Løn og ansættelsesvilkår for ansatte ved uddannelsesinstitutioner
Er du ansat på en professionshøjskole, et erhvervsakademi, en erhvervsskole, et gymnasium eller uddannelserne for diplom- og eksportingeniører, er din løn og ansættelse reguleret i en overenskomst. Find overenskomsten og lønniveauet her.
Er du ansat som underviser på en uddannelsesinstitution, er dine ansættelsesvilkår og din løn delvist reguleret i din overenskomst.
Her kan du læse mere dine vilkår, hvis du er ansat ved:
- En professionshøjskole eller et erhvervsakademi
- En uddannelse for diplomingeniører og eksportingeniører
- En erhvervsskole
- Et gymnasium.
Er du ansat på et universitet, kan du læse mere om din løn og ansættelse her
Hvis du er ansat som underviser på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi, vil du være dækket af akademikeroverenskomsten og stillingstrukturen for erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og journalisthøjskole.
Du vil typisk være ansat som:
Adjunkt
- Ansættelsesperiode: 4 år. Perioden kan efter ansøgning forlænges pga. barsels- eller adoptionsorlov eller længerevarende sygdom.
- Stillingsindhold: Undervisning, forsknings- og udviklingsaktiviteter og øvrige opgaver inden for institutionens formål.
- Løn: Basisløn i henhold til akademikeroverenskomsten § 4 samt adjunkttillæg på 42.000 kr. årligt (niveau 31. marts 2012). De aktuelle beløb kan ses i IDAs offentlig løntabeller. Derudover er der mulighed for at aftale funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
Lektor
- Adgangskrav: Positiv lektorbedømmelse.
- Stillingsindhold: Undervisning, forskning og udviklingsopgaver, samarbejde med relevante forskningsmiljøer og øvrige opgaver inden for institutionen.
- Løn: Basisløn i henhold til akademikeroverenskomsten § 4 samt lektortillæg på 83.000kr. årligt (niveau 31. marts 2012). Derudover er der mulighed for at aftale funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
Ekstern lektor
- Arbejdstid: Maksimalt 300 timer om året
- Timeløn pr. arbejdstime uden forberedelse: 226,95 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2012)
- Samlet timeløn pr. forelæsningstime inklusiv 150 min. almindelig forberedelse: 571,20 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Find din overenskomst og løn
Hvis du er ansat som underviser på diplomingeniøruddannelsen eller eksportingeniøruddannelsen, vil du være dækket af akademikeroverenskomsten og stillingstrukturen for diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.
Du vil typisk være ansat som:
Adjunkt
- Adgangskrav: Kandidat- eller ingeniøruddannelse samt 3 års relevant erhvervserfaring eller ph.d.-grad.
- Ansættelsesperiode: 3 år. Perioden kan forlænges pga. barsels- eller adoptionsorlov eller længerevarende sygdom.
- Stillingsindhold: Undervisning, faglig udvikling og opgaver (herunder udviklingsopgaver) inden for institutionens formål.
- Løn: Basisløn i henhold til akademikeroverenskomsten § 4 samt adjunkttillæg på 43.900 kr. årligt (niveau 31. marts 2012). Derudover er der mulighed for at aftale funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
Lektor
- Adgangskrav: Positiv lektorbedømmelse.
- Stillingsindhold: Undervisning, faglig udvikling, opgaver (herunder udviklingsopgaver) inden for institutionens formål og supervisionsforpligtelse.
- Løn: Basisløn i henhold til akademikeroverenskomsten § 4 samt lektortillæg på 79.800 kr. årligt (niveau 31. marts 2012). Derudover er der mulighed for at aftale funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
- Arbejdstid: Du er omfattet af akademikeroverenskomsten § 13, som fastsætter din ugentlige arbejdstid til gennemsnitlig 37 timer inkl. frokostpause.
Ekstern lektor
- Arbejdstid: Maksimalt 500 timer om året. Hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.
- Timeløn pr. arbejdstime uden forberedelse: 226,95 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2012. Hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.
- Samlet timeløn pr. forelæsningstime inklusiv 150 min. almindelig forberedelse: 864,54 kr. i grundbeløb (niveau 31. marts 2012)
Find din overenskomst og løn
Hvis du er ansat som underviser på en erhvervsskole, er du omfattet af akademikeroverenskomsten.
- Løn: Din løn består af en basisløn, pension og et anciennitetsbestemt løntillæg. De aktuelle beløb kan findes i IDAs offentlige løntabeller. Derudover er der mulighed for at aftale funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
- Arbejdstid: Du er omfattet af akademikeroverenskomsten § 13, som fastsætter din ugentlige arbejdstid til gennemsnitlig 37 timer inkl. frokostpause. Når du underviser på en erhvervsskole, har du en årsnorm. Det betyder, at din arbejdstid opgøres og eventuelt merarbejde godkendes og godtgøres på årsbasis.
Find din overenskomst og løn
Hvis du er ansat som underviser på et gymnasium, er du enten omfattet af akademikeroverenskomsten eller Gymnasieskolernes lærerforenings overenskomst.
Det er din uddannelse, som er afgørende for, hvilken overenskomst du er omfattet af.
Gymnasieskolernes Lærerforenings overenskomst
Du er omfattet af denne overenskomst, hvis du har en af følgende uddannelser: cand.interpret., cand.ling.merc., cand.mag., cand.phil., cand.pæd., cand.scient., cand.stat., cand.theol., dr.phil., dr.scient., lic.phil., lic.scient., mag.art., mag.scient. samt cand.comm. med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.
- Find dit lønniveau i IDAs offentlige løntabeller
- Find overenskomsten hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Akademikeroverenskomsten
Du er omfattet af akademikeroverenskomsten, hvis du ikke har en af de ovenstående uddannelser, der er under Gymnasieskolernes Lærerforenings overenskomst. Dog gælder den undtagelse, at der ydes tillæg og merarbejde efter reglerne i Gymnasieskolernes Lærerforenings overenskomst med Finansministeriet, ligesom arbejdstidsreglerne i Gymnasieskolernes Lærerforenings overenskomsts kap. 3 følges. "
Din løn består af en basisløn, pension, undervisningstillæg og eventuelle funktionstillæg og/eller kvalifikationstillæg.
Løn
Få styr på lønnen
Skal du forhandle løn? Se IDAs lønværktøjer og få hjælp til at få den løn, du er værd.
Se mere