Bliver du overvåget på jobbet?

På mange arbejdspladser i Danmark er det blevet helt normalt, at du som medarbejder med jævne mellemrum modtager en automatiseret mail, som hævder at give ”et detaljeret indblik i dine arbejdsmønstre”. 

Afsenderen kan eksempelvis være Microsoft Viva, der kalder sig ”en medarbejderoplevelsesplatform”, og som fortæller om dit tidsforbrug på forskellige arbejdsopgaver. 

Systemet overvåger din indbakke, og hvad du skriver i dine e-mails. Den fortæller, hvor mange eksterne samarbejdspartnere du har sendt en mail til, og hvem du har holdt møder med på Teams. Måske opfordrer den dig til at bruge din arbejdstid mere fornuftigt, så du kan blive mere produktiv, eller tilbyder at hjælpe dig med at ”få mere fra hånden”. 

Andre systemer kan eksempelvis spore hvilke hjemmesider, du besøger, hvad du skriver på tastaturet, eller tænde for kameraet på din computer, når du arbejder på hjemmekontoret. 

Men hvilke personlige data indsamler it-systemerne på din arbejdsplads om dig? Hvad bliver alle disse data brugt til? Hvor længe bliver de gemt?  Og hvor meget ved din chef egentlig om dig?  

Arbejdsgivere kan indsamle data om medarbejdere 

Næsten alle nutidige it-systemer logger data om dine aktiviteter og din adfærd. Computere og smartphones, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er koblet sammen med virksomhedens software, og det giver potentielt din arbejdsgiver oplysninger om selv de mindste arbejdsopgaver. Hvis du også bruger udstyret privat, bliver dine aktiviteter i fritiden også logget. 

Dele af denne logning handler om funktionalitet, andet om at sikre et højt it-sikkerhedsniveau. Men i de senere år er der sket et regulært boom i udbredelsen af egentlig overvågningssoftware, der ikke bare måler og vejer den enkelte medarbejders præstationer på arbejdspladsen, men nærmer sig en 360 graders profil af de ansatte. 

Ifølge den store amerikanske rådgivnings- og analysevirksomhed Gartner udvikler teknologierne sig med så stor fart, at det er næsten umuligt at følge med: 

”Teknologien bevæger sig hurtigere, end de ansatte kan begribe, og en hel del hurtigere, end myndighederne kan nå at regulere den”, siger Brian Kropp, der er leder HR-researchafdelingen i Gartner, til New York Times.  

HR-værktøjer kan udspionere medarbejderne 

Et af programmerne er WorkSmart, der blandt andet kan aktivere computerens kamera til at tage billeder af de ansattes hjemmearbejdsplads med få minutters intervaller for at kontrollere, at de er til stede og er aktive. Ifølge New York Times er der eksempler på virksomheder, som kun udbetaler løn for den tid, medarbejderen er aktivt til stede ved computeren. 

Et andet produkt er amerikanske Forcepoint, hvis software løbende beregner risikovurderinger for hver enkelt medarbejder og lover at opdage ”usædvanlig” adfærd for at styrke virksomhedens it-sikkerhed. 

Ifølge den østrigske forsker Wolfie Christl fra det uafhængige forskningsinstitut Cracked Labs, overvåger Forcepoint enhver brug af enheder og programmer, enhver visning eller ændring af filer samt kommunikation via e-mail, chat eller telefon, besøg på websteder, søgeord, brug af printer og fysisk adgang til kontorer. 

Dertil kommer GPS-placeringer, skjult aktivering af kamera og mikrofon på computeren eller endda optagelser af skærmindhold og tastetryk. 

”Nogle it-sikkerhedssystemer behandler adfærdsdata om medarbejdere på en måde, der er ensbetydende med total overvågning af hverdagen”, siger Wolfie Christl. 

Bossware kigger medarbejdere over skulderen 

Nogle kalder det bossware, andre kalder det algoritmisk ledelse. 

Fælles for systemerne er, at der er tale om en form for overvågningssoftware, som indsamler data om de ansatte og gør det muligt for chefen at kigge dig over skulderen. Og det er en udvikling, der ifølge eksperter kan ændre radikalt på arbejdstagernes rettigheder og autonomi samt på magtbalancen mellem de ansatte og ledelsen. 

Den tværpolitiske arbejdsgruppe i det britiske parlament, The All-Party Parliamentary Group on The Future of Work (APPG), udgav i 2021 en stærkt kritisk rapport om de nye overvågningsteknologier på arbejdspladserne. 

”De ansatte forstår typisk ikke, hvordan deres personlige og potentielt følsomme oplysninger bliver brugt til at træffe beslutninger om det arbejde, de udfører. Vores lovgivning er for længst blevet overhalet af disse kraftfulde, men usynlige algoritmiske systemer, hvor af mange stammer fra USA”, skriver APPG. 

Overvågning på jobbet - til gavn for hvem? 

Den løbende indsamling og lagring af aktivitetsdata kan bruges til at skabe bedre arbejdsmiljø, bedre kvalitet, mere effektive arbejdsgange og bedre service. Men data kan også bruges til at træffe beslutninger om aflønning og forfremmelser – eller til beslutninger om afskedigelse. 

Integrationen med cloud-baserede tjenester betyder, at de færreste medarbejdere har mulighed for at forstå, hvilke personoplysninger der behandles til hvilke formål – og hvem, der behandler dem. 

Samtidig viser internationale undersøgelser, at den konstante overvågning, højere præstationskrav og algoritmisk ledelse kan føre til stress, mistrivsel og interne gnidninger blandt de ansatte.  

Et vigtigt spørgsmål er derfor, hvem der har gavn af den omfattende dataindsamling, og hvornår medarbejderne bør have indflydelse på, hvad data må bruges til? 

Det vil IDA undersøge i den kommende tid, så vi sikrer, at medarbejderne ikke ender som blinde passagerer på en flyvning med ukendt destination. 

Omfanget af overvågning på danske arbejdspladser er ikke kendt

Der findes ingen danske undersøgelser af omfanget af overvågning på jobbet. Derfor går IDA nu i gang med at kortlægge brugen af overvågningssoftware i Danmark og hvilken betydning, det har for vores trivsel og rettigheder på arbejdspladsen. 

Sammen med tænketanken Algoritmer, Data & Demokrati (ADD), HK og Dataetisk Råd gennemfører vi en større befolkningsundersøgelse og en række workshops og konferencer i efteråret.