Løn og lønforhandling når du er offentligt ansat

På denne side kan du læse mere om din løn som offentlig ansat, og hvordan du griber din lønforhandling an.

Hvad er din basisløn som offentligt ansat?

Som offentligt ansat akademiker bliver du indplaceret på et basisløntrin, der er aftalt i enten den statslige, regionale eller kommunale overenskomst.

Dit basisløntrin afhænger af din uddannelse og, hvor mange års akademisk arbejde du har haft efter din uddannelse, uanset om du har arbejdet i den offentlige sektor eller det private erhvervsliv, og du kan som udgangspunkt ikke forhandle om det.

Når du bliver ansat, bliver du indplaceret på løntrin 1, 2, 4, 5, 6, 7 eller 8, og der findes ikke længere et løntrin 3. Du rykker et basisløntrin op, hver gang du har opnået 12 måneders anciennitet med undtagelse af basisløntrin 4, som er 2-årigt.

• Som bachelor og levnedsmiddelingeiør bliver du indplaceret på trin 1-6
• Med en Som 1-årig akademisk overbygningsuddannelse bliver du indplaceret på trin 2, 4-7
• Som kandidat, diplom- , akademi- og eksportingeniør bliver du indplaceret på trin 4-6, 8

Du kan også blive ansat som special- eller chefkonsulent, hvis du har en højere grad af erfaring, faglighed, ansvar, ledelse eller varetager mere komplekse opgaver. Indplacering som special- eller chefkonsulent er ikke kun baseret på anciennitet, men på baggrund af en samlet vurdering, hvor flere parametre indgår. 

Bliver du ansat som special- eller chefkonsulent i en region eller kommune, bliver du derefter indplaceret i faste basisløntrin, som følger de gældende overenskomster.

Bliver du ansat som special- eller chefkonsulent i staten, skal du til gengæld forhandle om, hvor du bliver placeret inden for et interval.

Du kan finde basisløntrinene for din stilling og sektor her:

IDAs offentlige løntabeller

Hvilke tillæg kan du få som offentligt ansat?

Som offentligt ansat kan du som udgangspunkt ikke forhandle om dit basisløntrin.

Til gengæld kan og bør du have et individuelt forhandlet tillæg. Oftest vil det være et kvalifikations- og/eller funktionstillæg.

I det offentlige findes der disse tillægstyper:

• Kvalifikationstillæg
• Funktionstillæg
• Engangsvederlag
• Resultatløn
• Rådighedstillæg
• Miljøtillæg (for kommunalt ansatte)

Du kan få tillæg på baggrund af dine erfaringer, faglige og personlige kvalifikationer, stillingens indhold og lønniveauet på din arbejdsplads. Det er derfor ikke muligt at fastslå præcis, hvad du skal have i tillæg.

Kvalifikationstillæg som offentligt ansat

Du kan få kvalifikationstillæg eller kvalifikationstillægsforhøjelse, hvis du har eller opnår faglige eller personlige kompetencer, der har en værdi for din arbejdsplads.

I udgangspunktet er et kvalifikationstillæg et permanent tillæg til din basisløn og pensionsgivende. Størrelsen på kvalifikationstillæg varierer meget, og der er hverken en øvre eller nedre grænse for deres størrelse.

Du bør selv tale med din leder om muligheden for at få et tillæg, men du kan som udgangspunkt ikke selv forhandle og aftale tillæggene. Det kan du læse mere om længere nede i afsnittet; Hvem forhandler løn for dig i det offentlige?

Du kan fx få et kvalifikationstillæg for følgende:

• Særlige kompetencer eller viden fra tidligere job
• At tage efteruddannelse
• Hvis det er svært for din arbejdsgiver at rekruttere medarbejder
• At du er god til at komme på kreative løsninger i svære forhandlinger eller ved tekniske problemstillinger
• At du har tilegnet dig erfaring igennem en længere periode
• Hvis du har meget lokalkendskab og fx arbejder som byggesagsbehandler
• At du er god til at lave formel undervisning/oplæg eller videreformidle svært stof til interessenter
• Forhandlings- og konfliktløsningserfaring
• Selvstændighed og engagement
• At du har gode evner til at systematisere og holde overblik i en bred opgaveportefølje
• Du er effektiv til at varetage dine opgaver sammenlignet med dine kolleger

IDA anbefaler, at man prøver at forhandle sig til et kvalifikationstillæg frem for et funktionstillæg, da det er et permanent tillæg.

