Bliver vi dummere af AI – eller klogere?

Kognitiv dovenskab – en ældgammel udfordring

Kognitiv dovenskab er et kendt fænomen. Det handler om menneskets tendens til at vælge mentale genveje for at spare energi, hvilket kan føre til overfladisk tænkning og hurtige løsninger.  

Sine Zambach, Ph.d, forfatter, underviser og flittig bruger af AI som værktøj, anerkender, at det er en reel risiko ved brugen af AI. Men hun minder os også om, at frygten for dovenskab ikke er ny. 

“Hver gang en ny teknologi introduceres, har vi været nervøse for dens indflydelse. Lommeregnere har for eksempel svækket vores evne til hovedregning, men det har åbnet for, at vi i stedet har udviklet andre færdigheder, fordi vi slap for at bruge energi på basale beregninger.” 

På samme måde mener hun, at kunstig intelligens kan give os nye muligheder og gøre os klogere, hvis vi bruger den bevidst. “Når vi bruger den til at lære kræver det, at vi ser AI som en tutor, der guider og udfordrer os, fremfor som en genvej, der giver os færdige løsninger uden egen indsats.” 

AI som lærer frem for genvej

Sine Zambach har netop selv stået bag et studie, der indikerer, at netop måden, vi bruger AI på, er afgørende for, om den styrker eller svækker læring.  

I et andet studie blev tre grupper af studerende testet: En gruppe brugte ChatGPT frit, en gruppe måtte ikke bruge AI, og en tredje gruppe måtte bruge en AI med begrænsninger (såkaldte guardrails), der sørgede for at AI’en fungerede som tutor, men ikke gav den studerende alle svarene. 

De studerende, der brugte AI med guardrails, leverede de bedste opgaver, fordi AI’en hjalp dem med at lære undervejs. Gruppen med fri adgang til ChatGPT klarede sig også bedre end dem uden AI på selve opgaven. Men til en efterfølgende eksamen – uden hjælpemidler – var forskellen væk mellem gruppen med guardrails og dem uden AI.  

Hvorimod dem, der havde brugt AI uhindret, klarede sig dårligere. 

Det understreger, at AI kan være en støtte, hvis den bruges rigtigt, hvilket også er tydeligt for Sine, når hun står underviser i R på efteruddannelseskurser hos IDA.  

”Kursisterne på kurset er kommet for at lære, og de bruger AI konstruktivt. For eksempel kan de bruge AI til at oversætte mine slides eller tilpasse datasæt til deres egen kontekst. Eller til at forstå deres kollegers kode. Det hjælper dem med at forstå og huske stoffet bedre,” forklarer Sine Zambach. 

Når AI udfordrer i stedet for at forenkle

For at undgå, at AI gør os dovne, kræver det altså, at vi bruger den aktivt og kritisk. Hvis vi bare lader AI løse opgaven, lærer vi ikke nok selv – og vi risikerer samtidig, at den hjælper os til forkerte svar.  

“Det kræver viden at kunne gå kritisk til AI’ens svar. Hvis du er nybegynder og lader AI lave arbejdet, får du ikke forståelsen for det, du laver. Men hvis du allerede har en vis baggrundsviden, kan AI’en udfordre dig og hjælpe dig til at lære mere. Og faktisk tyder forskning også på, at du får mest ud af at bruge GAI til læring, hvis du er i den svage del af klassen,” siger Sine Zambach, der medgiver at der nok skal mere forskning til for at forstå det paradoks. 

Hun ser AI som et værktøj, der kan udfordre og udvide læring, hvis det bruges bevidst.   

“Jeg bruger selv Duolingo, fordi det udfordrer mig i stedet for bare at give de lette svar. Samtidig ved jeg også godt at jeg jo ikke lærer at tale sproget med appen. På samme måde kan vi designe AI’er, der hjælper os med at lære og forstå, så længe vi er opmærksomme på, at det ikke bare skal være en hurtig genvej.” 

Er AI en gave eller en fare?

Svaret er både og. AI kan altså både være en gave og en fare – den giver os værktøjer til at være mere effektive, men kan også friste til kognitiv dovenskab.  

“Hvis du prompter AI’en til at være din tutor frem for bare at give dig svaret, får du en læringsproces ud af det. Lad den give dig feedback og stille spørgsmål frem for at levere løsningen,” råder Sine Zambach. 

Så tilbage til spørgsmålet: “Bliver jeg doven og går ned på min egen intelligens, når jeg bruger ChatGPT så meget?” 

Svaret ligger ikke i teknologien, men i, hvordan vi vælger at anvende den.