IDA mener: Brug for klare rammer for overvågning på jobbet

Der mangler transparens om den form for dataindsamling, der kan overvåge medarbejderes gøren og laden på arbejdet gennem arbejdscomputeren. Visse HR-værktøjer og populære it-løsninger som Microsoft 365 samler nemlig store mængder information ind om dig, mens du arbejder. 

”Der foregår en massiv dataindsamling om de ansatte på mange arbejdspladser, og der er ingen tvivl om, at vi kun har set toppen af isbjerget her i Danmark. Teknologien kan jo måle os på alle tænkelige og utænkelige måder. Men hvem gavner det? Og er det den vej, vi vil på det danske arbejdsmarked?”, siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA. 

Hun mener, at der mangler et fælles sprog om, hvad værktøjerne kan overvåge, samt transparens for, hvordan overvågningen kan og bør bruges på arbejdspladserne. 

Overvågning kan skade trivslen på jobbet 

Mens det på den ene side kan være en hjælp at få overblik over, hvor meget tid du bruger på e-mails eller møder i løbet af en uge, så har overvågningen også en klar slagside, hvis du føler dig overvåget og mistænkeliggjort fra arbejdsgivers side. 

Der mangler erfaringer for, hvordan det påvirker jobglæden og medarbejdertilfredsheden, når arbejdspladserne indfører forskellige former for overvågningssoftware, der med stor præcision kan måle de ansattes effektivitet, arbejdsrutiner og bevægelser. 

”Vi ved måske ikke, hvad vores data bruges til. På sigt bør arbejdsgiverne pålægges at informere de ansatte om, hvad programmerne indsamler, hvad data bruges til, og hvem, der har adgang til dem”, siger Malene Matthison-Hansen. 

Derfor undersøger IDA nu, hvordan digital overvågning bruges på danske arbejdspladser, og hvad det betyder for dig og dine rettigheder som medarbejder. Det sker i samarbejde med HK, Dataetisk Råd og Algoritmer, Data & Demokrati (ADD).

Der er brug for regulering, og det haster 

Sammen med andre europæiske fagforeninger arbejder IDA aktivt på at påvirke lovgivning og regulering af AI-markedet for at beskytte medarbejderne mod de værste konsekvenser af den enorme dataindsamling, der finder sted på arbejdspladserne gennem alt fra overvågningssoftware til HR-værktøjer. 

For selv om AI-løsninger og smarte ledelsesværktøjer på arbejdspladsen kan lyde uskyldige, så rummer de også en indbygget risiko for en gradvis totalovervågning af de ansatte, som kan føre til stress, utryghed og udbrændte medarbejdere. 

Det viser adskillige udenlandske undersøgelser, som dokumenterer de ansattes oplevelser af såkaldt algoritmiske ledelse, der af kritikere også betegnes som bossware. 

Det første skridt til tryg brug af AI er åbenhed  

Arbejdet med at sikre en tryg og gennemskuelig brug af AI kan for eksempel ske ved, at medarbejderrepræsentanter tages med på råd, når en virksomhed overvejer at indføre ny teknologi. 

Virksomheder bør desuden fremlægge dataetiske konsekvensvurdering af nye HR-værktøjer og overvågningssoftware, så det står klart for alle ansatte, hvad formålet med dataindsamlingen er, og hvilke data der indsamles. 

I større virksomheder kan der ligefrem være behov for at indføre en helt ny funktion i form af en intern eller ekstern HR-datarådgivning, som kan ligge i samarbejdsudvalget, og som evaluerer brugen af AI og overvågningssoftware på arbejdspladsen, ligesom der for eksempel er krav om whistleblowerordninger på alle større arbejdspladser.  

”Det kan være fristende for en arbejdsgiver at kontrollere medarbejdernes effektivitet og værdiskabelse med brug af AI. Det er sådan, vi kender det fra succesrige virksomheder som Amazon og Nemlig.com, hvor de ansattes mindste bevægelser overvåges, og hvor der knap nok er tid til at gå på toilettet. Det skaber et arbejdsmarked, hvor mennesker nærmest er reduceret til robotter, og hvor arbejdsgiveren mister medarbejdernes tillid”, mener Malene Matthison-Hansen. 

Skriv til os på overvaaget@ida.dk, hvis du vil dele dine erfaringer med overvågning på jobbet.