Eksperter: Digital suverænitet kræver, at vi kan afskrække USA

Der er en reel risiko for, at den amerikanske regering vrider armen rundt på techgiganter som Microsoft og

Amazon og tvinger dem til at blokere deres tjenester i Europa. Det er den nye geopolitiske virkelighed, hvor hård magt, teknologi og forsyningskæder er smeltet sammen. 

I en undersøgelse foretaget blandt 1.500 it-professionelle medlemmer af IDAs netværk IDA-IT svarer hver anden, at de enten finder det ’sandsynligt’ eller ’meget sandsynligt’, at amerikanske techvirksomheder kan blive tvunget til at lukke deres tjenester uden for USA. 

Det stemmer overens med den seneste trusselsvurderingsrapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste der skriver, at USA nu bruger ”sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere".

Eksperter og politikere spekulerer i, om amerikanerne har en kill switch, der gør det muligt for dem at forhindre danske og europæiske F35-fly i at lette, men lige så alvorligt er det, at USA i princippet har en kill switch til store dele af Europas digitale infrastruktur. 

”Tager vi dansk erhvervsliv, bruger 90 procent formentlig amerikanske mailservices, de fleste Microsoft 365, og de resterende bruger Google, så hvis de lukker, mister virksomhederne muligheden for at kommunikere”, vurderer Jacob Herbst, der er Director of Strategic Cybersecurity and Policy i Conscia og forperson for Cybersikkerhedsrådet. 

”Personligt betragter jeg det dog ikke som et realistisk scenarie. Jeg tror nærmere, at amerikanerne vil bruge det som et sanktionsvåben mod enkeltpersoner, virksomheder, organisationer eller politikere, som de ikke bryder sig om. Det har vi allerede set ske mod en række dommere fra Den Internationale Straffedomstol, der er blevet afskåret fra deres Microsoft-konti og andre amerikanske ydelser”. 

Han peger desuden på, at der er en risiko for cyberspionage fra USA, og at både den danske regering og danske virksomheder, der er eksponeret mod fx Grønland eller energi i USA, bør have planer for, hvordan de kan fortsætte driften, hvis de bliver ramt af amerikanske sanktioner.

Det er ikke så nemt som at gå fra Coca-Cola til Jolly Cola

Både blandt politikere og erhvervsliv er der efterhånden bred tilslutning til, at Europa skal opnå digital suverænitet, men det kommer til at kræve en enorm indsats at vikle sig ud af afhængighedsforholdet. 

I IDAs undersøgelse blandt de it-professionelle medlemmer vurderer et flertal af respondenterne, at EU inden for de næste fem år kan opnå en stærk position på områder som mailtjenester, browsere, onlinemødeløsninger og beskedtjenester. Til gengæld er de mindre optimistiske på områder som office-pakker, antivirusprogrammer, sociale medier, cloudløsninger, AI-assistenter, sikkerhedsløsninger og styresystemer.

Jan Damsgaard, der er professor ved Institut for Digitalisering på CBS og forfatter til bogen Digital Suverænitet, advarer dog mod at gå tilbage til et ”tabt techslag” og prøve at erstatte alle amerikanske it-løsninger med europæiske.

”Vi risikerer at skulle leve med andenklasses softwareløsninger i flere år fremover, hvis offentlige myndigheder og virksomheder skal sprede sig ud på en masse små europæiske løsninger. Der er ikke noget quick fix inden for teknologi, hvor vi lige udskifter Coca-Cola med Jolly Cola, for der er nogle store netværkseffekter, og så har techfirmaerne i USA langt flere udviklere og ressourcer”.

Jan Damsgaard er desuden kritisk over for ideen om, at det er tilstrækkeligt at udskifte amerikanske it-løsninger for at opnå digital suverænitet.

”Der er en tendens til at forveksle suverænitet med uafhængighed. Digital suverænitet er at have råderet og kontrol over sin egen infrastruktur. Uafhængighed er bare at være afkoblet”.

”Hvis vi vil bryde fri fra at være en amerikansk vasalstat, er vi nødt til at få nogle styrkepositioner, der gør, at vi bliver anerkendt af USA som ligeværdige partnere. I øjeblikket er det asymmetrisk, for hvis vi trykker på en kill switch har det ingen konsekvenser på den anden side af Atlanterhavet, men hvis amerikanerne gør det, er vi fuldstændigt prisgivet”, forklarer Jan Damsgaard. 

