Personalegoder kan være et godt alternativ til en lønforhøjelse
Hvis ikke du kan få en lønforhøjelse, bør du have alternativer klar, så du alligevel får noget ud af lønforhandlingen.
Det kan fx være ekstra fridage, betalt efteruddannelse eller personalegoder, der i visse tilfælde også kan give dig en skattemæssig fordel. Her kan du læse mere om, hvad du kan bringe i spil, hvis du ikke kan få mere i lønningsposen til din lønforhandling.
Hvad er personalegoder?
Personalegoder kan enten være bedre arbejdsvilkår eller materielle ting, som du får af din arbejdsgiver udover din løn. Mange er udelukkende opmærksomme på deres grundløn, men personalegoderne kan også være med til at øge værdien af den samlede lønpakke.
Du kan forhandle om personalegoder til din lønforhandling på samme måde, som du forhandler om en lønstigning, og nogle gange er det nemmere at få godkendt af din chef end flere kroner i lønningsposen.
Hvilke personalegoder kan du forhandle om til lønforhandlingen?
Arbejdsgiverbetalt efteruddannelse
Mange kurser er dyre og kan være svære at finansiere selv, men de kan også være med til at give dig kompetencer, som din arbejdsgiver har brug for. Derfor kan du måske i højere grad have held med at bede om efteruddannelse end en lønstigning til din lønforhandling. Efteruddannelse behøver ikke kun at være kurser. Det kan også være medlemskab af et netværk eller en faglig forening.
Mere ferie eller færre arbejdstimer
Kan du ikke stige i løn, kan du muligvis gå ned i tid ved at forhandle dig til ekstra feriedage eller en kortere arbejdsuge og på den måde få noget ud af din lønforhandling.
Da hver ekstra feriedag med løn svarer til 0,45 procent af din årsløn, kan det have en samlet værdi på mange tusinde kroner. Er du privatansat, kan du også prøve at forhandle dig til et forhøjet ferietillæg udover 1%, som du har ret til ifølge ferieloven.
Resultatløn eller bonus
Hvis ikke du kan få en fast lønforhøjelse, kan resultatløn være en god løsning som et supplement til din grundløn. Det giver din arbejdsgiver en sikkerhed, fordi pengene først skal betales, når du har løst bestemte opgaver eller nået jeres aftalte mål. Inden du takker ja til et tilbud om resultatløn, skal du dog overveje følgende:
- Kan du tjene mere ved at få resultatløn sammenlignet med en fast løn? Du skal have udsigt til at få betydeligt mere i løn, før at det giver mening at vælge resultatløn, da det er forbundet med en usikkerhed sammenlignet med en fast løn.
- Er målene tydelige? Det skal være helt klart, hvad du skal præstere for at få udbetalt din resultatløn. Er dit mål fx, at du skal sælge 10 procent mere end din konkurrent, kan du ikke forudsige, hvornår du er i mål. Derudover skal det være helt tydeligt, hvordan din bonus bliver beregnet.
- Trives du med resultatløn? Nogle bliver motiverede af at skulle jagte et mål, men hvis du bliver stresset over konstant at skulle måles og ikke kende din endelige løn på forhånd, bør du fravælge resultatløn.
Eksempler på materielle personalegoder: Fri mobil, hjemmecomputer, avis eller bil
De fleste IDA-medlemmer får materielle personalegoder igennem deres arbejde. Ifølge lønstatistikken fra 2024 er de mest almindelige personalegoder:
- Frugt og kaffe- og te-ordning (92%)
- Sundhedsforsikring (88%)
- Mobiltelefon (64%)
- Frokostordning (70%)
- Internet i hjemmet (56%).
- Fitness, massage, wellness (36%)
- Firmabetalt hjemmecomputer (23%)
- Medarbejderaktier/obligationer (19%)
- Aviser/tidsskrifter (12%)
- Ekstra ferietillæg (14%)
Læs mere om reglerne om medarbejderaktier og se, hvornår de er en fordel for dig
Hvordan beskattes personalegoder?
Du skal i udgangspunkt betale skat af de personalegoder, som du modtager eller får stillet til rådighed af dit job. Personalegoderne skal værdisættes efter markedsværdien – altså det beløb, som du selv skulle have betalt for at modtage varerne. Der er dog en bagatelgrænse for, hvornår personalegoder er skattepligtige. I 2025 er de:
- 7.300 kroner om året for arbejdsrelaterede goder. Det kan fx være fri avis på arbejdspladsen, gratis mad og drikke i særlige tilfælde eller bil til erhvervsmæssig kørsel.
- 1.400 kroner for private goder. Det er i udgangspunktet alle goder under en værdi af 1.300 kroner og vil typisk være julegaver, chokolade, vin eller billetter til underholdning.
Det er heller ikke alle personalegoder, du skal betale skat af. Sundhedsforsikring og parkeringsplads på arbejdet er fx personalegoder, der ikke er skattepligtige.
Modtager du personalegoder som en fast del af din lønpakke, er det din arbejdsgivers ansvar at indberette dem til skat, men modtager du en gave der overstiger bagatelgrænsen, skal du selv indberette dem. Generelt varierer reglerne for, hvordan forskellige personalegoder beskattes meget, men du kan finde en komplet oversigt over beskatningen af personalegoder på Skats hjemmeside.
Find oversigten over beskatning af personalegoder på Skats hjemmeside
Hvad er fleksible lønpakker/bruttolønsordningen?
Begreberne fleksible lønpakker, bruttolønsordning, bruttolønsaftaler og aftale om lønomlægning, betyder alle det samme. Det dækker over en aftale, hvor du som medarbejder får en række personalegoder, men til gengæld går ned i bruttoløn.
Det kan give dig en skattemæssig fordel, hvis goderne bliver beskattet mindre eller er helt fritaget for skat sammenlignet med, hvis du selv skal købe dig til dem. Det kan fx være ved, at du går ned i løn, men til gengæld får en sundhedsforsikring, hvis værdi overstiger din lønnedgang og som ikke er skattepligtig.
Bliver du fuldt beskattet af værdien af et personalegode, kan du til gengæld lige så godt få en tilsvarende højere løn og selv købe ydelsen eller produktet.