Kursus
Åbenhed om løn på arbejdspladsen - webinar
Der er lang vej til ligeløn for lige arbejde - også i Danmark. Til trods for, at vi skriver 2024, får kvinder stadig mindre i løn end mænd for samme arbejde. Forskning fra CBS viser at danske kvinder i snit tjener 7 % mindre end mænd i samme job.
Indhold
Nye tal fra IDA viser, at lønforskellen mellem IDAs mandlige og kvindelige medlemmer er 4,3 procent i mændenes favør.
Et vigtigt værktøj, der kan bidrage til at lukke løngabet, er åbenhed om løn. Men åbenhed om løn har trange kår på mange arbejdspladser og der er meget tabu og mange myter forbundet med løn. Eksempelvis om man som medarbejder må sige, hvad man tjener eller om arbejdsgivere kan forbyde, at man taler om løn med sine kollegaer?
Heldigvis har EU vedtaget et nyt direktiv som forpligter arbejdsgiverne til at sikre mere gennemsigtighed i løndannelsen og offentliggøre oplysninger om løn på arbejdspladsen.
Kom med til IDAs webinar om lønåbenhed, hvor Nina Vester-Andersen fra Institut for Menneskerettigheder, ekspert i ansættelsesret i IDA Jacob Plenaa Thorngreen og formand for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen stiller skarpt på, hvad lønåbenhed på arbejdspladserne vil betyde for ligeløn, hvordan de nye EU-regler kan være med til at skubbe på en udvikling og hvordan man kan gå til værks, hvis man gerne vil hjælpe lønåbenhed på vej.
Kursusform
Webinar foran din egen pc, tablet eller smartphone.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til alle som er interesseret i at hører om lønåbenhed.
Overblik
Få hjælp som tillidsvalgt
Se alle IDAs tilbud til dig som tillidsvalgt eller bestyrelsesmedlem i AC-klub eller virksomhedsgruppe
Læs mere