Der er brug for en digital MAD-doktrin

Jacob Herbst mener, at Europa har både økonomien og talentmassen til at erstatte de amerikanske it-løsninger, men han peger på, at det er en omkostningsfuld strategi at udvikle europæiske alternativer, og at det ikke nødvendigvis vil sikre Europa mod udenlandsk pression.  

For grundlaget i stort set al teknologi er henholdsvis amerikansk og kinesisk.

”Prøv bare at tænke på, hvor gigantisk en forsyningskæde der skal til for at kunne lave et telefonopkald. Det er afhængigt af noget software på telefonen og telemasten, men der er også netværkskomponenterne, mikrochips, CPU’er til computerne og i sidste ende de sjældne jordarter, som det stort set kun er Kina, der forarbejder”.

”Hvis vi skulle prøve at erstatte alt det i Europa, ville det blive helt ufatteligt dyrt”, siger Jacob Herbst. 

Han peger ligesom Jan Damsgaard på, at Europa skal satse på at opbygge sine egne styrkeområder og håbe på, at amerikanerne bliver afhængige af dem. Det ville skabe en form for digital MAD-doktrin (Mutual Assured Destruction) som også er logikken bag atomar afskrækkelse, og hvor den ene part ikke tør bruge sine våben, fordi modparten kan svare med et tilsvarende destruktivt angreb. 

”For at bruge Trumps terminologi skal vi prøve at få nogle bedre kort på hånden. Så i stedet for at bruge ressourcer på at bygge et europæisk Microsoft, er det mere interessant at bruge ressourcerne på at lave de førende kvantecomputere i Europa eller satse på AI eller robotteknologi, hvor Europa faktisk er langt fremme”.

Første skridt er at ændre mentalitet

Det kan virke som en uoverkommelig opgave at skulle indhente USA’s og Kinas forspring. Ifølge en australsk rapport er Kina førende inden for 37 kritiske teknologier, USA inden for syv, mens Europa ikke er førende inden for en eneste. 

Jacob Herbst tror dog på, at det er muligt at skabe en bedre balance inden for de næste ti år.

”Europa har en stor produktionskapacitet, og vi er faktisk gode til innovation og til at udvikle software. Vi ser jo rigtig meget innovation i Europa, vi er bare ikke særligt gode til at skalere det”, siger Jacob Herbst, der peger på, hvor Europa har sine væsentligste styrker og svagheder.

”Sammenlignet med USA er en stor del af den europæiske befolkning veluddannet, vi har ledende universiteter, og vi er langt fremme, når det gælder kvantecomputere. Til gengæld er vores industrier og markeder for fragmenterede, og vi mangler stærke kapitalmarkeder, der kan videreføre vores innovation i store virksomheder”.

Europa bliver ofte beskyldt for at være hændervridende og langsomt sammenlignet med mere dynamiske økonomier som USA's og Kinas, men Jacob Herbst mener alligevel, at politikerne og industrien efterhånden er vågnet fra deres tornerosesøvn. 

”Man kan altid ønske, at det går hurtigere, men vi må også være realistiske omkring omfanget. Hvis du for fem år siden havde sagt, at vi ikke kunne stole på amerikanske it-løsninger, ville folk jo have troet, at du var vanvittig, men inden for det sidste år er der virkelig sket et skred”. 

”Efter min opfattelse er det første nødvendige skridt, at vi som europæere får en erkendelse af, at vi skal til at rykke, og at vi også har kapaciteterne til det, og den synes jeg efterhånden er indtruffet”. 

De næste skridt skal ifølge Jacob Herbst være, at Europa skaber stærkere kapitalmarkeder og begynder at tilrettelægge sine rammevilkår, så offentlige myndigheder vænner sig til at købe europæisk ligesom USA og Kina støtter deres egne industrier. Her peger han på, at europæiske virksomheder vil have en konkurrencefordel, fordi de kan garantere en højere grad af sikkerhed. 

Netop sikkerhedsaspektet og respekten for brugernes privatliv er ifølge Jan Damsgaard noget af det, som Europa skal holde fast i frem for at kopiere den amerikanske eller kinesiske tilgang.

”Det er Europas særegenskab, at vi tager os at borgerne og gerne vil have et demokratisk system og kontrol med teknologien. Og så kan det godt være, at det bliver svært for regulatorerne, men vi skal lave en regulering, der både beskytter borgerne og skaber et miljø, der gavner techindustrien”. 

”Vi skal udvikle software, der indeholder europæiske normer og værdier, samtidig med at vi bygger ting, der er attraktive for andre, så vi mindsker afhængigheden af USA”.