Funktionstillæg som offentligt ansat

Du kan få funktionstillæg og/eller funktionstillægsforhøjelse, hvis du varetager en bestemt funktion eller påtager dig et særligt ansvar på din arbejdsplads. Størrelsen på funktionstillæg varierer meget, og der er hverken en øvre eller nedre grænse for deres størrelse.

Funktionstillægget er som udgangspunkt varige, men kan bortfalde hvis du ikke længere varetager den aftalte rolle eller funktion. Det bør dog varsles og begrundes af arbejdsgiveren, hvis det funktionstillæg skal bortfalde.

Du bør selv tale med din leder om muligheden for at få et tillæg, men du kan som udgangspunkt ikke selv forhandle og aftale tillæggene. Det kan du læse mere herom længere nede i afsnittet; Hvem forhandler løn for dig i det offentlige?

Du kan blandt andet få et funktionstillæg for følgende:

• Projektledelse
• Gruppe- eller teamledelse
• Sektionsledelse
• Deltagelse i arbejdsgruppe
• Arbejde som Tillidsrepræsentant
• Undervisning på geografisk adskilte lokationer
• Bredde i opgavesammensætningen
• Superbrugerfunktion
• Budgetansvar- og styring
• Betjening af anlæg
• Databaseadministration
• Ansvaret for oplærings- og uddannelsesopgaver
• Koordinationsopgaver
• Arbejde der medfører fravær fra tjenestedet

Miljø- og naturbeskyttelsestillæg i kommunerne 

På det kommunale område er der aftalt, at der pr. 1 april 2025 ydes et tillæg til akademikere ansat i tekniske forvaltninger, som arbejder med miljø- og naturbeskyttelsesopgaver indenfor en række nærmere defineret lovområder.

Hvem er omfattet af tillægget?

Tillægget er tiltænkt akademikerne indplaceret på basisløntrin ansat i kommunens tekniske forvaltning, som er ansat til at varetage opgaver indenfor miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og miljøtilsynsbekendtgørelsen, herunder tilsynsopgaver i relation til grund- og spildevand, jordforurening, vandløbsloven samt miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug.  

Der sondres ikke mellem myndigheds- og driftsopgaver.

Tillægget omfatter ikke ledere, ligesom forsyningsvirksomheder mv. ikke er omfattet af tillægget.

Arbejder du med opgaver omfattet tillægget?

Arbejdsgiveren har den første fortolkningsret i forhold til overenskomstens bestemmelser. Dette betyder, at det i første omgang er arbejdsgiverens vurdering, der gælder, når det kommer til at afgøre, om du eller dine kollegaer er berettiget til tillægget.

Hvis du er uenig i din arbejdsgivers vurdering, så må du gerne udfordre deres beslutning. I den forbindelse er du velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant eller IDA for hjælp.

Hvad er størrelsen på tillægget?

Tillægget træder i kraft pr. 1 april 2025, og det udgør 9.000 kr. årligt i grundbeløb (31/3-2000), og det er pensionsgivende. Hvis du vil se den aktuelle værdi af tillægget, så finder du det i vores opdaterede løntabeller

Engangsvederlag og resultatløn som offentligt ansat

Du kan muligvis få resultatløn eller engangsvederlag, der typisk bliver udbetalt som engangsbeløb og dermed ikke er varige. Engangsvederlag og resultatløn minder meget om hinanden, men adskiller sig fra hinanden på visse punkter:

Engangsvederlag bliver ofte givet på bagkant for en særlig indsats eller et opnået resultat, og de bliver ofte givet løbende i et ansættelsesforhold, hvis medarbejderen har ydet en særlig indsats. Det kan fx være i forbindelse med, at du har arbejdet i ekstra mange timer eller på skæve tidspunkter. Det kan også være, når du har leveret en opgave før tid eller med et langt bedre resultat end forventet.

