Årets TR

Her er vinderen af årets TR-pris

Peter Lund Hansen er den første vinder af ”Årets TR 2023”. Han blev blandt andet anerkendt for sit gå-på-mod og sin omsorg for kollegerne.

Peter Lund Hansen blev den første vinder af Årets TR.
Peter Lund Hansen blev den første vinder af Årets TR.
Billede: IDA

Tillidsrepræsentanterne spiller en uvurderlig rolle med at bygge bro mellem ledelse og medarbejdere og med at sikre IDA-medlemmerne bedst mulig løn og vilkår.

Det er et krævende arbejde, som ikke altid får den anerkendelse, det fortjener. Derfor uddeler bestyrelsen for IDA Offentlig prisen til en tillidsrepræsentant, der har gjort en særlig indsats, og benytter samtidig anledning en til at hylde alle de dedikerede tillidsrepræsentanter.

Den første TR-pris blev uddelt til Peter Lund Hansen som arbejder i Vejdirektoratet i Skanderborg. Han modtog prisen på årets TR-konference på Scandic Spectrum i København.

Godt humør og omsorg

I indstillingen til prisen lagde Peter Lund Hansens kolleger vægt på hans gode humør og omsorg:

”Peter er med til at skabe en positiv kultur med sin venlighed og omsorg. Om det er lønforbedringer eller indretning af storrumskontorer, går han altid en ekstra meter for at få det bedste ud af situationen, blandt andet med henblik på at bane vejen for en god dialog med ledelsen”.

Da IDAs formand Laura Klitgaard uddelte prisen kaldte hun Peter Lund Hansen ”en af hverdagens helte” og lagde vægt på, at der er mange af dem i skikkelse af tillidsrepræsentanterne.

”I fortjener en hyldest. Fordi I knokler for den gode arbejdsplads i samspil med både medarbejdere og ledelse. Fordi I om nogen ved, at gode løsninger opstår gennem dialog og et vedvarende godt samarbejde”, skrev hun efterfølgende på LinkedIn.

Udover et flot diplom modtog Peter Lund Hansen 5.000 kroner sammen med prisen.

Læs mere:

Indstil din tillidsrepræsentant til prisen som Årets TR 2025

Har din tillidsrepræsentant gjort en forskel for dig og dine kolleger? Så kan du sige tak ved at indstille personen til prisen som Årets TR.

Tema

Tillidsvalgte

Her finder du alt information, som er vigtig for dig at vide som tillidsvalgt i IDA. Læs vores guide og få indblik i dine arbejdsopgaver som tillidsvalgt.

Kontakt

Få hjælp som tillidsvalgt

Som tillidsvalgt og medlem af IDA kan du få rådgivning af IDA.