TR-nyheder

Ny aftale om seniorbonus og seniordage for ansatte i staten

Et nyt forlig præciserer, hvornår statsansatte seniorer kan afholde deres seniordage og få deres seniorbonus udbetalt. Få styr på de nye regler her.

Udgivet den 30-06-2023

Ved OK21 indgik parterne på statens område en aftale om en seniorbonusordning, der giver ansatte ret til 2 årlige seniordage og en seniorbonus, når de fylder 62 år.

Men siden da har der været uenighed om, hvornår bonussen skal udbetales, og om de ansatte kan benytte deres seniordage i det år, hvor de fylder 62, eller om de skal vente til det efterfølgende kalenderår.

Et nyt forlig mellem aftalens parter betyder, at der nu er aftalt klare regler for seniorbonusaftalen:

  • Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. januar til den 30. juni, har ret til at afholde 2 seniordage i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. 
  • Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. juli til den 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag i det kalenderår, hvori den ansatte fylder 62 år. 
  • I årene efter det fyldte 62. år har alle ret til at afholde 2 seniordage.
  • Seniorbonussen vil blive udbetalt automatisk hver måned sammen med den faste løn.
  • I den nye ordning vil der være en ret til at afholde 1 eller 2 seniordage årligt, jf. ovenfor. Hvis den ansatte ønsker at afholde en seniordag, vil dette i givet fald ske med lønfradrag. 
  • Seniordage skal afvikles som hele dage
  • Beregningsgrundlaget er den faste månedsløn. Variable løndele indgår ikke i beregningsgrundlaget; på samme måde som variable løndele ikke indgår i grundlaget for beregning af lønfradrag. Pensionsbidraget og pensionsdækningsbidraget indgår heller ikke længere i beregningsgrundlaget. 
  • Seniorbonussen er pensionsgivende for både overenskomstansatte og tjenestemænd.

Læs mere:

TR-nyheder

Ligeløn: Danske virksomheder bliver underlagt nye regler

Et nyt EU-direktiv får betydning ved fremtidige ansættelser og lønforhandlinger. Her er fem af de vigtigste nye regler.

Tema

Nyheder

Nyheder for tillidsvalgte

Kontakt

Få hjælp som tillidsvalgt

Som tillidsvalgt og medlem af IDA kan du få rådgivning af IDA.