IDAs lønprognose 2025
Den vigtigste parameter for lønudvikling er udbud og efterspørgsel. Den historiske lønudvikling tegner et billede af en tydelig sammenhæng mellem lave lønstigninger og høj ledighed og vice versa.
Dette billede blev meget tydeligt bekræftet i 2023, hvor IDA’s medlemmer fik den højeste reallønsstigning i mange år. Årets lønudvikling medførte således en markant genopretning af reallønnen i forhold til 2022.
Ifølge en analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for IDA vil der i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.
På den baggrund må det formodes, at efterspørgslen IDA’s medlemmers arbejdskraft er vedvarende høj, selvom ledigheden forventes at være ganske svagt stigende for hele arbejdsmarkedet i 2024.
Sådan har IDA lavet lønprognosen
Lønudviklingen for de privatansatte IDA-medlemmer er udarbejdet på baggrund af følgende faktorer:
Gennemsnittet af de seneste tre års lønudvikling ifølge IDAs Lønstatistik.
- De seneste års lønudvikling ifølge IDAs Lønstatistik og DIs (Dansk Industris) lønstatistik for ingeniører.
- Prognoserne for lønudvikling og inflation fra Det Økonomiske Råd (DØR) og Økonomiministeriet.
- Ledigheden for ingeniører m.fl.
- Skøn for den økonomiske udvikling og usikkerheder i økonomien.
Over 80 pct. af lønreguleringerne gives i perioden fra januar til og med august. Det betyder, at statistikkerne stort set viser lønstigningen i året.
Prognoserne vedrørende lønudviklingen og inflationen i tabellen stammer fra Det Økonomiske Råd (DØR) og Økonomisk Redegørelse, der udgives af Økonomiministeriet. DØR består af et formandskab, som er fire uafhængige økonomer. Medlemmerne af DØR er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer.
Ledigheden
I december 2024 lå ledigheden for ingeniørerne på 2,5 %, mens den for cand.scient'erne lå på 4,7 %. For hele IDAs gruppe lå ledighedstallet på 3,1 %.
Det er en stigning på 1 procentpoint for ingeniører og 0,5 procentpoint for scient’erne. Ledigheden er således steget en smule, men er stadig på et meget lavt niveau. Se IDAs månedlige ledighedsstatistik her.
IDAs cheføkonom Anders Overvad sammenfatter situationen således:
"Dansk økonomi har det godt og har haft det så længe, at arbejdsmarkedet gang på gang slår rekorder i antallet af beskæftigede. Med mere end 3 millioner lønmodtagere er der kamp om arbejdskraften.
Det skal vi glæde os over, for det afspejler sig heldigvis i lønningerne. Ifølge de seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) endte 3. kvartal med en pæn lønfremgang på 4,8 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. I lyset af den historisk høje beskæftigelse lyder det måske ikke af meget, men med en inflation på blot 1,3 pct. i samme kvartal er der tale om en ret flot reallønsfremgang. Det er også noget, vi kan se hos vores medlemmer, hvor lønvæksten nåede hele 5,5 pct. i en opgørelse, der dog ikke helt kan sammenlignes med IDAs.
Med de lønfremgange, vi har set de seneste år, bliver det store spørgsmål, om udviklingen fortsætter næste år. Det korte svar er ja.
Den klare forventning er nemlig, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter, selvom væksten på arbejdsmarkedet forventes at aftage. Af samme årsag er der også udsigt til en lavere lønvækst end de sidste par år. Min forventning er, at lønningerne blandt vores medlemmer til næste år vil stige med mellem 4,5 og 5 pct. Med en inflation, der forventes at ende i omegnen af 2 pct., er der altså stadig udsigt til en pæn reallønsfremgang.
På trods af fortsat høje lønstigninger mener jeg ikke, at der er grund til bekymring for, om vi sætter vores konkurrenceevne over styr. De udenlandske lønstigninger har i de seneste år overgået vores, så der er rigelig plads til, at vi herhjemme fortsat kan sætte lønnen op.
Vi kommer dog ikke uden om, at der er betydelig usikkerhed, og at dansk økonomi kan risikere at blive påvirket af eksterne faktorer. Den mest oplagte trussel ligger syd for grænsen, hvor en skrantende tysk økonomi kan trække Danmark med ned. På den anden side af Atlanterhavet kan det også ende med, at Trump gør alvor af sine trusler om handelskrig, hvilket vil lægge pres på hele den europæiske økonomi.
Hvis en af disse risici skulle materialisere sig, er det dog vigtigt at huske, at dansk økonomi har et stærkt udgangspunkt. Selvom flere af arbejdsmarkedets nøgletal i dag minder om tiden op til finanskrisen, er situationen heldigvis en helt anden. Dengang var økonomien præget af et uholdbart højt forbrug og boligpriser, der var ude af trit med de underliggende forhold. Sådanne ubalancer ser vi ikke i dag.
Det betyder dog ikke, at alt går strålende. Malurten i bægeret er, at produktivitetsvæksten drives af alt for få virksomheder.
Men det ændrer ikke ved, at med en rekordhøj beskæftigelse er der mere kamp om arbejdskraften, og når varen er knap, så stiger prisen".