Resultatløn minder derimod mere om en bonus fra det private arbejdsmarked og bliver udløst, hvis nogle på forhånd fastsatte kvalitative eller kvantitative målsætninger bliver nået. Resultatløn bliver oftest givet til ledere eller medarbejdere med klart definerede og målbare opgaver.

Det kan fx være:

• At et budget skal overholdes eller forbedres
• At et nyt produkt skal udvikles inden for en bestemt tidsramme, som du har indflydelse på som leder eller specialist
• At du som leder skal hjælpe med at forbedre trivslen og sænke sygefraværet

Både engangsvederlag og resultatløn kan dog gives for rigtig mange forskellige indsatser, der ikke er plads til at nævne her.

Afhængigt af hvad I aftaler, kan engangsvederlaget eller resultatlønnen blive udbetalt som et engangsbeløb eller som midlertidige tillæg, og I aftaler også selv, om beløbet skal være pensionsgivende.

Inden din lønforhandling bør du overveje, om det er en fordel for dig at forhandle om engangsvederlag eller resultatløn, eller om det fx er en større fordel for dig at få et fast tillæg. Det kan du læse mere om her.

Læs mere om, hvad du skal overveje, inden du takker ja til resultatløn

Rådighedstillæg som offentligt ansat

Rådighedstillæg er reelt ikke et forhandlet tillæg, som kvalifikations- og funktionstillægget. Du skal have tillægget, hvis du bliver ansat til at løse administrative arbejdsopgaver som generalist eller fuldmægtig. Det er altså dine arbejdsopgaver og ikke din titel eller uddannelse, der afgør om du kan få et rådighedstillæg.

Når man skal vurdere, om der er tale om en administrativ generaliststilling, der giver ret til rådighedsbeløbet, kan man se på:

• Om stillingen kan besættes af kandidater med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
• Om der er andre medarbejdere i lignende stillinger, der får et rådighedstillæg
• Om du skal løse nogle af de følgende arbejdsopgaver: Betjening af udvalg og politikere, koordinering af ledelse og projekter, udarbejdelse af oplæg og noter, udarbejdelse af kommunikationsstrategier, udviklingsopgaver, analysearbejde, myndighedsbetjening eller sagsbehandling.

Rådighedstillægget er et anciennitetsbestemt tillæg, der stiger med faste intervaller. Du kan finde intervallerne her:

IDAs offentlige løntabeller.

Når du får et rådighedstillæg, skal du til gengæld stå til rådighed for at arbejde over for din arbejdsgiver.

Er du ansat i en kommune eller region, har du 35 timers rådighedsforpligtelse pr. kvartal,

Er du ansat i staten, har du 20 timers rådighedsforpligtelse pr. kvartal.

Rådighedsforpligtelsen betyder dog ikke, at din arbejdstid kan udvides med de 35 eller 20 timer permanent, og forsøger din arbejdsgiver konstant at udnytte rådighedsforpligtelsen er det i strid med overenskomsten.

Din løn som forsker eller underviser

Er du ansat som forsker eller underviser består din løn i udgangspunkt af en fast basisløn, centralt bestemte tillæg for din stillingstype og eventuelle forhandlede individuelle kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag eller resultatløn.

I IDAs offentlige løntabeller kan du finde detaljerede oplysninger om din basisløn og centralt aftalte tillæg for din stillingstype og pension, hvis du er:

• Ansat på en erhvervsskole (HTX, EUX, HHX)
• Ansat på et gymnasie (STX, HF)
• Ansat ved et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller på Danmarks Journalisthøjskole
• Ansat ved en ingeniørhøjskole
• Ansat ved et sektorforskningsinstitut
• Ansat ved et universitet

Læs om ansættelsesvilkår på universiteter

Læs om ansættelsesvilkår på andre uddannelsesinstitutioner

Pension som offentligt ansat

Som offentligt ansat får du indbetalt pension oveni din løn. Det skal du huske, når du sammenligner din løn med andre, der er ansat i det private, hvor de fleste selv skal sørge for at indbetale til deres pension.

