Forretning og innovation

Optimer dine processer med Design Thinking

Lær hvordan du kan forbedre produktionseffektiviteten, reducere omkostninger og forkorte leveringstider med Design Thinking.

Optimer dine processer med Design Thinking.
Billede: AI / IDA

Behov for procesoptimering

Forestil dig en mellemstor virksomhed, der har specialiseret sig i design og produktion af avancerede maskiner til fremstillingsindustrien.  

Selvom virksomheden har en solid kundebase og et godt ry for kvalitet, står den over for udfordringer med lange produktionstider og stigende omkostninger. Det har ført til klager over forsinkede leverancer, hvilket truer kundetilfredsheden og virksomhedens ry. 

Der er med andre ord brug for at kigge processerne efter i sømmene. 

Procesoptimering er en systematisk tilgang til at forbedre eksisterende arbejdsgange og processer i en organisation. Målet er at gøre dem mere effektive ved at reducere omkostninger, forkorte leveringstider og forbedre kvaliteten. Dette kan indebære at identificere flaskehalse, eliminere unødvendige trin og implementere nye teknologier eller metoder. 

Og her kan Design thinking være til stor hjælp. 

Design Thinking og procesoptimering

Design Thinking er en kreativ problemløsningsmetode, der fokuserer på at forstå brugernes behov og ønsker gennem empati, idéudvikling og prototyping. Metoden involverer en iterativ proces, hvor teams tester og forfine deres ideer baseret på feedback fra brugerne. 

Vores virksomhed fra før kan anvende Design Thinking til at optimere deres processer på følgende måde: 

1. Forstå udfordringerne

Virksomheden starter med at forstå de reelle udfordringer, både fra kundernes og medarbejdernes perspektiv.  

Det kan fx være gennem interviews med kunder, samt feedback fra medarbejdere, der arbejder direkte med produktionen. Målet er at få en forståelse for, hvilke konsekvenser forsinkelser har for kunder og medarbejdere. 

2. Definer problemet

Baseret på de indsamlede data definerer virksomheden en række specifikke problemer.  

For eksempel kan det vise sig, at forsinkelsen skyldes ineffektive arbejdsgange, utilstrækkelig kommunikation mellem afdelinger eller manglende integration af nye teknologier.   

En klar problemformulering kan her være: "Hvordan kan vi reducere produktionstiden og omkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten?"  

3. Idégenerering

Virksomheden kan nu vælge at samle et tværfagligt team, der brainstormer løsninger.  

Under denne fase kan de overveje forskellige tilgange, såsom at implementere agile metoder, automatisering af visse produktionsprocesser eller forbedring af materiale-flowet.  

Det er vigtigt at fremme kreativitet og åbenhed, så alle idéer kan komme på bordet. 

4. Prototyping

Virksomheden udvikler nu prototyper af de mest lovende løsninger.  

Dette kan være i form af skitser af nye arbejdsgange, simulerede automatiseringsprocesser eller test af nye softwareværktøjer, der kan forbedre kommunikation og koordinering mellem afdelinger.  

Det handler om at skabe håndgribelige repræsentationer af idéerne for at visualisere, hvordan de kan implementeres. 

5. Test

De prototyper, der er udviklet, testes i et kontrolleret miljø.  

Virksomheden kan for eksempel implementere ændringer i en lille del af produktionen for at se, hvordan de påvirker tid og omkostninger. Feedback fra medarbejdere og kunder indsamles, eventuelle problemer identificeres og løsningen justeres derefter.  

Det er en iterativ proces, hvor virksomheden konstant forbedrer løsningerne baseret på real-world feedback. 

6. Implementering

Når de bedste løsninger er identificeret og testet, kan virksomheden implementere dem på tværs af produktionen.  

Dette trin kan omfatte at træne medarbejdere i de nye processer, investere i ny teknologi eller justere eksisterende systemer for at støtte de ændrede arbejdsmetoder.  

Følg op med regelmæssige evalueringer for at sikre, at forbedringerne fører til de ønskede resultater. 

Kursus

Design Thinking in Practice

Learn to execute a complete Design Thinking process. In this course, you will acquire the tools to develop innovative solutions, enhance products, streamline processes, and create more efficient workflows.

Kursus

Design Thinking in Practice

Learn to execute a complete Design Thinking process. In this course, you will acquire the tools to develop innovative solutions, enhance products, streamline processes, and create more efficient workflows.

Læs mere:

Tema

Forretningsudvikling og innovation

Se IDAs tilbud om selvstændige og startups, forretningsudvikling og strategi, innovation og produktudvikling og salg og strategisk forhandling.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.