AI

Byg en chatbot med Copilot: Trin-for-trin

Hvad med en chatbot til at opdatere projektstatus, realtidsopdatere feltdata eller hjælpe kunder med tekniske spørgsmål? Du kan endda bygge den selv med Microsoft Copilot tools.

Hvad er Microsoft Copilot Tools?

Microsoft Copilot Tools er en samling af AI-drevne værktøjer, der er integreret i Microsofts softwareprodukter. Værktøjerne har til formål at forbedre brugeroplevelsen gennem automation, forslag og naturlig sprogforståelse.

Copilot Tools findes i forskellige Microsoft-applikationer og tjenester, såsom Office 365, Teams og Power Platform, hvor de tilbyder kontekstafhængig assistance og funktionaliteter, der spænder fra tekstgenkendelse til forslag baseret på machine learning.

Hvad er Power Platformen?

Power Platformen er en samling af Microsoft-baserede low code-værktøjer som Power BI, Power Apps, Power Automate (tidligere kendt som Flow) og Copilots (tidligere Power Virtual Agents).

Værktøjerne i Power platformen gør det muligt at bygge applikationer, automatisere processer, analysere data og oprette chatbots uden det er nødvendigt med den store tekniske ekspertise.

Copilot i Power Platform er Microsofts bud på at gøre teknologi mere tilgængelig og reducere den tekniske kompleksitet, der ofte er forbundet med at skabe digitale løsninger.

Målet er med andre ord, at ikke-kode-kyndige (eller hvad Microsoft kalder "citizen developers") selv kan bygge fx low code applikationer, chatbots og automatiserede processer.

Byg en interaktiv bot - uden kendskab til chatbot-teknologi

Du skal altså bruge Copilots (som er en del af Copilot studio og Power platformen) for at lave chatbots med Copilot.

Her kan Copilot guide dig gennem processen ved hjælp af AI og naturlig sprogforståelse, hvilket skulle gøre det nemmere at opbygge, teste og implementere chatbots, der kan integreres på tværs af forretningsapplikationer og tjenester.

Her er en trin-for-trin guide til at komme i gang:

1. Hvad skal din bot kunne?

Før du begynder at bygge din chatbot, er det vigtigt at danne sig et overblik over, hvad formålet med chatbotten er.

Det kunne måske være at besvare hyppige spørgsmål, hjælpe med teknisk support, indsamle feltdata, opdatere projektstatus eller noget helt femte (se eksempler nederst i artiklen).

Når du har en klar forståelse af, hvad din chatbot skal kunne, kan du bedre strukturere dens dialog-flow, træne den på relevante datasæt og i sidste ende designe en chatbot, der faktisk opfylder brugernes behov.

2. Definer emner og opret dialoger

Start med at definere hvilke emner, din chatbot skal kunne håndtere. Copilot kan foreslå emner baseret på beskrivelser af din virksomhed eller ofte stillede spørgsmål.

Opret dialoger for hvert emne. Disse styrer, hvordan chatbotten interagerer med brugeren. Copilot kan hjælpe med at formulere spørgsmål og svar samt at skabe logiske flow i samtalen.

3. Test din chatbot

Med Copilots i Copilot Studio kan du teste din chatbot direkte i editoren. Brug denne funktion til at gennemgå og finjustere chatbottens svar og dialog-flow.

4. Træn chatbotten

Chatbotten lærer af hver interaktion. Efterhånden som du tester og får feedback, kan du justere og tilføje emner og svar til chatbottens for at forbedre nøjagtigheden og relevansen af bruger-interaktionerne.

5. Publicer og integrer

Når din chatbot er klar, kan du publicere den og integrere den på dit website, i dine applikationer eller på sociale medieplatforme. Copilot Studio tilbyder integrationer med flere udbredte tjenester og applikationer.

