Psykisk arbejdsmiljø – det regionale område
Tilbuddet om ekspertrådgivning er en fælles indsats etableret af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet for at gøre det lettere for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter at få hjælp til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø.
Rådgivningen gives inden for temaerne:
- Organisatoriske forandringer
- Faglige forandringer
- Vold og trusler
- Samarbejde, arbejdspladskultur og mobning.
Støtte til projekterne kan søges, når ledelsen og I (oftest via drøftelse i MED-udvalget) er enige herom - ekspertrådgivningen er gratis og stort set alle ansøgninger bliver imødekommet.
Eksperterne, som udbyder rådgivningen, har alle erfaring med psykisk arbejdsmiljø. Deres rådgivning og inspiration er bygget op om velafprøvede metoder og konkrete redskaber, som arbejdspladserne kan bruge i det daglige arbejdere.
Der er følgende tre udbydere:
- NFA – det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø
Dialog- og netværkskonsulent Stig Ingemann Sørensen, sis@vfa.dk, mobil: 50936716 og forskningschef Henriette Bjørn Nielsen, hni@nfa.dk, tlf.: 39165354. - RUC – Roskilde Universitetscenter. Lektor Henrik Lund, Ilund@ruc.dk, mobil: 23950101
- Joblife. Arbejds- og organisationspsykolog, Bent Berthold Schultz, besc@joblife.dk, mobil: 30109640.
I er velkomne til at kontakte ovenstående for supplerende oplysninger m.m.
Derudover er du altid velkommen til at kontakte din kontaktperson hos IDA og høre nærmere ind til ordningen med ekspertrådgivningen.