IDA Offentlig
IDA Offentligs opgave
IDA Offentlig har til opgave:
- at varetage de kollektive løn- og ansættelsesmæssige interesser for IDAs medlemmer, der er ansat under statsoverenskomsten, i regioner og kommuner samt i fælleskommunale virksomheder
- at styrke tillidsrepræsentantarbejdet på det offentlige område
- at medvirke til erfaringsudveksling, videndeling og netværksdannelse for tillidsrepræsentanterne på det offentlige område.
IDA Offentlig er på det statslige område baseret på fraktioner, der hver især tilhører én overordnet sektor. Sektorerne fungerer som forum for erfaringsudveksling mellem tillidsrepræsentanter.
IDA Offentligs bestyrelse mødes ca. 8 gange om året til bestyrelsesmøder både fysisk og digitalt og én enkelt gang til et årligt seminar. Under møderne udvikler og fastsætter bestyrelsen de aktiviteter, der er relevante for IDAs medlemmer og tillidsrepræsentanter.
Blandt disse opgaver er f.eks: forberedelse af den årlige TR-konference, overenskomstforhandlinger, orientering om ny lovgivning, arbejdsmarkedspolitiske tiltag samt overordnede tendenser på arbejdsmarkedet mm. IDA offentligs bestyrelse udpeger blandt bestyrelsens medlemmer en talsperson og en suppleant herfor til Ansattes Råd.
Referat og præsentationer fra Delegeretforsamling 2025
Referater og beretninger fra tidligere år
Mangler du sparring i dit daglige TR-virke?
IDA Offentlig har etableret 6 netværksgrupper, der er henholdsvis sektor- eller geografisk opdelt. Netværkene mødes 2-4 gange om året efter behov.
I netværkene diskuteres de udfordringer, der er forbundet med TR-hvervet. Drøftelserne foregår i et fortroligt rum, hvor der er rig mulighed for udveksling af erfaringer og videndeling. Derudover tager netværkene løbende aktuelle emner op.
Vil du være med i et af netværkene, så tag kontakt til netværkets kontaktperson.
Eller send en mail til idaoff_sek@ida.dk, som knytter kontakt til netværkets tovholder.
Læs mere:
Kontakt
Ring eller skriv
Har du brug for hjælp til dit medlemskab, eller vil du kontakte IDA?





