Byggeri og anlæg
Når kultur bliver en projektrisiko
Pludselig knirkede samarbejdet - men hvorfor?
Projektet er i princippet enkelt. Tidsplanen er gennemarbejdet, ansvarsfordelingen er fastlagt, og de tekniske løsninger er gennemregnede. Alligevel begynder det langsomt at skride.
Beslutninger, der burde være afklaret, bliver udskudt. Aftaler viser sig at blive tolket forskelligt. Små uenigheder vokser sig større, uden at nogen helt kan pege på, hvor de opstod.
På papiret er der ikke noget galt. Men i praksis begynder samarbejdet at knirke.
I mange internationale bygge- og anlægsprojekter er det netop her, problemerne opstår. Ikke i beregningerne, ikke i normerne og ikke i dokumentationen – men i samspillet mellem mennesker, der arbejder ud fra forskellige antagelser om ansvar, beslutninger og samarbejde.
Det bliver sjældent kaldt et kulturproblem. Ofte bliver det bare kaldt “besværligt samarbejde”, “manglende fremdrift” eller “uklar kommunikation”. Men konsekvenserne er de samme: forsinkelser, ekstraomkostninger og konflikter, der først bliver synlige, når de er svære at løse.
I den forstand er kultur en reel projektrisiko.
Kultur som en skjult del af risikobilledet
I projektstyring er vi vant til at identificere risici tidligt. Vi analyserer tekniske usikkerheder, afhængigheder i tidsplanen og kritiske grænseflader mellem fag. Men kulturelle forskelle bliver sjældent behandlet på samme måde:
De optræder ikke i risikoregistre og bliver sjældent diskuteret systematisk – selvom de i praksis påvirker projektets evne til at træffe beslutninger og eksekvere dem.
Når teams består af deltagere med forskellige kulturelle baggrunde, arbejder de ofte ud fra forskellige forventninger til, hvordan et projekt fungerer.
- Hvornår er en beslutning endelig?
- Hvem har ansvar for at sige til, hvis noget ikke kan lade sig gøre?
- Hvornår er det acceptabelt at udfordre en løsning – og hvordan gør man det?
Disse spørgsmål besvares ikke ens i alle kulturer, og forskellene bliver sjældent eksplicitte.
Resultatet er, at samarbejdet kan begynde at vakle, selvom alle parter oplever, at de gør deres arbejde ordentligt.
Når beslutninger trækker ud – uden at nogen siger nej
En af de mest udbredte kulturrelaterede risici i projekter handler om beslutninger. I nogle arbejdskulturer er det naturligt at afklare spørgsmål hurtigt og justere undervejs. I andre forventes det, at alle relevante parter er hørt, før noget besluttes. Det kan betyde, at det samme møde opleves vidt forskelligt af deltagerne: Nogle forlader rummet med en klar opfattelse af, hvad der er besluttet, mens andre opfatter det som en indledende drøftelse.
Når den forskel ikke bliver italesat, opstår der usikkerhed. Beslutninger bliver udskudt i praksis, selvom de formelt er truffet. Eller de bliver eksekveret på et grundlag, som ikke alle er enige om. Først senere opdager man, at parterne har arbejdet ud fra forskellige forståelser.
Ansvar, der bliver uklart i overgangene
En anden klassisk udfordring opstår i grænsefladerne mellem fag og faser.
I nogle kulturer er ansvar tæt knyttet til rollen og formaliserede aftaler. I andre forventes det, at man tager ansvar, når man ser et problem – også selvom det ikke formelt hører til ens område.
Når disse forventninger kolliderer, kan opgaver falde mellem to stole.
Ingen har nødvendigvis handlet forkert. Men projektet lider under, at ansvar ikke bliver taget på det tidspunkt, hvor det kunne have forhindret fejl eller omprojektering.
Kommunikation, der skaber tryghed – eller usikkerhed
Kommunikationsstil spiller også en afgørende rolle.
Direkte kommunikation kan i nogle sammenhænge skabe klarhed og fremdrift, mens den i andre kan opleves som konfronterende. Omvendt kan en mere indirekte stil skabe gode relationer i nogle teams, men føre til uklarhed i andre.
Når disse forskelle ikke anerkendes, kan specialister og projektledere opleve, at deres faglige pointer enten bliver overhørt eller opfattet som modstand.
Over tid kan det føre til, at vigtige problemstillinger ikke bliver rejst tidligt nok – og at konflikter først opstår, når handlemulighederne er begrænsede.
Sådan opdager du, at kulturen er ved at blive en risiko
- Beslutninger bliver formelt truffet, men eksekveres forskelligt i praksis
- Aftaler skal gentages eller genforhandles flere gange
- Ansvar falder mellem fag, roller eller organisationer
- Nogle udfordringer bliver først rejst meget sent i forløbet
- Samarbejdet beskrives som “svært” eller “tungt”, uden at årsagen er tydelig
Hvis flere af disse tegn optræder samtidig, er det sjældent et individuelt problem – men et strukturelt samarbejdsproblem.
Hvorfor problemerne ofte opdages for sent
Det særlige ved kulturrelaterede projektrisici er, at de sjældent viser sig med det samme.
De opstår tidligt i samarbejdet, men bliver først synlige senere, når konsekvenserne materialiserer sig. Derfor bliver de ofte tolket som enkeltstående fejl eller personlige konflikter, selvom de i virkeligheden udspringer af strukturelle forskelle i måden, man arbejder på.
Når først projektet er under pres, er det svært at tage de grundlæggende samtaler om samarbejde, forventninger og beslutningsprocesser. På det tidspunkt handler det ofte om brandslukning.
Fra mavefornemmelse til ledelsesgreb
At arbejde med kultur i projekter handler ikke om at ændre mennesker eller udviske forskelle. Det handler om at gøre forskellene synlige og håndterbare.
Når projektledere og faglige nøglepersoner har et fælles sprog for kulturelle forskelle i samarbejde, bliver det muligt at forebygge misforståelser, før de udvikler sig til konflikter.
Kulturel intelligens kan ses som et redskab til netop det: at analysere samarbejdsmønstre, justere kommunikation og skabe fælles spilleregler, der understøtter projektets mål. På den måde bliver kultur ikke et irritationsmoment, men en integreret del af projektstyringen.
Kultur hører hjemme i risikostyringen
I komplekse bygge- og anlægsprojekter er det ikke nok, at den tekniske løsning er korrekt.
Projektets succes afhænger i høj grad af, hvordan mennesker samarbejder på tværs af fag, organisationer og kulturer. Når kultur ignoreres, bliver den en skjult risikofaktor. Når den derimod håndteres aktivt, kan den styrke både kvalitet, fremdrift og samarbejde.
Kultur er derfor ikke noget, der kommer oveni projektet. Det er noget, der allerede er der – og som med fordel kan tænkes ind som en del af det samlede risikobillede.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.