Overvågning på job
Medarbejdere blev ikke informeret om sensorer under skrivebordet
”Det vælter ud med tvivl, bekymringer og desværre også en god portion mistillid til indsamling af medarbejderdata”.
Sådan fortæller Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA om hendes møde med IDAs tillidsrepræsentanter og medarbejderklubber i offentlige og private virksomheder.
Det er, når hun er ude at holde oplæg om indbyggede AI-funktioner i HR-systemer og Microsoft Office-pakken, at hun møder disse bekymringer.
IDAs medlemmer har i høj grad syn for, at kunstig intelligens har kæmpe potentiale til at løse opgaver, vi ikke har kunne løse med de hidtidige digitale systemer. Men de efterspørger dataetik og medarbejderrettigheder på arbejdspladserne, fordi de oplever udfordringer med overvågning af deres adfærd, opgaveløsning og personlige oplysninger.
Sensor under skrivebordet vakte bekymring
Grit Munk har et godt eller skræmmende eksempel fra en af de virksomheder, hun har besøgt:
”I en virksomhed, hvor jeg holdt oplæg, var der blevet installeret sensorer under skrivebordene, der registrerede, om man faktisk sad på sin plads. Det vakte naturligvis opstandelse, og sensorerne blev snart fjernet igen.”
Hun fortæller videre, at det interessante var, at formålet med sensorerne var at effektivisere rengøringen. Hvis folk er ude at rejse eller arbejder hjemme og ikke har været på kontoret, kan rengøring af skrivebordet springes over den dag.
Det giver sådan set fin mening, men man havde glemt at informere medarbejderne om det. De havde derfor en oplevelse af at blive overvåget og undrede sig over, hvorfor det pludselig var relevant at kontrollere, om de sad ved deres skrivebord eller for eksempel stod ved kaffemaskinen eller var til møde.
Kodeordet er dialog
Medarbejderne på den omtalte virksomhed kunne været sparet for bekymring og oplevelse af at blive overvåget, hvis ledelsen havde informeret dem på forhånd om formålet med sensorerne.
Grit Munk understreger: ”Kodeordet her er selvfølgelig dialog. Det er fuldstændig afgørende, at man som medarbejder forstår formålet med indsamling af medarbejderdata og føler sig hørt i forhold til, hvordan indsamlingen skal foregå.”
Balladen om rengøringssensorerne kunne sandsynligvis have været undgået, hvis ledelsen var startet med at forklare formålet; at undgå dyr, overflødig rengøring.
Måske kunne man have talt sig frem til en løsning, hvor sensorerne blev placeret på steder, hvor der ikke blev målt på hver enkelt medarbejder, eller man kunne have slettet alle data næste morgen, når rengøringsfirmaet havde været forbi.
Grit Munk vil gerne komme med en opfordring til ledelsen på virksomheder, der planlægger at benytte sig af AI-værktøjer:
”Gør jer klart, hvad formålet er, og indgå dernæst en dialog med medarbejderne, evt. de tillidsvalgte eller arbejdsmiljørepræsentanterne, hvor I kan trykteste, hvilke spørgsmål og bekymringer, det kan sætte i gang. Herefter kan I melde formålet ud til hele afdelingen eller organisationen, før der sættes strøm til det nye AI-værktøj.”
Systemerne udøver micro-management
De færreste bryder sig om micro-management; at blive ledet ned i de mindste detaljer. Det er heldigvis også de færreste chefer, der har den ledelsesstil, men har du tænkt over, at systemerne, HR-systemer eller for den sags skyld Microsofts Office-systemer, vha. af kunstig intelligens kan udøve micro-management?
Grit Munk beskriver, hvordan systemerne tilbyder en palette af midler til netop micro-management: ”Hvornår skriver du mails, hvad skriver du om, hvem holder du møder med og hvor længe? Hvor hurtigt skriver du, og hvor lang tid sidder du faktisk ved tasterne. Er du opmærksom ved online møder eller sidder du og tjekker mails samtidig?”
Hun tilføjer, at nogle systemer endda tilbyder at screene for, hvad medarbejderne udtaler sig om på deres private sociale medier, og hvad de søger på, når de tager pc’en med hjem om aftenen. Er de politisk aktive, har de gæld eller læser de jobannoncer?
”Micro-management kan give et hidtil uset præcist billede af medarbejdernes arbejdsindsats, men medarbejdere er også strateger. Hvis du måler på, om medarbejderen sidder på sin plads, så får du medarbejdere, der sidder på deres stol – i stedet for at gå over og hjælpe en kollega, udveksle ideer og løsninger til problemer over kaffemaskinen eller holde en nødvendig og berettiget pause,” siger Grit Munk om bagsiden ved systemernes ledelsesstil.
Tilliden er vigtigere end dataindsamling
Tilbage i 2022 undersøgte vi i IDA, hvad dataindsamling betyder for medarbejderne: to ud af tre oplevede, at der blev indsamlet data om dem, men kun hver fjerde mente at have fået forklaret formålet. Hver femte opfattede det som overvågning.
Ifølge Grit Munk kan prisen for at bruge kunstig intelligens til at måle medarbejdernes indsats og adfærd være for høj. Den kan nemlig koste noget af det fineste, vi har på danske arbejdspladser; nemlig tilliden.
”Vi er generelt effektive på danske arbejdspladser, fordi vi har en relativt flad struktur og et højt niveau af tillid. Men den tillid forsvinder med følelsen af at blive overvåget eller kontrolleret ned i detaljen.”
Hun uddyber ved at pege på, at det ikke handler om, at du som ansat ikke må blive evalueret eller dine resultater blive målt:
”Men der er utrolig stor forskel på, om man bliver vurderet ud fra resultatet af en arbejdsindsats eller ud fra en konstant måling af bevægelser, arbejdsrutiner, tastetryk, sociale relationer eller aktivitetsniveau. Prøv at forestille dig, at der altid står en person lige bagved din stol og følger med i alt, hvad du gør.”
Dataetisk Råd udgav i 2024 rapporten ”Dataetik på arbejdspladsen”. Den understreger risikoen for negative konsekvenser som for eksempel, at det kan føles ”ydmygende” og ”ødelæggende” at få delt private oplysninger. Den viser også, at det kan skade mulighederne for at opbygge personlige relationer på arbejdspladsen, og at overvågning kan give medarbejderne observationsstress.
Afslutningsvis vil Grit Munk også gerne nævne GDPR (beskyttelse af persondata), som jo også gælder, når du er på arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kender dine rettigheder, når det gælder overvågning på jobbet.
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.