Pensionen er fastsat på forhånd og bliver betalt af alle faste elementer af din løn. Hvis du ønsker det, kan du få udbetalt en del af din pension som løn eller indbetaling til en særlig opsparingskonto, der kan bruges til perioder med efter- og videreuddannelse mv. i stedet for indbetaling til pension.

Læs mere om muligheden for at indbetale til en opsparingskonto

Du kan se de forskellige pensionsprocenter for stats-, regionalt- og kommunalt ansatte, samt hvor meget du kan få udbetalt, indbetalt til pension eller placeret på opsparingskontoen her:

IDAs offentlige løntabeller

Kan jeg blive del af en bruttolønsordning som offentligt ansat?

Er du ansat i en kommune eller region, kan du have mulighed for at indgå en aftale om en ”bruttolønsordning” – også kaldet fleksløn eller fleksible lønpakker. Det vil sige, at du går ned i din kontantløn for i stedet at modtage personalegoder som fx frikøb af mobiltelefon, sundhedsforsikring osv.

En bruttolønsordning giver mening, hvis der er en skattemæssig fordel i at modtage en større del af din løn som personalegoder end som kontantløn. For at blive del af en bruttolønsordning, skal din arbejdsgiver og tillidsrepræsentant være enige om det.

Du kan læse mere om bruttolønsordninger her 

Personalegoder som offentligt ansat

Det er en god ide at overveje, hvilke personalegoder der kunne være interessante for dig som del af en bruttolønspakke, eller hvis du ikke kan få en lønforhøjelse.

Personalegoder kan enten være materiale ting, mere fritid eller efteruddannelse, der giver dig bedre karrieremuligheder.

Typiske eksempler på personalegoder er:

• Fri mobil
• Hjemmecomputer og betalt internet
• Betalt medlemskab af netværk eller faglige foreninger
• Kurser og efteruddannelse
• Lavere arbejdstid eller flere fridage

Du kan læse meget mere om personalegoder her

Hvornår kan du forhandle løn i det offentlige?

De offentlige overenskomster lader det være op til det enkelte ansættelsessted, hvornår og hvordan der forhandles om løn.

Der kan i princippet forhandles om løn hele året, hvis blot din leder er med på det. Langt de fleste steder er der dog en fast praksis og måske også nedskrevne retningslinjer (lønpolitik) for, hvordan og hvornår der skal lønforhandles.

De offentlige overenskomster fastsætter dog nogle minimumsregler for, hvornår der skal afholdes lønsamtaler:

• Både arbejdsgivere og lønmodtagere kan kræve, at der afholdes årlige lønforhandlinger
• Der skal forhandles om løn ved nyansættelser
• Lønmodtagere kan kræve lønforhandling ved væsentlige ændringer i en stillings indhold
• I kommuner og regioner kan der kræves lønforhandling ved tilbagevenden fra barsel

Årlige lønforhandlinger

Du har krav på én årlig lønforhandling i de offentlige overenskomster, men det varierer mellem ansættelsesstederne, om det er medarbejderne eller ledelsen der kræver forhandlingerne.

Nogle arbejdspladser har udarbejdet faste årshjul, hvor medarbejderne kan finde alle relevante oplysninger om forhandlingerne som fx:

• Hvornår ledelsen mødes for at holde de indledende drøftelser
• Hvornår lønindstillingerne skal sendes afsted
• Hvornår lønsamtalerne finder sted
• Hvor mange penge der er sat af til de årlige lønforhandlinger

På andre arbejdspladser er de årlige lønforhandlinger ikke lige så systematiske og gennemsigtige. Nogle år bliver lønsamtalerne glemt, og det kan være svært for medarbejderne at få information om størrelsen på puljer, fordelingsnøgle, kriterier for tildeling af tillæg og lignende.

