Derfor er frivilligt arbejde så godt for din mentale sundhed
I sit arbejde som karriererådgiver taler Morten Esmann ofte med IDA-medlemmer, der mistrives i deres arbejde eller er stressede, men som ikke har mulighed for at skifte job.
I den situation opfordrer Morten Esmann dem ofte til at overveje frivilligt arbejde. For selvom det kan virke som at kaste benzin på bålet at skulle arbejde mere, når man er stresset, har det ofte den modsatte effekt.
”Frivilligt arbejde kan i virkeligheden det samme som et godt arbejde. Det er meningsfuldt, du har indflydelse og du føler, at du udvikler dig”.
”Selvfølgelig skal du ikke skrue op for aktivitetsniveauet, hvis du konstant er oppe i det røde felt og føler dig presset. Nen for mange handler stress ikke om arbejdstimer, men om at deres arbejde ikke giver mening for dem”.
”Her kan et frivilligt arbejde være med til at opfylde behovet for et meningsfuldt og spændende arbejde i en periode, hvor man er nødt til at prioritere økonomi og tryghed i sit daglige arbejde”, forklarer Morten Esmann.
”Et blomstrende mentalt helbred”
Videnskaben er ret entydig, når det gælder de positive effekter af frivilligt arbejde, og i 2018 blev det også bekræftet i et stort studie blandt 14.000 skandinaver.
Arbejder du frivilligt mindst én gang om ugen, har du ifølge studiet en dobbelt så høj sandsynlighed for at have det bedst mulige mentale helbred, sammenlignet med hvis du slet ikke arbejder frivilligt (i studiet defineret som en ”blomstrende mental sundhed”).
En hyppig til den type studier er dog, om de reelt viser, at frivilligt arbejde er sundt. Eller om forklaringen i virkeligheden er, at personer, der begynder at arbejde frivilligt, i forvejen er sundere og mere ressourcestærke end gennemsnitsbefolkningen?
”Jeg får altid det spørgsmål”, konstaterer Ziggi Santini.
Han er ph.d. i mental sundhed, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og står bag studiet med de 14.000 danskere, svenskere, nordmænd og finner.
Han kalder det en ”hønen eller ægget”-diskussion, hvor det er næsten umuligt at sige, hvad der kommer først. Det mest sandsynlige er dog, at der er en vekselvirkning mellem godt mentalt helbred og frivilligt arbejde.
”Man kan sammenligne det med at dyrke sport, som vi ved fremmer den mentale sundhed. Ressourcestærke personer begynder oftere at dyrke sport, og så får de en øget mental sundhed, der gør dem endnu mere tilbøjelige til at holde fast i at dyrke sport”, forklarer han.
Et naturligt eksperiment
Der findes dog også studier der indikerer, at frivilligt arbejde har en reel effekt.
I 1990 opstod betingelserne for et naturligt eksperiment om frivillighed med genforeningen af Øst- og Vesttyskland.
I Østtyskland havde frivilligt arbejde ofte været knyttet til sportsklubber med forbindelse til nationale virksomheder. Men med genforeningen forsvandt mange af virksomhederne, og dermed faldt andelen af østtyskere, der ofte arbejdede frivilligt fra 18 til 10 procent på 2 år.
Effekten blev dokumenteret i en omfattende og årligt tilbagevendende undersøgelse, der blandt undersøger graden af frivillighed og tilfredshed hos tyskerne.
De østtyskere, der blev afskåret fra at arbejde frivilligt, oplevede et større dyk i tilfredshed end dem, der kunne fortsætte – en effekt der var uafhængig af økonomiske forhold, antallet af sociale relationer og holdninger til den nye demokratiske styreform i Østtyskland.
Frivilligt arbejde kan opfylde flere behov
Hvis man skal komme tættere på, hvad der er årsagen til, at frivilligt arbejde er sundt, er der tre faktorer, som ifølge Ziggi Santini er særligt værd at fremhæve.
- Det er meningsfuldt
- Det er udviklende
- Det er socialt
Nogle mennesker oplever alle faktorerne i deres frivillige arbejde, men det kan også være tilstrækkeligt kun at opleve én eller to.
”Der er mennesker i vores samfund, der føler, at de ikke har nogen kompetencer, og at de ikke kan bidrage med noget til samfundet. De kan få meget mere livskvalitet ved at føle, at de bidrager igennem frivilligt arbejde. Andre har en masse kompetencer, men har ikke et stort netværk eller et fællesskab. Det kan de få igennem frivilligt arbejde”, fortæller Ziggi Santini.
Han er tilknyttet oplysningskampagnen ABC for Mental Sundhed, der skal uddanne danskerne i, hvad de selv kan gøre for at styrke deres mentale sundhed.
Kampagnen stammer oprindeligt fra Australien, hvor ABC står for Act, Belong, Commit.
Inden for de rammer er der mange forskellige ting, man kan gøre for at forbedre sit mentale helbred. Du kan spille badminton i den lokale klub, læse en bog, gå til aftenundervisning eller arbejde frivilligt.
Derfor kan motivationen til at udføre frivilligt arbejde også være meget forskelligt fra person til person.
”Det vigtigste er, at det føles meningsfuldt. For nogle handler det om at gøre noget altruistisk og hjælpe andre. For andre kan det meningsfulde bestå i, at man beskæftiger sig med sin passion – fx ved at undervise i et emne, man brænder for”.
Men motivationen for at udføre frivilligt arbejde, kan også være mere selvisk - fx at det ser godt ud på ens CV.
”Hvis du har en selvfortælling om at være ambitiøs og sætte sig et mål, er det også med til at styrke den mentale sundhed”, forklarer Ziggi Santini og uddyber.
”Alles livssituationer er forskellige. Vi vil tit gerne finde én ting og sige; ”her er opskriften på et godt liv”. Men i virkeligheden kan vi kun sige, at der er en sammenhæng mellem frivilligt arbejde og mental sundhed, og så må man selv mærke efter, om en bestemt aktivitet det har en positiv effekt for en”.
Hobbyerne er det første, vi skærer fra
Ifølge Ziggi Santini kan man ikke sige, hvem der har den største effekt af at arbejde frivilligt, men det vil formentlig være dem med det dårligste mentale helbred. Der er en grænse for, hvor godt man kan få det, og hvis man allerede har et meningsfuldt job og gode sociale relationer, er man nok ved at nå grænsen for sit potentiale.
Men hvis man skal fastholde sin mentale trivsel, er meningsfulde fællesskaber vigtige, uanset om det er en sportsklub, frivilligt arbejde eller at dyrke sine interesser med venner, forklarer Ziggi Santini.
”Når vi bliver pressede eller stressede, er det ofte de ting, som vi giver først slip på, og så mister vi et socialt støttenetværk og risikerer at ende med at sidde tilbage isolerede med vores arbejde”, forklarer han og fortsætter:
”Vi skal huske, at fritidsaktiviteter gør livet værd at leve. Der er også andet end arbejde og familie, der er vigtigt her i livet”.