Sørg for at overvåge, hvordan din chatbot præsterer, og husk at indsamle brugerfeedback. Copilot Studio har - måske ikke overraskende - analytiske værktøjer, der kan hjælpe dig med at forstå, hvordan din chatbot bliver brugt, og hvor der kan være behov for forbedringer.

Hvad kræver det?

Først og fremmest kræver det naturligvis adgang til Microsofts Power Platform, dvs. en gyldig licens.

Du kan dog også se dig om efter de prøveversioner eller specielle tilbud til udviklere, som Microsoft tilbyder fra tid til anden, som giver brugere mulighed for at eksperimentere med og udvikle løsninger på Power Platform uden at forpligte sig til en fuld licens fra starten.

Inden du dykker ned i at bruge Copilot i Power Platform, er det også vigtigt, at du har en klar idé om de specifikke processer eller løsninger, du ønsker at automatisere eller udvikle.

Selvom Copilot forenkler udviklingsprocessen, er det stadig nødvendigt med en grundlæggende forståelse af de relevante forretningsprocesser og mål - så husk at inddrage de relevante personer og deres viden.

Alternativer

Hvis Microsofts suite af værktøjer ikke lige er din ting?? Ja, så er der naturligvis alternativer derude, det kan være værd at tjekke ud. Nogle af de mest populære er Dialogflow (fra Google), IBM Watson Assistant, Amazon Lex, Rasa, Botpress og ManyChat.

Hvad skal botten kunne?

Chatbots kan spille en afgørende rolle i at effektivisere processer, forbedre kommunikationen internt såvel som med kunder, og understøtte komplekse tekniske operationer.

Her er nogle specifikke eksempler på anvendelser af chatbots:

Teknisk support og fejlfinding: Forestil dig en chatbot, der er designet til at hjælpe brugere med fejlfinding af specialiseret software eller -hardware.

Formålet kunne her være at levere trin-for-trin vejledninger for at løse almindelige tekniske problemer eller vejlede brugeren gennem komplicerede opsætningsprocesser. Dette reducerer nedetid ved hurtigt at adressere og løse problemer, hvilket både forbedrer brugeroplevelsen og mindsker belastningen på teknisk support.

Projektstatus: En intern chatbot, der giver opdateringer på projekters fremgang, deadlines og milepæle.

Målet med denne chatbot kunne være at holde dit projektteam og interessenter informeret om vigtige projektinformationer, som kan tilgås når som helst. Dette fremmer gennemsigtighed og samarbejde.

Indsamling af feltdata: En chatbot anvendt på feltopgaver til at indberette data, observationer eller foretage forespørgsler.

Ved at strømline processen for indsamling og rapportering af data fra felten, kan du øge nøjagtigheden og effektiviteten af dataindsamling og reducere det efterfølgende papirarbejde. Det gør det lettere at administrere og analysere feltdata - og kan endda bruges til at give realtidsopdateringer (og hvem elsker ikke dem?).

Tekniske kundebesvarelser: En chatbot, der assisterer kunder i at forstå tekniske specifikationer, produktmuligheder eller behandle ordrer. Målet med en sådan bot kunne være at tilbyde svar på tekniske spørgsmål og vejlede kunder gennem købsprocessen samt tilpasse løsninger.

Intern uddannelse: En læringsassistent-chatbot for nyansatte, der kan levere on-demand adgang til uddannelsesmaterialer, procedurer, og best practices inden for virksomheden eller industrien.

Kursus

Copilot tools: Mastering Microsoft AI solutions

Acquire deep insights into Microsoft’s Copilot AI tools and transform your productivity, security, and efficiency. Explore the impact on licensing, learning needs, and, above all, staff productivity.

Kursus

Copilot tools: Mastering Microsoft AI solutions

Acquire deep insights into Microsoft’s Copilot AI tools and transform your productivity, security, and efficiency. Explore the impact on licensing, learning needs, and, above all, staff productivity.

Læs mere:

Tema

AI

Se IDAs tilbud om anvendelse af AI, AI værktøjer og udvikling af AI.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.