Få tilskud til et medlems-arrangement på din arbejdsplads

IDA tilbyder dig og din arbejdsplads at samarbejde om at afholde et fagligt arrangement hos jer. Du kan endda få dækket udgifterne – se nederst om tilskudsregler.

Her kan du se eksempler på forskellige oplæg og arrangementer til inspiration:

  • Arrangement om arbejdsglæde 
  • Arrangement om at skabe og støtte op om dialog mellem medlemmer og ledelse i forhold til fremtidens arbejdssituation
  • Arrangement om trivsel under forandringer
  • Arrangement om gode råd til lønforhandlingen
  • LinkedIn kursus

Gå-klogere-hjem-møder

Se eksempler på oplæg og arrangementer, som IDA kan tilbyde at afholde på din arbejdsplads.

Inspirationsoplæg til frokostpausen

Gå-klogere-hjem-møder

Se eksempler på oplæg og arrangementer, som IDA kan tilbyde at afholde på din arbejdsplads.

Inspirationsoplæg til frokostpausen

Tilskudsregler

IDA Offentlig understøtter lokale faglige arrangementer på arbejdspladserne. Rene sociale arrangementer støttes ikke af IDA Offentligs budget.

Tilskud kan søges af den lokale TR eller TR-suppleant (på arbejdspladser uden TR kan en medarbejderrepræsentant og medlem af IDA ansøge om tilskud).

Der gives tilskud til generalforsamlinger, medlemsmøder, klubbestyrelsesmøder og netværksarrangementer efter regning.

  • Op til 380 kr. pr. medlem til forplejning.
  • Op til 5.000 kr. til oplægsholder, lokaleleje og leje af teknisk udstyr
    Det er ikke muligt at få tilskud til at give gaver

Brug for flere midler til dit arrangement?
Har du brug for flere penge til at holde dit arrangement, skal du udfylde denne ansøgningsskabelon. Det kan fx være tilskud til en ekstern oplægsholder, der koster mere end 5.000 kr. 

Behov for IDA-merchandise til arrangementet?
Hvis du har behov for IDA-notesblokke, kuglepenne, bolsjer eller kaffekopper til arrangementer, tilbyder IDA at sende dig dette. 

Send en mail til Karin Viuf på kavi@ida.dk en måned før arrangementet og angiv, hvad du har behov for, antal og leveringsadresse.

Refusion af udgifter
Udfyld IDAs afregningsformular og vedlæg deltagerliste samt udgiftsbilag. Angiv Karin Viuf i feltet ’Ansvarlig IDA Medarbejder’ i formularen.

Bemærk, at fristen for at indsende afregning er 3 måneder fra aktivitetens afholdelse. Efter 3 måneder afvises refusion af udgifterne.

Læs mere om IDA Offentlig her: Om IDA Offentlig | IDA

Kontakt IDA Offentlig