Beslutningstræthed som pårørende: Når valg føles uoverskuelige

Du skal tage stilling til endnu en ting:

• Skal du tage fri til den næste lægesamtale?
• Skal du sige ja til projektet på arbejdet?
• Skal du presse på for mere hjælp fra kommunen?
• Skal du spørge dine søskende om mere støtte?
• Skal du aflyse aftalen med vennerne for at få lidt ro?

Hver beslutning virker måske overskuelig i sig selv, men når man er pårørende til en syg partner, et barn med særlige behov, en forælder med svigtende helbred eller står i en anden krævende livssituation, kan antallet af beslutninger være overvældende.

Mange pårørende oplever en form for mental træthed, fordi de konstant skal tage stilling. Det kan være et udtryk for det, der kaldes beslutningstræthed.

Når hjernen aldrig får fri

Det kan føles som om, man som pårørende lever med to parallelle virkeligheder. Den ene er arbejdslivet med opgaver, møder, deadlines og forventninger. Den anden er privatlivet, hvor der skal koordineres behandlinger, undersøgelser, møder med myndigheder og praktiske opgaver.

Mellem de to verdener opstår der et konstant behov for prioritering. Hvad er vigtigst lige nu? Hvor skal energien bruges? Hvem har mest brug for mig?

Mange beskriver følelsen af altid at være "på". Selv når der ikke sker noget akut, ligger der en mental overvågning i baggrunden. Telefonen kan ringe, der kan komme et nyt svar, situationen kan ændre sig. Den konstante opmærksomhed kræver rigtig meget mental energi. 

Derfor bliver selv små beslutninger sværere

Når livet pludselig forandrer sig, og man står som pårørende, kan der opstå både praktiske, følelsesmæssige, økonomiske og arbejdsmæssige udfordringer. Mange af disse udfordringer kræver ikke én stor beslutning men mange små, der samlet set slider. Man bruger alle sine mentale ressourcer på at navigere i en situation, som de færreste omkring én helt forstår.

Det kan føre til beslutningstræthed, som opstår, når den mentale kapacitet bliver belastet. Når hjernen i lang tid har skullet håndtere bekymringer, planlægning og følelsesmæssige belastninger, kan der være mindre mentalt overskud til hverdagens valg. 

Pludselig kan små overvejelser som

• skal jeg deltage i det møde
• skal jeg tage imod invitationen

føles langt større, end de egentlig er. Ikke fordi beslutningen er vanskelig, men fordi energien til at træffe den er ved at slippe op.

Du behøver ikke bære alle beslutninger alene

En af de ting, mange savner som pårørende, er nogen at sparre med. Ikke nødvendigvis nogen, der kan løse problemerne. Men nogen, der forstår dem, fordi de selv står i en lignende situation

Når man får nye perspektiver fra mennesker, der kender situationen indefra, kan det blive lettere at skabe overblik. For de fleste handler det ikke om at finde de rigtige svar, men om at opleve, at man ikke er den eneste, der kæmper med de overvejelser. At føle sig spejlet og forstået i selskab med ligesindede, kan i sig selv lette noget af den mentale belastning.