Sygemeldt med stress

På denne side kan du finde svar på de vigtigste spørgsmål om sygemelding ved stress:

• Hvad må jeg når, jeg er sygemeldt med stress?
• Hvilke samtaler skal jeg have med min arbejdsplads?
• Hvilke erklæringer skal jeg have, når jeg bliver sygemeldt?
• Er stress en arbejdsskade?
• Kan jeg blive fyret, når jeg er sygemeldt med stress?
• Hvornår gælder 120 dages-reglen?
• Skal jeg sige op eller indgå en fratrædelsesaftale, når jeg er sygemeldt med stress?
• Kan jeg få løn under sygemelding? Hvis ikke, hvordan får jeg så dagpenge?
• Hvordan kommer jeg af med stress?
• Hvor kan jeg få hjælp til at håndtere min stress?
• Hvor lang tid kan jeg være sygemeldt med stress?
• Hvordan ved jeg, om jeg er klar til at komme tilbage på arbejde efter stress?
• Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver presser mig til at vende tilbage på arbejde? 

Er du sygemeldt med stress, er der begrænsninger for, hvad du må lave. Grundlæggende handler det om, at du ikke må udføre aktiviteter, der forværrer din stress, fordi formålet med din sygemelding er, at du skal blive rask, fx kan nogle opfatte en rejse som belastende, mens andre anser det som afslappende.

Tal derfor altid med din læge, IDAs juridiske afdeling og din tillidsrepræsentant om, hvilke aktiviteter du kan deltage i under din stress.

Der er dog et par generelle regler, du skal være særligt opmærksom på, når du er sygemeldt med stress:

• Bijob: Har du jobs, og er sygemeldingen alene koncentreret om din hovedbeskæftigelse, kan du fortsætte i et bijob. Du skal dog være meget forsigtig med, at du ikke generelt kommer til at fremstå rask. Konsulter derfor din læge, inden du fortsætter i et bijob.
• Jobsøgning: Et jobskifte kan være nødvendigt, hvis du er blevet sygemeldt med stress. Men vi anbefaler ikke, at du søger et nyt job, før du har kontaktet IDA og fået grundig rådgivning af vores jurister. Søger du job under en sygemelding, kan jobcentret stoppe udbetalingen af sygedagpenge til dig.
• Rejser/weekendophold: Som udgangspunkt må du ikke rejse eller tage på et weekendophold, hvis det ikke er godkendt af din kommune. Rejser du uden en godkendelse, kan det blive betragtet som socialt bedrageri. Kontakt IDA, hvis du planlægger en rejse eller et weekendophold.

Sygefraværssamtale med din arbejdsgiver

Din arbejdsgiver har pligt til at holde en sygefraværssamtale med dig inden for fire uger efter din første sygedag. Formålet er at se, om dig og din arbejdsgiver i fællesskab kan finde løsninger, der kan hjælpe dig tilbage på arbejdet.

Du er forpligtet til at deltage i sygefraværssamtalen, medmindre din læge vurderer, at det vil forværre din stress. Hvis dig og din arbejdsgiver bliver enige om, at du ikke behøver møde op fysisk, kan du også deltage online eller over telefonen.

Er dig og din arbejdsgiver uenige om, hvorvidt du skal deltage, skal din læge afgøre, om en samtale vil være for belastende for dig og dermed øge din stress. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal deltage, kan du kontakte IDAs juridiske afdeling. 

Samtaler med kommunen

Din arbejdsgiver vil sandsynligvis anmelde din sygemelding til din bopælskommune, som kan sende dig et elektronisk oplysningsskema, du skal udfylde.

Kommunen eller jobcentret kan desuden bede dig om en lægeerklæring, og de vil måske involvere sig i din sygemelding og i at lave en opfølgningsplan. Formålet er, at hjælpe dig med at få den rette behandling for din stress, men for nogle kan det føles mistænkeliggørende at skulle svare på de samme spørgsmål gentagne gange.

Når du er sygemeldt med stress, er det vigtigt, at du løbende tjekker din e-Boks for beskeder fra kommunen. Derudover har du pligt til at møde op til eventuelle samtaler med kommunen og til at udfylde kommunens oplysningsskema.

Du skal orientere din arbejdsgiver så hurtigt som muligt, hvis du bliver sygemeldt med stress. Din arbejdsgiver kan efterfølgende indkalde dig til en sygefraværssamtale og bede om en række erklæringer:

Friattest

En friattest er en attest som din læge skriver. Friattesten bekræfter, at du er sygemeldt med stress og angiver, hvor længe det er forventet, at du vil være det. Din arbejdsgiver kan bede dig om en friattest efter din første sygedag.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring er en lægeerklæring, der hjælper dig og din arbejdsgiver med at fastholde dig i arbejdet eller med at komme godt tilbage i det.

