Kursus

Distanceledelse

Leder du medarbejdere, som du ikke er fysisk placeret sammen med? Distanceledelse gør din ledelsesopgave ekstra kompleks. På kurset lærer du at lede på tværs af tid, sted og kultur.

Tid og sted

  • 03.02.20

    København

  • 20.04.20

    Aarhus C

  • 16.06.20

    København

  • 15.09.20

    København

Se flere tider og steder under tilmelding

Varighed: 2 dage

 

Få kompetencer til at lede på afstand

Bliv en god leder for dem, der befinder sig på afstand. Som leder med ingeniør- eller anden naturvidenskabelig baggrund arbejder du oftere end andre faggrupper med dine medarbejdere på distancen – det kan være på tværs af lokationer i ind- og udland, kulturer mv.

Det er en stor udfordring at lede mennesker, som du ikke ser hver dag – på tværs af kulturer, tidszoner og sprog. Når vi ikke ser hinanden fysisk, nedsætter det vores evne til at forstå hinanden. Vi bliver mindre effektive, og vi har langt mindre gennemslagskraft.

I løbet af to dage får du indsigter og viden samt en konkret værktøjskasse, som vil støtte dig i at lede fra distancen.

På kurset arbejder du med:

  • At lede teams på distancen
  • Tillidsbaseret ledelse
  • Ledelse af selvledende medarbejdere
  • Værktøjer til virtuelt samarbejde
  • Tværkulturel indsigt
  • Din rolle og dit ansvar som leder i den nye virkelighed
  • Målrettet udvikling af dine aktuelle udfordringer
 

Kurset er for dig, der leder på distancen

Ledere og projektledere med formelt eller uformelt personaleansvar. Du er leder for medarbejdere og teams på mange lokaliteter og har behov for konkrete redskaber til at udføre distanceledelse.

  • Du har ledelsesansvar for medarbejdere, du ikke daglig er ansigt-til-ansigt med. Enten fordi de er geografisk placeret andre steder end dig, eller fordi du tit er væk og ikke har den tætte føling med hverdagen i teamet.
  • Du oplever, at du mangler de fundamentale værktøjer og viden om distanceledelse til at lede effektivt i en tidspresset hverdag.
  • Du er frustreret over den fysiske afstand og det manglende nærvær mellem dig og dine medarbejdere.
  • Du er i tvivl om, hvorvidt dine medarbejdere udnytter deres potentiale – og om de ser dig som en god og engagerende leder.

Dit udbytte:

  • Værktøjer til at udfolde din lederrolle i det virtuelle arbejdsrum
  • Forståelse for andres mentale modeller og deres måde at forstå verden på
  • Hvordan du sikrer  en kommunikation, der balancerer sikkert mellem forskellige teknologier og deres egnethed 
  • Indsigt i hvordan du minimerer de friktioner og misforståelser, som samarbejde over distancer kan medføre
  • Øget grad af medarbejderinvolvering og engagement på tværs af geografiske og kulturelle distancer
  • Større værdi og gennemslagskraft i dit team gennem inddragelse og synlig ledelse 
  • Værdien af potentiale- og udviklingsprofil med fokus på 12 kernebevægelser i lederskabet på distancen

Din virksomheds udbytte:

  • En synlig leder der, på tværs af geografi og evt. kulturer, kan skabe resultater
  • En leder, der kan skabe en tillid til og blandt teamets medlemmer
  • En leder, der kan skabe motivation og engagement
  • En leder, der kommunikerer klart og har gennemslagskraft
  • Styrket teamindsats
 

Sådan forløber kurset i distanceledelse

Kurset foregår over 2 sammenhængende dage.

På kurset sætter vi fokus på temaer som ledelsessamtalens redskaber, aktiv lytning, ledelse på tværs af tid og sted samt selvledelse. Du bruger dine egne erfaringer og refleksioner over teorien i afsættet for træningen. Du modtager feedback og sparring fra både deltagere og underviser under hele kursusforløbet.  

Inden kurset:

  • Forberedelsesmateriale 

Selve kurset:

  • 2 kursusdage med fuld forplejning i kursustiden 
  • Max 14 deltagere
  • Materialer samt logbog til notater 
  • Relevant litteratur til selvstudier

Efter kurset:

  • Kursusbevis
 

Tilmelding

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

10.500 kr.

