Forsikringer som selvstændig

Når du er selvstændig med egen virksomhed, skal du selv sørge for at være korrekt forsikret. Her kan du læse mere om lovpligtige og frivillige forsikringer.

Arbejdsskadeforsikring

Når du har en enkeltmandsvirksomhed, er det frivilligt om du ønsker en arbejdsskadeforsikring. Vi anbefaler dog altid, at du vælger en arbejdsskadeforsikring på dig selv. Har du et ApS eller et A/S, betragtes du som ansat i egen virksomhed. Derfor skal du jfr. Lov om Arbejdsskadeforsikring tegne en arbejdsskadeforsikring på dig selv og dine ansatte.

Har du ansatte i en enkeltmandsvirksomhed, skal du jfr. Lov om Arbejdsskadeforsikring tegne arbejdsskadeforsikring på dine ansatte.

En arbejdsskadeforsikring er en vigtig personskadeforsikring for dig og dine ansatte. Forsikringen er et sikkerhedsnet, der sikrer dig og dine ansatte, for den hjælp der er nødvendig, hvis du/de kommer ud for en arbejdsulykke, herunder tillige ved erhvervsmæssig transport/kørsel. Læs mere om arbejdsskadeforsikring.

Her kan du blive klogere på arbejdsskadeforsikringen hos arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES).

IDA Erhvervsforsikringer

IDA Erhvervsforsikring er et tilbud, som du som medlem kan benytte dig af, hvis du har egen virksomhed. Vi tilbyder ni forskellige forsikringer som kan kombineres, så de tilfredsstiller dine behov for både dig og din virksomhed.

Gå til idaforsikring.dk

Erhvervssygdomsforsikring

En erhvervssygdomsforsikring er lovpligtig, hvis du har ansatte. Du kan også vælge at tegne den for dig selv, men det er ikke lovpligtigt.

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes enten arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under. En erhvervssygdomsforsikring tegnes ikke via et forsikringsselskab, men via tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Her kan du blive klogere på forskellen på en arbejdsulykke og erhvervssygdom.

Motoransvarsforsikring

Har du en bil i virksomheden, skal du som minimum tegne lovpligtig motoransvarsforsikring. Derudover kan du kombinere den lovpligtige motoransvarsforsikring med en kaskoforsikring, en friskadedækning og/eller vejhjælp. Motoransvarsforsikringen gælder overalt, hvor Færdselsloven gælder, altså der hvor der er risiko for at andre færdes. Det eneste sted hvor Færdselsloven ikke gælder, er på en lukket motorbane. Læs mere om autoforsikring.

Rådgiveransvar

En af de vigtige forsikringer, du som selvstændig bør tegne, er en professionel Rådgiveransvarsforsikring. Den er især relevant for dig, som påtager dig en rådgivende rolle for dine kunder og kan blive mødt af et krav fra en kunde, som du har underskrevet en kontrakt med. Læs mere om rådgiveransvar.

Erhvervsrejseforsikring

Rejser du i forbindelse med dit arbejde, kan en erhvervsrejseforsikring være nødvendig at have. En rejseforsikring kan blandt andet dække udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, operation og hjemtransport ved sygdom eller ulykke. Gennem IDAs Erhvervsrejseforsikring har du også mulighed for at få dækket selvrisiko ved leje af bil i udlandet. Læs mere om erhvervsrejseforsikring.

Løsøreforsikring

Du bør overveje, om det er en god idé, at du tegner en løsøreforsikring, som dækker alt det, du ejer i dit CVR-nummer, herunder IT-udstyr, kontorinventar, og måske endda dit varelager. Du kan også blive dækket med det, du ejer under transport i bil. Du kan kombinere denne forsikring med en dækning, der dækker driftstab, ifm. med en dækningsberettiget skade. Læs mere om løsøreforsikring.

Netbanksforsikring

Det kan være en god ide at tegne en Netbankforsikring, der dækker din erhvervskonto i din bank. Banken dækker ikke netsvindel mod erhvervskonti, men kun private konti. Læs mere om netbanksforsikring.

Cyberforsikring 

En anden vigtig forsikring du bør overveje, er en cyberforsikring. Cybertruslen mod virksomheder er høj uanset størrelse og branche, og det kan blive både dyrt og tidskrævende for din virksomhed. Med en cyberforsikring kan virksomheden få rådgivning og dækket de økonomiske omkostninger, der følger et cyberangreb eller et databrud med læk af oplysninger. Læs mere om cyberforsikring. 

Sundhedsforsikring

Med en Sundhedsforsikring får du og dine eventuelle medarbejdere adgang til hurtig rådgivning og lægebehandling, og på den måde kan langtidssygemelding forhåbentlig undgås. Læs mere om sundhedsforsikring til erhverv.

Nøglepersonsforsikring

Bliver du eller en af dine vigtige medarbejdere sygemeldt over en længere periode, kan det blive en stor pengesluger for din virksomhed. Med en nøglepersonsforsikring står du ikke alene med de økonomiske konsekvenser. Til forskel fra en traditionel sygedriftstabsforsikring, giver Nøglepersonsforsikringen dig en udbetaling, stort set med det samme. Læs mere om nøglepersonsforsikring.

Bygningsbrandforsikring

Har du investeret i en bygning, kræver panthaver (kreditselskab), at du tegner en bygningsbranddækning. Du kan herudover få tillægsdækninger hertil, som dækning for storm, vandskade, insekt og svamp, stikledninger, hus og grundejeransvar mv. Kontakt dit eget forsikringsselskab og hør om mulighederne.