Din arbejdsgiver kan anmode dig om en mulighedserklæring, hvis det er tvivlsomt, om du kan arbejde. Der er tre parter om at udfylde mulighedserklæringen; din læge, arbejdsgiver og dig selv.

Mulighedserklæringen er et godt redskab til at tage en dialog om begrænsningerne i din arbejdsevne, når du er ramt af stress. Den kan også bruges til at afdække mulighederne for, at du kan vende tilbage til arbejdet i et tempo og omfang, der passer dig.

Din arbejdsgiver må ikke spørge dig, hvad du fejler, men vi anbefaler, at du holder dig så tæt på sandheden som muligt. Det giver din arbejdsgiver bedre mulighed for at tilrettelægge din tilbagevenden til arbejdet, så forløbet passer til din arbejdsevne og ikke forværrer din stress.

Der er to trin, når I skal udfylde mulighedserklæringen:

• Først udfylder du sammen med din arbejdsgiver en plan for, hvilke muligheder og begrænsninger du har efter at være blevet sygemeldt med stress. Det kan I fx gøre under en sygefraværssamtale, som din arbejdsgiver har indkaldt til.
• Derefter tager du jeres plan med til din læge, som vurderer, om det er helbredsmæssigt forsvarligt. Den færdige erklæring tager du tilbage til din arbejdsgiver, men det er altså din læge, der har sidste ord, når det gælder dine muligheder for at arbejde.

Din mulighedserklæring skal beskrive tre ting:

• De udfordringer din stress fører med sig. Fx om du har svært ved at koncentrere dig, huske, læse eller at tage beslutninger.
• De begrænsninger det medfører, at du er stressramt. Det kan fx være, at du tåler støj og forstyrrelser dårligt, eller at du har svært ved at navigere i komplekse opgaver med mange interessenter og stramme deadlines.
• Forslag til løsninger, der gør det nemmere for dig at vende tilbage i arbejdet. I kan fx opdele dine opgaver i grønne, gule og røde som på, så du gradvist optrapper fra de nemmere grønne opgaver til mere komplekse røde opgaver.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet et eksempel på en mulighedserklæring, som du kan bruge som udgangspunkt eller inspiration. Du finder den på styrelsens hjemmeside. 

Stress er ikke på listen over erhvervssygdomme og i udgangspunktet kan du ikke få anerkendt stress som en erhvervsskade. En undtagelse er, hvis din stress udvikler sig til en depression, og hvis du har oplevet vold, trusler, sexchikane eller mobning på arbejdet uden at få tilstrækkelig støtte fra ledelsen. Er det tilfældet, kan din sag komme for Erhvervssygdomsudvalget, der behandler konkrete sager. Du kan få rådgivning fra IDAs juridiske afdeling om, hvorvidt det er relevant.

Fravær på grund af sygdom bliver regnet som ”lovligt forfald”, og er derfor i sig selv ikke en saglig opsigelsesgrund. Sygdom kan være en saglig opsigelsesgrund, hvis der er lange udsigter til, at du kan vende tilbage på arbejdet, eller at din arbejdsgiver får problemer med driften eller bestemte opgaver i dit fravær. Kontakt IDA for at få en vurdering af sagligheden af en evt. opsigelse.

Herudover er det vigtigt for at undgå afskedigelse, at følgende betingelser er opfyldt:

• At du har orienteret din arbejdsgiver i forbindelse med din sygemelding og efter virksomhedens procedurer.
• At du har en lægeerklæring eller tro- og loveerklæring på, at du bør sygemeldes med stress.
• At du ikke har skjult oplysninger om din helbredstilstand til jobsamtalen.

Er du ansat som funktionær og har været sygemeldt i mere en 120 dage inden for et år, kan du blive opsagt med et forkortet varsel på 1 måned + den løbende måned. Søndage, helligdage og fridage bliver medregnet i de 120 dage, der ikke behøver at være sammenhængene.

Der er en række betingelser for, at 120 dages-reglen kan tages i brug:

• Den skal være indskrevet i din ansættelseskontrakt.
• Opsigelsen skal komme umiddelbart efter de 120 dage.
• Du skal være sygemeldt, når du bliver opsagt.
• Sygdom i forbindelse med graviditet medregnes ikke i 120 dages-reglen.

Har du været overbelastet på dit arbejde igennem længere tid, er det helt almindeligt, hvis du har lyst til at sige op og komme væk fra belastningen hurtigst muligt.

