensidigt på ét personlighedstræk.

”Faktisk har et andet personlighedstræk, samvittighedsfuldhed, generelt større betydning for vores karriere. Altså om man er pligtopfyldende og passer sine ting. Det er typisk det træk, der har stærkest betydning for jobperformance og succes i arbejdslivet”, forklarer han og fortsætter:

”Men der er også flere andre ting, der har indflydelse, herunder din mestringsevne og dit selvværd, og så er der din motivation og interesse for jobbet. Så heldigvis er vi sammensatte mennesker, som kan tilpasse os mange typer af job”, siger Jesper Dammeyer.

En del af Camilla Lærkesens arbejde foregår på arbejdspladser, og her oplever hun ofte, at de medarbejdere, der hverken er udpræget introverte eller ekstroverte, har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være blandt de yderste procent.

”Ligger man et sted i midten på skalaen, er det nemmere at tilpasse sig, fordi man har bedre adgang til personlighedstrækkene fra modsat side, og så kan det måske virke lidt meningsløst at tale om”.

”Men os der ligger ude i enderne har virkelig brug for, at folk ved, hvad ekstroversion og introversion dækker over, for vi har fået feedback på vores måde at være på siden folkeskolen: At vi enten var for lidt eller for meget”, siger hun.

Ekstroverte sælgere og introverte ingeniører

De fleste vidensarbejdere arbejder på storrumskontorer. Når der skal lægges en ny strategi eller samles input fra medarbejderne, sker det på workshops. Og de sociale højdepunkter er julefrokosten og fredagsbar.

Med andre ord er arbejdsmarkedet tilrettelagt for de ekstroverte, hvis man spørger Camilla Lærkesen.

”Det starter faktisk allerede ved jobsøgningsprocessen, hvor de ekstroverte bliver favoriseret. Der er jo ingen, der søger en indadvendt kandidat, men der er rigtig mange, der efterspørger udadvendte kandidater. Jeg har ovenikøbet set et eksempel på en arbejdsplads, der søgte en udadvendt korrekturlæser”.

Hun oplever derfor, at ekstroverte har lettere ved at komme til orde på arbejdet, og at de derfor oftere kommer i betragtning til forfremmelser, lønforhøjelser og de spændende opgaver.

Psykologiprofessor Jesper Dammeyer kan godt forestille sig, at introverte kan blive klemt på arbejdspladsen, hvis der er lagt meget vægt på de ekstroverte værdier i arbejdskulturen, men han mener ikke, at det er en fordel at være udadvendt i alle jobs.

”Hvis du skal være sælger eller leder, er det en fordel at være ekstrovert, men hvis du skal sidde og lave tekniske tegninger eller beregninger, er det omvendt en fordel at være introvert, fordi du kan fordybe dig om det i lang tid ad gangen i stedet for at stå ude ved kaffemaskinen og snakke med kollegerne hele dagen”, forklarer han.

Han peger på, at det kan være en god ide at søge mod en branche og arbejdsplads, der passer til éns personlighed, og noget tyder på, at det for mange sker helt naturligt.

I sin ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet analyserede Anna Pacak-Vedel resultaterne af 1.067 personlighedstest fra studerende på syv studieretninger og konkluderede, at de studerende som grupper adskiller sig fra hinanden på de forskellige studieretninger.

Fx scorer de studerende på naturvidenskabelige studieretninger lavt på ekstroversion og åbenhed, mens de scorer højt på omgængelighed og middel på neuroticisme og samvittighedsfuldhed.

Til sammenligning er jurastuderende som gruppe kendetegnet ved middel neuroticisme, ekstroversion og samvittighedsfuld samt lav åbenhed og omgængelighed.

Du skal ikke smalltalke bare for at gøre det

Coronanedlukningerne har gjort hjemmearbejde langt mere accepteret og udbredt, og det giver Camilla Lærkesen håb for, at arbejdspladserne i stigende grad vil tage hensyn til introvertes præferencer.

På kort sigt mener hun dog, at det er de introverte, der må tilpasse sig arbejdspladserne, og hendes råd er, at man skal lægge en strategi, der gør det så lidt krævende som muligt.

”Jeg tror, at man må gøre op med sig selv, om der er nogle ting, som man gerne vil opnå på sit arbejde, og hvis ikke man kan gøre det på sine egne præmisser, må man tilpasse sig i en eller anden grad. Men jeg synes ikke, at man skal lave helt om på sig selv, og hvis det er nødvendigt, skal man hellere finde et andet sted at være”.

Hendes bedste råd til introverte, der gerne vil være mere synlige på arbejdet, er at finde en chef eller kollega, der kan fungere som ”ambassadør” for én på arbejdspladsen.

”Som introvert kommer man nok aldrig til at stille sig op på ølkassen og råbe sine resultater ud i storrumskontoret, men så kan du nøjes med at briefe et par stykker i stedet for alle på én gang, hvis du gerne vil gøre opmærksom på et stykke arbejde, du har lavet”.

Hvis du har en god chef, som du er tryg ved, kan du også indvie vedkommende i, at du føler, at du har svært ved at komme til orde på møder.

”Jeg havde selv sådan en aftale med min chef. Hvis hun kunne se, at jeg havde noget at byde ind med, gav hun mig ordet, så jeg ikke selv skulle bryde ind. Det er en lille ting, men det betød, at jeg blev set og hørt”.

Ifølge Camilla Lærkesen er det værste råd, man kan give introverte, at de skal øve sig i at smalltalke, men ofte er det netop det, som introverte får at vide, at de skal arbejde på.

”Det giver kun mening, hvis du selv har et ønske om at smalltalke mere for smalltalkens skyld. For du skal vedligeholde dine relationer løbende, for at det giver mening, og så bliver det pludselig en stor opgave at skulle smalltalke hele tiden, og det koster dig rigtig meget energi”.

Hvis man som introvert vil undgå at bruge for meget energi og i værste fald brænde ud, anbefaler hun også, at man er ærlig over for sig selv om omverdenen, om hvem man er.

”Efter at jeg havde skrevet denne her kronik i Uniavisen, ”Undskyld at jeg er introvert, fik jeg hele tiden at vide, at jeg virkede mere ekstrovert”.

”Det var jeg jo ikke blevet, men jeg var stoppet med at lade som om, at jeg var noget, jeg ikke var. For når man lader som om, at man er noget andet, end man er, kommer det til at virke lidt off, og så kan det være, at folk i stedet gætter på, at man er genert eller måske arrogant. Så giver det bedre mening at vælge efter, hvem du er og så lade det skinne igennem”.

Camilla Lærkesens råd, hvis du oplever det som en hæmsko at være introvert på arbejdsmarkedet:

1. Vær ærlig om, at du er introvert – både over for dig selv om omverdenen. Hvis du lader som om, at du er en anden, koster det en masse energi.
2. Find ”ambassadører” på din arbejdsplads, som kan fremhæve dit arbejde, så du ikke selv behøver at gøre det hele tiden.
3. Tal med din chef om dine præferencer og se, om små aftaler kan gøre en forskel for dig. Fx kan din chef hjælpe dig med at komme til orde til møderne, hvis du har svært ved det.
4. Glem rådene om, at du bare skal øve dig i at smalltalke eller være mere ekstrovert. Det kræver al for meget energi at opretholde.
5. Hvis du er nødt til konstant at gå på kompromis med dig selv på jobbet, bør du overveje, om du ikke skal finde en anden arbejdsplads, hvor du kan trives bedre.