Ledelse og projektledelse

Forandringsledelse – fra modstand til følgeskab

Skab resultater ved at navigere sikkert og succesfuldt igennem en forandringsproces.

Produktive forandringer kræver den rette ledelse

Forandringer sker hurtigere end nogensinde før, hvad enten det skyldes ny teknologi eller forretningsmæssige beslutninger.

Det stiller store krav til dig som leder og din evne til at lede forandringsprocessen. Det kræver ikke blot, at du er god til at kommunikere om ændringerne til medarbejderne, du skal også få medarbejderne til at ændre adfærd og bevare motivationen undervejs.

På kurset får du derfor indsigt i forandringers dynamik. konkrete værktøjer til at drive alle faserne i forandringsprocessen, selvindsigt i din rolle som forandringsleder og en en handleplan for den gode forandringsproces. Ved deltagelse på kurset bliver du i stand til at gennemføre produktive forandringer, der skaber forretningsmæssige resultater. 

Da der ikke findes to identiske forandringsprocesser, tager kurset udgangspunkt i dine udfordringer og erfaringer. Dit udbytte bliver derfor særlig stort, hvis du står over for en forandringsproces eller allerede er i gang med den.

På kurset arbejder du med:

  • Teori og øvelser inden for forandringsledelse
  • Træning som tager afsæt i dine udfordringer og erfaringer
  • Værktøjer og virkemidler til den gode forandringsproces
  • Udarbejdelse af en handlingsplan for din forandring
  • Forandringens dynamikker og håndtering af modstand
  • Sparring og feedback i forhold til dine konkrete udfordringer
  • Kobling af værktøjerne til din forandringsproces

Kurset er for dig, der er leder, projektleder eller forandringsagent

Står du midt i, eller skal du til at gennemføre en forandring, hvor du skal lede andre igennem en forandringsproces eller støtte andre i at udøve forandringsledelse, så er det her kursus optimalt for dig.

Det er nemlig for dig, der ønsker dig værktøjer til at drive en forandringsproces og som gerne vil have selvindsigt i din rolle som forandringsleder. På kurset lærer du at udarbejde en konkret plan for næste skridt i forandringen af din virksomhed.

Dit udbytte

  • Du får indsigt i forandringens psykologi og dynamik
  • Du bliver bedre til at identificere modstandsniveauer
  • Du får konkrete værktøjer til at tage lederskab i forandringsprocesser
  • Du lærer at blive bedre til at bevare troværdigheden i turbulente situationer
  • Du får forståelse for, hvordan du skaber følgeskab og mening
  • Du lærer hvordan du kommunikerer forandringen


Din virksomheds udbytte

  • En leder, der navigerer sikkert igennem en forandringsproces
  • En leder, der kan håndtere forandringens psykologi og dynamik
  • Redskaber til at gennemføre forandringsprocesser
  • Højere grad af motivation i organisationen
  • En handleplan for forandringsprocessen

Sådan forløber kurset i forandringsledelse

På to sammenhængende og intensive kursusdage fokuserer vi på forandringsledelsesteorier, træning af dine egne cases, øvelser og simuleringsspil. Afsættet for træningen er dine erfaringer og refleksioner sammenholdt med det teoretiske input.

Du har på kurset hele tiden mulighed for udvikling, fordi du modtager løbende feedback og sparring fra både deltagere og undervisere.

Efter kurset er der en opfølgningsdag, hvor du kan reflektere over din egen praksis, udveksle erfaringer med dine medkursister og bygge videre på de værktøjer, du har trænet. På den måde bliver dine nye kompetencer styrket og fastholdt.

Prisen inkluderer

  • 3 dages undervisning
  • Fuld forplejning
  • Kursusmateriale med relevant teori og øvelser
  • Kursusbevis

Læs mere:

Tema

Ledelse og projektledelse

Se IDAs tilbud om arbejdsmiljø, strategisk ledelse, organisationsudvikling, team management, projektledelse og procesledelse, kvalitet og optimering.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.