Det kan være en løsning at sige op, men vi anbefaler ikke at du gør det før du har kontaktet IDAs juridiske afdeling.

Groft skitseret er der tre måder, du kan forlade din arbejdsplads:

• Du kan selv sige op
• Du kan blive sagt op
• Du kan indgå en fratrædelsesaftale

Vi anbefaler ikke, at du siger op under en sygemelding, så kontakt IDA’s juridiske konsulenter. De kan hjælpe dig med processen, så den bliver bedst mulig.

Er du ansat som almindelig lønmodtager og sygemeldt med stress, har du som udgangspunkt ret til løn, selvom du ikke arbejder. 

Da stress er meget individuelt, har forskellige årsager, varighed og opleves forskelligt, er det svært at sige noget helt generelt om, hvordan du bliver rask efter at være blevet sygemeldt med stress.

Grundlæggende skal du dog have hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer i dit arbejde eller privatliv, som har udløst din stress. Tal derfor med din læge eller en anden fagperson som en psykolog om, hvad du kan ændre i din hverdag for at mindske belastningen.

Derudover kan sunde vaner, afslapningsteknikker og forskellige tekniker til at håndtere dine tanker og følelser være med til at afhjælpe din stress. Er du hårdt ramt af stress, er livstilsændringer dog ikke nok til at afhjælpe din stress. 

Det er en god ide tale med professionelle om dit forløb, så du kan få vejledning til at håndtere dine symptomer og forebygge yderligere stress:

• Psykologhjælp: Mange virksomheder har aftaler med eksterne psykologer eller tilbyder  sundhedsforsikringer, hvor medarbejderne kan få dækket samtaler med en psykolog helt eller delvist. Kontakt din HR eller din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant for at høre hvilke aftaler der er på din arbejdsplads. Du kan også tjekke dit pensionsselskab og din egen forsikring, hvis du har en sundhedsforsikring. Har du ikke mulighed for at få samtalerne dækket, så kontakt din læge og/eller IDA.
• Arbejdsmedicinsk klinik: Over hele landet findes regionale arbejdsmedicinske klinikker, der også har tilbud om individuel sparring om stress. Spørg din læge om, du kan få tilbudt et forløb.
• Din kommune: Hvis du ikke har mulighed for at få hjælp gennem din sundhedsforsikring, arbejdsplads eller egen læge, så kontakt din kommune. Flere kommuner har gode tværfaglige indsatser om stress.
• A-kasse: Flere a-kasser tilbyder individuelle samtaler og kurser til forebyggelse af stress, herunder mindfulness og meditationstræning.
• Aftenskoler: Flere aftenskoler holder kurser og tilbyder foredrag om stress og trivsel.

Det er individuelt, hvor langvarig en sygemelding på grund af stress bør vare, og der er ikke nogen faste rammer for, hvor længe du kan være sygemeldt.

Mange oplever, at det tager længere tid, end de havde regnet med, før de kan vende tilbage til arbejdet efter at have været ramt af stress. Er dine symptomer mindre alvorlige, kan du løbende forlænge din sygemelding med 14 dage, men er du hårdere ramt, er det en god ide at forlænge med længere perioder ad gangen. Ellers risikerer du, at det kan øger dit stressniveau, hvis du med jævne mellemrum skal forholde dig til din sygemelding og en eventuel tilbagemelding til arbejdet.

Da det er svært at sige noget generelt i forhold til længden på en stresssygemelding, bør du være i løbende kontakt med din læge, psykolog eller andre fagpersoner om dit forløb.

Der er mange individuelle forhold at tage hensyn til, når du skal finde ud af, om du er klar til at vende tilbage på arbejdet: Hvor hårdt dit forløb med stress har været, om du har arbejdet med årsagerne til din stress, og hvilke arbejdsopgaver du vender tilbage til.

Derfor bør du altid tage beslutningen i samråd med din læge eller en anden fagperson som fx en psykolog.

Når du skal vende tilbage til arbejdet, er det helt normalt, at din krop reagerer med symptomer, fordi den ”husker” den situation, der udløste din stress. Du behøver ikke at være fuldstændig symptomfri, men du skal være opmærksom på, at symptomerne ikke bliver mere alvorlige, og du skal være meget påpasselig med at presse dig selv for hårdt eller at stille for store krav til dig selv i opstarten.

Det er kun din læge og dig selv, der kan vurdere, om du er klar til at starte på arbejde igen. Du skal derfor ikke lade dig presse til at vende tilbage, før at dine symptomer på stress er markant mindre generende. Oplever du, at din chef vil presse dig til at vende for tidligt tilbage, bør du kontakte IDAs juridiske afdeling og din tillidsrepræsentant for at få rådgivning.