Indstil din tillidsrepræsentant til prisen som Årets TR 2026

Er du offentligt ansat, og har du en tillidsrepræsentant, der bygger bro, styrker kollegernes vilkår og skaber værdi på arbejdspladsen?
Så kan du nu hylde din TR ved at indstille hende eller ham til prisen som Årets TR 2026.
Hvem kan indstilles til Årets TR 2026?
Indstillede til TR Prisen 2026 skal være:
- Medlem af IDA
- Ansat på en offentlig arbejdsplads
- Være valgt tillidsrepræsentant
Sidste frist for indstilling: 28. oktober 2026 klokken 12.00.
Medlemmer af IDA Offentlig, IDAs Repræsentantskab, IDAs Hovedbestyrelse, Forretningsudvalg, Ansattes Råd og IDAs politiske udvalg kan ikke indstilles til prisen.
Hvad får Årets TR?
Årets TR får en gavecheck på 5.000 kroner og et flot diplom som et synligt bevis på æren.
Prisen bliver overrakt ved TR-konferencen 5-6. november 2026 hos IDA i København. Det er en forudsætning for prisoverrækkelsen, at vinderen er til stede.
Laver du en motiveret indstilling til Årets TR, får du en pose IDA-bolsjer til din arbejdsplads uanset om din kandidat vinder eller ej.
Hvem står bag Årets TR?
IDA Offentlig står bag årets TR.
IDA Offentlig vil gerne hylde IDAs tillidsrepræsentanter for deres vitale rolle. Hver dag arbejder de for gode løn- og arbejdsvilkår for deres kolleger og som brobygger mellem ledelse og medarbejdere.