Ikke IDA-medlem:

12.900 kr.

Vælg sted og dato

København

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
3. feb. - 4. feb. 2020
Kl. 09:00 - 16:30

Adresse

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2

1577 København


Arrangementsnummer

332539

Tilmeldingsfrist 27. jan. 2020 - kl. 23:59

Østjysk

Se datoer

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
20. apr. - 21. apr. 2020
Kl. 09:00 - 16:30

Adresse

Comwell Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C


Arrangementsnummer

332815

Tilmeldingsfrist 15. apr. 2020 - kl. 23:59

 

Underviser

Henrik Helweg

Konsulent og virksomhedscoach

Henrik Helweg, Konsulenthuset Mannaz. Henrik Helweg har en baggrund fra den psykologisk, pædagogiske verden, og han har gennem de sidste 18 år arbejdet med udvikling af ledere. Henrik er en vidende, inspirerende underviser og foredragsholder, som evner at formidle komplicerede teorier på en måde, så det forstås og kan anvendes i en konkret og praktisk hverdag som leder.

 

FAQ om kurser

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet

Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?

Alle vores kurser henvender sig til både medlemmer og ikke-medlemmer.

Er der stadig ledige pladser på kurset?

Der er ledige pladser på kurset, hvis der er markeret med en grøn cirkel ud for datoerne. Hvis der er få pladser tilbage, er det markeret med en gul cirkel. Er der en rød cirkel ud for datoerne er kurset enten fyldt eller tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?

Tilmeldingsfristen kan variere fra kursus til kursus, alt efter hvor meget forberedelse der er på det enkelte kursus. Du finder fristen for tilmeldingen under tilmeldingsknappen. Vi beslutter en måned før afholdelsesdatoen, om kurset kan gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Hvis tilmeldingsfristen skulle være overskredet, kan du sende en forespørgsel til den kursusansvarlige, som vil vurdere om det er muligt stadig at blive tilmeldt.

Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?

Ja det kan du sagtens. Du tilmelder dig ventelisten på samme måde som, du tilmelder dig et kursus. Dog kan vi ikke garantere, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig. Hvis ikke du får en plads, vil du blive kontaktet og tilbydes en plads på næste afholdelse.

Er der en frist for afmelding?

Afmeldingsfristen er en måned inden kurset starter, med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Efter denne frist hæfter du 100 % for deltagergebyret. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Du bedes oplyse dette til den kursusansvarlige inden kursusstart af hensyn til forberedelse, kursusbevis/certificering mm.

Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg bedes du orientere den kursusansvarlige, så vi kan orientere underviser samt kursussted. Du hæfter fortsat for deltagerbetalingen og kan ikke automatisk rykkes til næste afholdelse. Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, så længe du holder den kursusansvarlige underrettet.

Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?

Du vil modtage et link til IDAs læringsportal ca. 2-4 uger før kursusstart. På nogle kurser vil der være forberedelse fx i form af en test og/eller et forberedelsesskema, som skal afleveres en uge inden kursusstart. Du vil i så fald blive orienteret i god tid. I kursusbeskrivelsen kan du læse om du skal afsætte tid til dette.

Hvornår modtager jeg en faktura?

Du vil modtage en faktura ca. tre måneder før kursusstart. Tilmelder du dig senere vil du modtage fakturaen kort tid efter din tilmelding. Betalingsfristen på IDAs fakturaer er løbende måned + 5 dage.

Hvad er inkluderet i kursuspakken?

Kursuspakken består af fuld forplejning på alle kursusdagene, samt de materialer som vil blive benyttet i undervisningen. Forplejningen på vores heldagskurser består af morgenbuffet, frokost, eftermiddagsbuffet med kaffe/the og vand hele dagen. Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men ønskes der overnatning kan vi være behjælpelig med anbefaling af hoteller i nærheden af afholdelsesstedet. Vi har også en række rabataftaler med forskellige hotelkæder.

Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?

Ja, inden du forlader kurset, modtager du et kursusbevis. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.

Vil du vide mere?

Billede af Vibeke Ahlmann

Vibeke Ahlmann

Chefudvikler