Derfor er det svært at sige noget entydigt om, hvordan de årlige lønforhandlinger forløber på din arbejdsplads, men vil du vide mere, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller HR-afdelingen på din arbejdsplads.

Lønforhandling ved nyansættelse og væsentlige ændringer i stillingen

Det er IDAs opfattelse, at der altid skal forhandles om funktions- og/eller kvalifikationstillæg ved nyansættelse og væsentlige ændringer i stillingen, og at forhandlingerne skal afsluttes, inden du accepterer den nye stilling.

Hvis du bliver tilbudt et job, bør du derfor fortælle, at du er interesseret, men at du ikke vil acceptere eller underskrive ansættelseskontrakten og opsige din nuværende stilling, før forhandlingerne om tillæg er afsluttet med din tillidsrepræsentant eller IDA, så du har overblik over den samlede løn.

Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om du bliver spurgt til dine forventninger til lønnen til ansættelsessamtalen. Nogle arbejdsgivere spørger for at sikre sig, at I ikke er langt fra hinanden. Andre arbejdsgivere vil ikke tale om løn, da det alligevel skal aftales med arbejdspladsens tillidsrepræsentant eller med IDA. Det kan du læse mere om i afsnittet Hvem forhandler løn for dig i det offentlige? længere nede.

Spørger arbejdsgiveren ind til dine forventninger til lønnen, vælger du selv, om du vil tale om dem, eller om du hellere vil henvise til, at din løn skal aftales med tillidsrepræsentanten eller IDA.

Hvem forhandler løn for dig i det offentlige?

I det offentlige er det i udgangspunktet din tillidsrepræsentant, der forhandler for dig. Er du i tvivl om, hvorvidt du er dækket af en tillidsrepræsentant, kan du spørge HR-afdelingen på din arbejdsplads, da de som regel har det fulde overblik over tillidsrepræsentanterne på ansættelsesstedet. Hvis du ikke er dækket af en tillidsrepræsentant, vil det være en medarbejder fra IDA, der forhandler og aftaler din løn.

Det er altid en god ide, at du kontakter din tillidsrepræsentant, når du skal til lønforhandling. Tillidsrepræsentanten er selv ansat på din arbejdsplads og kan ofte have en god viden om det lokale lønniveau og mulighederne for, at du kan forhandle dig til et tillæg.

Uanset om det er din tillidsrepræsentant eller IDA, der forhandler din løn, skal du selv forberede argumenterne for, hvorfor du skal have et tillæg, så din tillidsrepræsentant eller IDA kan argumentere overbevisende. Du kan forberede dig ved:

• At finde et realistisk lønniveau ved hjælp af IDAs lønværktøjer og eventuelt lønoplysninger fra din arbejdsplads.
• At notere dine arbejdsopgaver og succeser i løbet af året og gøre det tydeligt, hvordan din indsats/kompetencer hjælper eller kan hjælpe din arbejdsgiver med at komme i mål.
• At tænke i alternativer til et tillæg som fx relevante personalegoder og sørge for at afklare, hvordan du kan komme i spil til et tillæg fremover, hvis det ikke lykkes denne gang.

Individuelle lønforhandlinger skal være aftalt lokalt

I det offentlige er det i udgangspunktet din tillidsrepræsentant, der forhandler din løn for dig, men i de tre overenskomster for staten, regionerne og kommunerne er der mulighed for at afholde individuelle lønforhandlinger på den enkelte arbejdsplads.

Skal du forhandle individuelt, skal det dog være aftalt som en mulighed mellem ledelsen og IDA.

I realiteten er det meget få offentlige arbejdspladser, hvor det er muligt at forhandle individuelt, men du kan spørge din tillidsrepræsentant eller HR-afdelingen, om din arbejdsplads har en lokalaftale, der gør det muligt.